Konceptudvikling for Amagerbrogade

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. september 2006

BR 516/06

Konceptudvikling for Amagerbrogade

Konceptudvikling for Amagerbrogade

Indstilling om,

at der igangsættes et konceptudviklingsprojekt for Amagerbrogade under forudsætning af at der opnås 50 % ekstern medfinansiering, samt

at der gives en anlægsbevilling til gennemførelse af fase 1 af konceptudviklingsprojektet for Amagerbrogade på kr. 2,8 mio. på Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg). Anlægsbevillingen gives i form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr. svarende til det forventede bidrag fra eksterne fondsmidler.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

INDSTILLING

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der igangsættes et konceptudviklingsprojekt for Amagerbrogade under forudsætning af at der opnås 50 % ekstern medfinansiering.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 9. august 2006

Anbefalet

Økonomiforvaltningen indstiller,

At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme."

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2006

Anbefalet.

RESUME

Amagerbrogade er karakteriseret ved gennemkørende biltrafik, en meget stor mængde cyklister, et aktivt handelsliv og mange fodgængere, samt vareleveringer og parkering. Samtidig har gaden en høj busfrekvens med mange ud- og indstigninger. Gaden fungerer i kraft af dens mange funktioner og trafikintensiteten på en gang samlende og opdelende i kvarteret.

Omdannelsen af Amagerbrogade til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet udgør en central del af Trafikplan Amager. Siden 2003 har forvaltningen systematisk arbejdet efter denne plan og status er, at alle trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning for en omlægning af Amagerbrogade vil være gennemført i 2009.

Som pilotprojekt for en samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det derfor nærliggende at pege på Amagerbrogade. Som en af de fire københavnske brogader udgør Amagerbrogade i en dansk sammenhæng et af de mest intensivt udnyttede byrum udenfor bykernerne og repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en byrumsforbedrings sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse anvendelse en markant udfordring både konceptuelt, teknisk, æstetisk og økonomisk.

Gennemførelsen af projektet foreslås inddelt i tre overordnede faser:

Konceptudvikling og formidling (2006 – 2007)
Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning ved pilotprojekt/forsøgsstrækning (2007 – 2008)
Realisering af et samlet projekt for hele gaden (2009 og frem)

Nærværende indstilling omfatter udelukkende fase 1. Overordnet forventes projektets fase 1 at indeholde tre etaper:

Etape A.:

Inddragelse af områdets interessenter samt tilrettelæggelse af en dialog med disse samt nærmere analyse af det samlede område mhp. at udvikle et samlet koncept for Amagerbrogade og udpegning af delstrækninger som vil egne sig som værter for afprøvning af koncepter v. hj. A. midlertidige events mv.

Etape B.:

Skitsering af konkrete løsningsforslag samt anlægs- og driftsøkonomisk skanning og evaluering af events samt udvikling af samlet koncept for Amagerbrogade med principiel tidsplan for udviklingen af strøggaden som byrum

Etape C:

Udarbejdelse af katalog/"hvidbog" over principielle løsningsforslag til omdannelse af Amagerbrogade samt høring af katalog/"hvidbog".

Projektet er budgetmæssigt anslået til at koste 2,8 mio. kr.

1,4 mio. vil søges dækket af eksterne fondsmidler.

Den interne finansiering sker med midler fra Vej & Parks investeringsplan, ved at gennemførelsen af omlægningen af Christmas Møllers Plads udskydes. Dette projekt, som indgår som et element i Amager Trafikplan tænkes i stedet gennemført i tæt sammenhæng med den fysiske omlægning af primært den nordligste del af Amagerbrogade. Konceptudviklingsprojektet vil bidrage til at kvalificere denne sammenhæng.

Udover at bygge på Trafikplan for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres med Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for Lergravsparken.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

"Handlingsplan for Københavns Byrum", som blev godkendt i oktober 2005, og som er udarbejdet af forvaltningen med bistand fra den franske byplanlægger Jean-Pierre Charbonneau, lægger op til en ny tilgang til udvikling af byens rum. I Byrumshandlingsplanen præciseres begrebet byrum til at omfatte fire typer af byrum:

Promenader – gågader og fodgænger-prioriterede områder - primært i de centrale bydele herunder middelalderbyen

Pladser – som skaber muligheder for ophold og udfoldelse, leg og bevægelse, hvile og iagttagelse samt udgør sociale mødesteder i byen.

Forbindelser – som forbinder strøggader, boligområder, rekreative arealer, faciliteter og institutioner og gør byen mere tilgængelig for fodgængere, cyklister og handicappede.

Strøggader – de lokale handelsgader ("brogaderne"), som er meget vigtige for livet i byens lokalområder, men som sjældent er attraktive byrum.

< p class=MsoNormal>Målt på antallet af nuværende brugere samt behovet for forbedringer er det især strøggaderne, som rummer et stort byrumspotentiale. Hidtil er der kun i begrænset omfang arbejdet med strøggader ud fra denne synsvinkel, nemlig en tilgang, som søger at forbedre byrumskvaliteterne (= vægt på fodgængere, æstetik, ophold, udfoldelsesmuligheder, samt rumlige og arkitektoniske kvaliteter) samtidig med, at de nødvendige funktioner, herunder handelslivet og trafikken, respekteres og integreres. Ikke mindst på grund af snævre pladsforhold, rummer strøggaderne mange konflikter. Det betyder, at der er behov for at udvikle nye og supplerende metoder til kortlægning og analyse af interesser, barrierer, problemer, udfordringer og ikke mindst til løsninger samt at uddrage de vigtigste erfaringer af det hidtidige arbejde med strøggader.

Der har derfor i forbindelse med udarbejdelsen af Byrumshandlingsplanen været drøftelser med en privat almennyttig fond om ekstern medfinansiering af et konceptudviklingsprojekt for strøggader med Amagerbrogade som eksempel. Konceptudviklingsprojektet skal udvikle nye, generelt anvendelige metoder og løsninger i forbindelse med omdannelse af eksisterende strøggader fra færdselsåre med fokus på trafikafvikling og handel til byrum med en mere bredspektret funktionalitet, hvor fodgængere, rekreation og opholdsmuligheder spiller en mere fremtrædende rolle.

Amagerbrogade og Trafikplan for Amager

En vigtig forudsætning for byrumsprojektet er en koordinering med den overordnede plan for trafikken i området. "Trafikplan for Amager" blev godkendt i Borgerrepræsentationen i 2001. Trafikplanen er resultatet af et tre-årigt projekt med omfattende borgerdeltagelse. En følgegruppe med repræsentanter fra lokale organisationer har deltaget i udarbejdelse af planen og bidraget til en bredere borgerdialog i bydelen, som har resulteret i en stor lokal opbakning til planen.

En central del af planen er omdannelse af Amagerbrogade til en trafikdæmpet bydelsgade med stor vægt på forbedringer for den lokale trafik og for butiks- og boligmiljøet. Målet er en trafikdæmpning og en trafikomlægning af den gennemkørende trafik, som vil resultere i en reduktion af trafikken på Amagerbrogade med 50 %. Trafikdæmpningen på Amagerbrogade opnås ved en omlægning af den nord-sydgående gennemkørende trafik og ved en omfordeling af lokaltrafikken til miljømæssigt bedre egnede parallelle ruter, dvs. veje med færre boliger som bl.a. Østrigsgade, Backersvej, Irlandsvej og Røde Mellemvej. Strategien er først at opgradere disse parallelgader med trafiksanering og cykelstier for at forberede dem til den senere øgede trafik, derefter foretage en række krydsomlægninger, for at fordele trafikken mere jævnt på parallelgaderne og sidst en omlægning af Amagerbrogade.

Siden 2003 har Københavns Kommune systematisk arbejdet efter denne plan og status er, at alle trafiksaneringer og krydsomlægninger, som er en forudsætning for en omlægning af Amagerbrogade er gennemført, når fase 2 af konceptudviklingsprojektet er afsluttet og gennemførelsesfasen igangsættes.

Udover at bygge på Trafikplan for Amager skal konceptudviklingsprojektet koordineres med Områdefornyelse Øresundsvejkvarteret samt det igangværende projekt for Lergravsparken.

Projektets gennemførelse

Gennemførelsen af projektet foreslås inddelt i tre overordnede faser:

Konceptudvikling og formidling
Projektudvikling og evt. demonstration/afprøvning ved pilotprojekt/forsøgsstrækning
Realisering af et samlet projekt for hele gaden

1. fase: Konceptudvikling 2006 - 2007

Der udarbejdes en helhedsplan for omdannelsen af Amagerbrogade fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé i overensstemmelse med planerne i Trafikplan for Amager. De konkrete løsninger illustreres og beskrives på et konceptuelt niveau. Områder, der er centrale for Amagerbrogades fremtidige funktion udvælges til visualisering og nærmere konkretisering af pilotprojektforslag efter konceptet Enkelt & Billigt. De tilstødende områder samt påvirkningen af såvel trafikmønstre som fodgængerstrømme og byliv i det samlede område analyseres nærmere og danner baggrund for programmering og gennemførelse af en række events. Den samlede konceptudvikling fastholdes i et katalog/ "en hvidbog" og indgår i den endelige programmering af pilotprojekterne og realiseringen af det samlede demonstrationsprojekt for hele Amagerbrogade i fase 3. Der lægges stor vægt på planlægningsprocessen med inddragelse af interessenter i programfasen og med en bredere borgerdialog omkring forslag til pilotprojekter.

2. fase: Projektudvikling og afprøvning af pilotprojekt 2007 - 2008

Den endelig projektudvikling gennemføres på baggrund af de udviklede koncepter. Der udvælges en række pilotprojekter, der søges afprøvet i 1:1 som midlertidige eller permanente forsøgsprojekter. Der lægges vægt på borgerdialog samt på evaluering af såvel proces som forsøg.

3. fase: Realisering af det samlede projekt 2009 og frem

På baggrund af borgerdialogen og evalueringen af pilotprojekterne udvikles en etapedelt anlægsplan for hele Amagerbrogade mhp. realisering over en nærmere angivet periode.

Nærværende indstilling omfatter udelukkende projektets fase 1.

Konceptudvikling

De københavnske bydele er, ligesom bydelene i de større købstæder i landet, struktureret omkring en central strøggade, hvor størstedelen af detailhandelen er koncentreret, og hvor en væsentlig del af den lokale, men også gennemkørende trafik afvikles.

Som eksempler på strøggader kan nævnes:

De indre – og ydre brogader i København

Andre (sekundære) bydelsstrøggader i København såsom Nordre Frihavnsgade, Valby Langgade, Holmbladsgade mv.

Sekundære strøggader i andre større danske byer.

I modsætning til de primære strøggader i de fleste bymidter er det ikke muligt eller hensigtsmæssig at forbeholde disse lokale strøggader for den gående trafik. De lokale strøggader udgør derfor som byrumstype en særlig udfordring, hvor en lang række interesser og funktioner er meget forskellig karakter skal forenes på begrænset plads.

Som pilotprojekt for en samlet strategi for udvikling af strøggaderne er det nærliggende at pege på Amagerbrogade, som er en af de fire brogader, der løber igennem de indre københavnske brokvarterer: Vesterbro, Nørrebro, Amagerbro og Østerbro.

Disse brogader er i en dansk sammenhæng nogle af de mest intensivt udnyttede byrum udenfor bykernerne og repræsenterer derfor et væsentligt potentiale i en byrumsforbedrings sammenhæng. Samtidig udgør den intensive og komplekse anvendelse af disse byrum en markant udfordring både konceptuelt, teknisk, æstetisk og økonomisk.

Implementering af Byrumshandlingsplanen

Et konceptudviklingsprojekt for strøggader udgør, sammen med "Enkelt og billigt"-projektet for området omkring Lergravsparkens Station, det væsentligste enkeltprojekt til implementering af byrumshandlingsplanen i 2007. Et konceptudviklingsprojekt for strøggader med Amagerbrogade som eksempel kombinerer således Byrumshandlingsplanens tre strategier:

Processer – Bedre beslutningsgrundlag: Der lægges vægt på en styrkelse af programfasen og på at skabe en bedre dialog med borgerne og et bedre grundlag for politiske beslutninger.

Kvalitet – Mere byrum for pengene: Konceptet "Enkelt & billigt" vil blive afprøvet i forbindelse med skitseforslag til pilotprojekter, som forventes gennemført i projektets fase 2.

Strategi – Mere helhedssyn: Ved udvælgelse af projektområde og pilotprojekter lægges der vægt på at skabe synergi ved koordinering med eksisterende planer og på at styrke de lokale bydele. Projektet skal demonstrere helhedssyn og sammenhæng med byens overordnede - og bydelens lokale planlægning.

Udviklingen af generelt anvendelige metoder og løsninger vil desuden sikre en stærk forankring af byrumshandlingsplanens principper i forbindelse med fremtidige strøggadeprojekter.

Økonomi

Projektet er budgetmæssigt anslået til at koste 2,8 mio. kr.

1,4 mio. vil søges dækket af eksterne fondsmidler.

Den interne finansiering sker ved, at det planlagte projekt for omlægning af Christmas Møllers Plads (del af Amager Trafikplan) i 2006 udskydes, således at det gennemføres i forbindelse med den senere planlagte trafikale fredeliggørelse af Amagerbrogade (del af Amager Trafikplan). Det foreslåede konceptudviklingsprojekt er første fase af Amagerbrogadeprojektet.

Det foreslås derfor, at der gives en anlægsbevilling fra Vej & Parks anlægsramme på i alt 2,8 mio. kr. (konto 2.22.3, Vejanlæg) i 2006, dels i form af en udgiftsbevilling på 1,4 mio. kr., og dels i form af en indtægtsbevilling på 1,4 mio. kr., svarende til det forventede bidrag fra eksterne fondsmidler.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Ole Bach

Til top