Budgetforslag for H:S i 2004

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 14. august 2003

BR 369/03

Budgetforslag for H:S i 2004

Budgetforslag for H:S i 2004

Indstilling om Budgetforslag for 2004 og flerårige budgetoverslag for Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S).

(Sundheds- og Omsorgsudvalget)

(Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning eftersendes)

(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter H:S' budgetforslag for 2004,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender H:S' budgetforslag for 2004 og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 7. august 2003

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 12. august 2003

RESUME

H:S Direktionen har i henhold til §7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt H:S' budgetforslag for 2004 og flerårige budgetforslag til høring i Københavns Kommune. Desuden er notat af 30. juni 2003, "Budget 2004, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner", medsendt.

H:S' budgetforslag blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 25. juni 2003. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 24. september d.å. Økonomiudvalget førstebehandler H:S' budgetforslag den 12. august 2003 og andenbehandler budgetforslaget den 26. august d.å. Borgerrepræsentationen førstebehandler budgetforslaget den 14. og 18. august 2003 og andenbehandler budgetforslaget den 4. september d.å.

Budgetforslaget for 2004 er udarbejdet på grundlag af rapporten om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 fra april 2003.

H:S' samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.514,4 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.m. udgør 3.101,3 mio. kr., er nettoudgifterne på 7.413,1 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 934,2 mio. kr., Københavns Kommune med 5.385,3 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 1.093,6 mio. kr. I 2003 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 5.045,7 mio. kr. Den samlede stigning i bidraget fra 2003 til 2004 ekskl. efterregulering udgør 327,6 mio. kr.

I 2003 blev betalingen til H:S fordelt med 83,56 pct. fra Københavns Kommune og 16,44 pct. fra Frederiksberg Kommune før fradrag af statstilskud. I 2004 forventes fordelingen mellem de to kommuner at udgøre henholdsvis 83,15 pct. og 16,8 pct. Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner kan henføres til det forventede forbrug af sygehusydelser i 2004.

Ubalancen i H:S' budget for 2004 blev i rapporten om H:S' økonomiske grundlag 2004-2007 opgjort til 402 mio. kr. (2004 P/L) stigende til ca. 1 mia. kr. i 2007. Siden offentliggørelsen af rapporten er den økonomiske ubalance blevet nedjusteret med netto godt 9 mio. kr. for 2004. Dertil har H:S via besparelser og justeringer af udgiftsbehovet nedbragt ubalancen i budgetforslaget til 227 mio. kr. (2004 P/L). Ubalancen er nedbragt ved at indarbejde forslag til besparelser på ca. 165 mio. kr. (2004 P/L). (De 165 mio. kr. optræder i budgetforslaget som 160 mio. kr., 2003 P/L).

Ubalancen kan primært tilskrives det faldende statstilskud til H:S og udgiftspresset på sygehusvæsenet, bl.a. som følge af nye behandlingsmetoder og ny medicin.

I budgetforslaget er ubalancen på 227 mio. kr. forudsat nedbragt ved en tilsvarende kommunal bidragsforhøjelse i 2004. I forhold til Københavns Kommunes bidrag til H:S oplyst på Økonomiudvalgets møde den 24. juni d.å. forudsætter budgetforslaget således en merbetaling fra Københavns Kommune på ca. 189 mio. kr.

Økonomiforvaltningen har oplyst, at der i Københavns Kommunes budgetforslag for 2004 er indarbejdet en stigning i kommunens bidrag til H:S på 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner (DUT m.m.) i forhold til 2003. H:S' forudsatte merbetaling på 189 mio. kr. er i tillæg til de 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner.

Sundhedsforvaltningen er opmærksom på ubalancen i H:S' budgetforslag for 2004. Ubalancen i H:S budgetforslag indgår i de videre budgetdrøftelser.

H:S har valgt ikke at indarbejde forslag til yderligere aktiviteter og merudgifter ud over budgetforslagets finansieringsbehov på 227 mio. kr. Dog giver to ikke færdigbehandlede forslag anledning til merudgifter i 2004 (bilag 3 og 4). Det ene forslag om epidemiberedskab for Østdanmark har et anslået økonomisk grundlag på ca. 30 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges. Det andet forslag om retspsykiatri for unge har et anslået økonomisk grundlag på ca. 49 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges. H:S angiver, at de to forslag ikke kan dækkes uden en rammeforøgelse i tillæg til budgetforslagets finansieringsbehov.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at H:S' opgørelse over ændringer i det samlede udgiftsbehov på 227 mio. kr. i forhold til budget 2003 ikke er beskrevet nøjere. Sundhedsforvaltningen ser sig derfor ikke i stand til at vurdere ændringerne.

Sundhedsforvaltningen er særlig opmærksom på besparelsesforslagene om accelererede patientforløb og udgående hospitalsfunktioner, idet de indebærer en risiko for øgede omkostninger i primærsektoren og en større grad af egenbetaling for patienterne til medicin. Sundhedsforvaltningen forudsætter derfor, at H:S og Københavns Kommune indgår en aftale om opgavevaretagelse og beregning af de økonomiske konsekvenser i forbindelse med indførelsen af disse to funktioner.

H:S opgør endvidere, at øvrige besparelsesforslag beløber sig til 90 mio. kr., men disse er ikke beskrevet nærmere. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om de øvrige besparelsesforslag vil få konsekvenser for Sundhedsforvaltningen.

H:S budgetterer med 329 mio. kr. til H:S' IT-strategi i 2004, hvoraf 307 mio. kr. finansieres ved låntagning og kassetræk. Merudgifterne til IT-strategien er på mellem 180 og 200 mio. kr. årligt i den 10-årige tilbagebetalingsperiode. Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at H:S vurderer, at merudgifterne fuldt ud modgås af besparelser som følge af en effektivisering af arbejdsprocesser således, at IT-strategien gennemføres uden forhøjelse af Københavns Kommunes bidrag.

Sundhedsforvaltningen finder, at kvalitetsmålene for behandling i flere tilfælde burde være mere ambitiøse i angivelsen af den procentvise forbedring af resultatkravene, og at der burde være kvalitetsmål for behandlingskvalitet og opfølgning på behandling/rehabilitering.

Endvidere finder Sundhedsforvaltningen, at implementeringen af samarbejdsmodeller på forebyggelsesområdet mellem hospitals- og primærsektor burde kunne fremskyndes, så implementeringen fulgte Bispebjerg Hospitals eksempel og var tilendebragt inden udgangen af 2004 i stedet for 2007.

SAGSBESKRIVELSE

H:S Direktionen har i henhold til §7 i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab sendt H:S' budgetforslag for 2004 og flerårige budgetforslag til høring i Københavns Kommune. Desuden har H:S Direktionen vedlagt notat af 30. juni 2003: "Budget 2004, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner".

H:S bestyrelsen besluttede i august 2002 at nedsætte et udvalg, der skulle belyse det økonomiske grundlag for H:S i perioden 2004-2007. Udvalget bestod af repræsentanter fra H:S Direktionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet samt Finansministeriet. Udvalget afgav rapport i april 2003. Rapporten udgør et væsentligt grundlag for budgetforslaget for 2004.

H:S' budgetforslag blev førstebehandlet på H:S Bestyrelsens møde den 25. juni 2003. Anden behandling og endelig vedtagelse af budgettet vil ske på H:S Bestyrelsens møde den 24. september d.å.

H:S' samlede udgifter udgør i budgetforslaget 10.514,4 mio. kr. Da indtægter fra fremmede sygehusmyndigheder m.m. udgør 3.101,3 mio. kr., er nettoudgifterne på 7.413,1 mio. kr. Nettoudgifterne finansieres i budgetforslaget af henholdsvis staten med 934,2 mio. kr., Københavns Kommune med 5.385,3 mio. kr. og Frederiksberg Kommune med 1.093,6 mio. kr. I 2003 udgjorde bidraget fra Københavns Kommune 5.054,7 mio. kr. ekskl. efterregulering. Den samlede stigning i bidraget fra 2003 til 2004 ekskl. efterregulering udgør således 327,6 mio. kr.

Fordelingen af bidragsbetalingen mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner forventes at udgøre henholdsvis 83,15 pct. og 16,8 pct. i 2004 før fradrag af statstilskud. I 2003 var fordelingen mellem de to kommuner 83,56 pct. til Københavns Kommune og 16,44 pct. til Frederiksberg Kommune.

Den ændrede bidragsfordeling mellem Københavns og Frederiksberg Kommuner hænger sammen med det forventede forbrug af sygehusydelser i 2004.

De årlige renter og afdrag forventes i 2004 at udgøre 22,1 mio. kr. H:S langfristede lån forventes ultimo 2004 at udgøre ca. 360 mio. kr., hvilket inkluderer et lån på 220 mio. kr. til gennemførelse af H:S' IT-strategi

Budgetforslaget

H:S' budgetforslag for 2004 er udarbejdet på baggrund af H:S' arbejde med en kvalitetsstyringsmodel, der fokuserer på sammenhængen mellem mål og budget. Budgetforslaget for 2004 lægger således vægt på at redegøre for mål og resultatkrav for hospitaler og for tværgående områder.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at det er H:S direktionens intention med kvalitetsarbejdet, at budget, økonomi- og aktivitetsrapporter, resultatkontrakter samt regnskab og særskilte kvalitetsredegørelser skal bruges som sammenhængende og løbende redskaber for en konkretisering, status og opfølgning i forhold til mål.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bemærkninger til disse dele af H:S' budgetforslag for 2004:

· Forudsat kommunal bidragsforhøjelse på 227 mio. kr. (2004 P/L)

· Ændringer vedr. udgiftsbehov netto i forhold til budget 2003

· Besparelser

· IT-strategi

· Mål for H:S

I de følgende fem afsnit præsenteres kort indholdet i de ovenstående dele af budgetforslaget. Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kommenterer de forslag, der har betydning for deres opgavevaretagelse. Ældrerådene har valgt at tage stilling til H:S' budgetforslag på deres Fællesudvalgsmøde den 19. august og indgive høringssvar for kommunens samlede budgetforslag inkl. H:S' budgetforslag inden Borgerrepræsentationens høringsfrist den 27. august. Ældresagen, Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke har valgt at indgive hørringssvar ifbm. Økonomiudvalgets behandling af H:S' budgetforslag den 12. august.

Forudsat kommunal bidragsforhøjelse

H:S har opgjort at have et finansieringsbehov på 227 mio. kr. (2004 P/L) svarende til 220 mio. kr. (2003 P/L) i budgetforslaget. Dette finansieringsbehov kan vokse som følge af to ufinansierede forslag. De to forslag er ikke færdigbehandlet af H:S Direktionen og indgår ikke i budgetforslagets ændringer vedr. udgiftsbehov netto i forhold til budget 2003 (se tabel side 6). I dette afsnit redegøres der først for finansieringsbehovet (227 mio. kr.) og dernæst for de to ikke færdigbehandlede forslag.

Rapporten om H:S' økonomiske grundlag for 2004-2007 indeholder et udestående finansieringsbehov på 402 mio. kr., som siden har kunnet nedjusteres med godt 9 mio. kr. Dertil har H:S i budgetforslaget indarbejdet besparelsesforslag på godt 165 mio. kr. (2004 P/L), hvilket svarer til 2,3 pct. af nettoudgifterne (2003) eller 2,6 pct. af lønsummen (2003). Besparelserne på 165 mio. kr. optræder i budgetforslaget som 160 mio. kr., 2003 P/L. Finansieringsbehovet fremgår af nedenstående tabel.

Tabel over H:S' finansieringsbehov fra Kbh. og Frb. Kommuner (mio. kr.)

Finansieringsbehov opgjort i rapport om H:S' økonomiske grundlag 2004-07	402
Justering af finansieringsbehov	- 9
Besparelsesforslag indarbejdet i budgetforslaget for 2004	- 165
H:S' finansieringsbehov fra Kbh. og Frb. Kommuner	227 (220, 2003 P/L)

Finansieringsbehovet på 227 mio. kr. (2004 P/L) er i budgetforslaget opgjort som 220 mio. kr. (2003 P/L).

I budgetforslaget er finansieringsbehovet på 227 mio. kr. forudsat nedbragt ved en tilsvarende kommunal bidragsforhøjelse i 2004 ekskl. tekniske ændringer. I forhold til Københavns Kommunes bidrag til H:S oplyst på Økonomiudvalgets møde den 24. juni 2003 forudsætter budgetforslaget en merbetaling fra Københavns Kommune på ca. 189 mio. kr. Økonomiforvaltningen har oplyst, at der i Københavns Kommunes budgetforslag for 2004 er indarbejdet en stigning i kommunens bidrag til H:S på 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner (DUT m.m.) i forhold til 2003. H:S' forudsatte merbetaling på 189 mio. kr. er i tillæg til de 29 mio. kr. til tekniske rammekorrektioner.

Finansieringsbehovet tilskriver H:S disse tre faktorer:

1) Aftrapning af statstilskuddet (142 mio. kr.) og uændrede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

2) Overskud fra tidligere år vil kun i mindre omfang kunne dække udgifter i 2004 i modsætning til 2003.

3) Udgifter til svært afviselige formål vokser, f.eks. vil udgifterne til nye former for medicin vokse i de kommende år.

På grund af den økonomiske ubalance i 2004 har H:S valgt ikke at indarbejde forslag til yderligere aktiviteter og merudgifter ud over de 227 mio. kr. til dækning af ubalancen i budgetforslaget. I tillæg til budgetforslaget har H:S Bestyrelsen dog fremsendt notatet af 30 juni 2003 (bilag 3), der indeholder følgende to ikke færdigebehandlede forslag om øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

H:S har fremsat forslag om etablering af slusestuer på Hvidovre Hospital og eventuelt Rigshospitalet i forbindelse med oprettelsen af epidemiberedskab i Østdanmark. Den endelige udmelding om epidemiberedskabet fremkom efter H:S Bestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget, og det har derfor ikke været muligt at indarbejde forslaget i budgetforslaget. Forslagets økonomiske grundlag anslår ca. 30 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges.

H:S har desuden været fremsat forslag om oprettelsen af en retspsykiatrisk lands- og landsdelsfunktion for unge i lighed med det tilbud, der er i Vestdanmark. Forslaget er ikke indarbejdet i budgetforslaget, da H:S og Københavns Amt ikke har færdig gjort deres drøftelser om etableringen af tilbudet. Forslagets økonomiske grundlag anslår ca. 49 mio. kr., men beløbet kan endnu ikke fastlægges.

H:S vurderer umiddelbart, at iværksættelsen af de to forslag kræver en rammeforøgelse i tillæg til finansieringsbehovet. Dette vil i givet fald kræve, at det samlede budget tager udgangspunkt i summen af de tre ovennævnte forslag, 227 mio.kr. til dækning af ubalancen, ca. 30 mio. kr. til epidemiberedskab og ca. 49 mio. kr. til oprettelsen af en retspsykiatrisk lands- og landsdelsfunktion, i alt ca. 306 kr.

Sundhedsforvaltningen er opmærksom på H:S' finansieringsbehov i budgetforslaget for 2004. Finansieringsbehovet indgår i de videre budgetdrøftelser. Sundhedsforvaltningen har ikke yderligere bemærkninger til finansieringsbehovet og den deraf forudsatte kommunale bidragsforhøjelse samt de to ikke færdigbehandlede forslag.

Ændringer vedr. udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2003

H:S' forudsatte kommunale bidragsforhøjelse på 227 mio. kr. er ifølge H:S en forudsætning for at kunne dække en række merudgifter, der er nødvendige og svært afviselige. Finansieringsbehovet på 227 mio. kr. er opgjort i 2004 P/L. I budgetforslagets oversigt er ændringerne vedrørende udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2003 opgjort i 2003 P/L, sådan som det ses af nedenstående tabel.

Tabel over ændringer vedrørende udgiftsbehov, netto i forhold til budget 2003 (mio. kr.)

Vækst i udgifter til fremmede institutioner

Vækst i udgifter til særlig medicin og implantater - allerede indført

Ny medicin og nye behandlinger

Kræftområdet

Modernisering og vedligeholdelse

Lægelige uddannelsesstillinger

Patient og bygningsforsikring

Pensioner

Ændret acontobetaling vedr. Amager Hospital

Fortsat drift af center for voldtægtsofre og seksuelt misbrugte børn

Bortfald af budgettilførsel ifbm. afvikling af fysiurgiske klinikker

Nedbringelse af ventetider

Investeringer – psykiatri

- 13

- 3

- 19

- 14

Ændringer i udgiftsbehov i alt, netto

220

(227, 2004 P/L)

Vækst i udgifter til fremmede institutioner

H:S forventer en stigning i udgifterne til fremmede institutioner på 37 mio. kr. i forbindelse med, at H:S borgere behandles på andre hospitaler, private klinikker m.m.

Vækst i udgifter til særlig medicin og implantater - allerede indført

H:S afsætter 70 mio. kr. i 2004 til vækst i nyere særydelser, hvoraf 20 mio. henføres til vækst i udgifterne til nyere særydelser i 2003, der ikke er finansieret med vedtagelsen af Budget 2003. Der er kun medtaget merudgifter, som skønnes ikke at kunne prioriteres, fordi de er livreddende eller forbedrer tilstanden ved kroniske eller livstruende sygdomme. Desuden skyldes merudgifterne, at patienter fra amterne tilbydes behandlinger, som H:S borgere ikke kan udelukkes fra ifølge sygehusloven.

Ny medicin og nye behandlinger

Væksten i ny medicin og behandling og nye behandlinger er anslået til 20 mio. kr., hvoraf 13 mio. kr. kan henføres til Rigshospitalet.

Kræftområdet

Til udbygning på kræftområdet er der anslået en årlig vækst på 45 mio. kr. Udbygningen skal imødegå de mest presserende behov i overensstemmelse med anbefalingerne i Den Nationale Kræftplan, og skal hovedsageligt bruges til at indkøbe nyt apparatur samt udvide kapaciteten som følge af et stigende antal kræfttilfælde.

Modernisering og vedligeholdelse

Budgettet til vedligeholdelse og modernisering af bygninger og tekniske anlæg øges med 40 mio. kr. til 140 mio. kr.

Lægelige uddannelsesstillinger

Speciallægekommissionens betænkning fra 2000 peger på en række indsatsområder i relation til den lægelige uddannelse. Den samlede økonomiske virkning af opkvalificering i de indledende uddannelsesforløb (turnus), og en fortsat gradvis udbygning af antallet af turnusstillinger medfører merudgifter på 6 mio. kr. i 2004.

Patient- og bygningsforsikring

Den nuværende patientforsikring kommer i udbud i slutningen af 2003. På grund af stadig flere skadesanmeldelser samt større udbetalinger som følge af den ændrede erstatningsansvarslov vil udgiften til tegning af en patientforsikring stige i 2004. Hertil kommer stigende udgifter til behandling af sager i Patientforsikringsforeningen og i relation til byggeforsikringer. Merudgiften er på 35 mio. kr. i 2004.

Pensioner

H:S forventer, at stigningen i udgifter til pensioner er på 7 mio. kr. i 2004.

Ændret acontobetaling vedr. Amager Hospital

Efterreguleringen af ydelsesudvekslingen for Amager Hospital mellem H:S og Københavns Amt giver en forbedring på 5 mio. kr. Desuden forventes Københavns Amts forbrugsandel at være stigende, hvilket giver en faldende acontobetaling for H:S på 8 mio. kr. I alt er det en forbedring i budgetforslaget på 13 mio. kr.

Fortsat drift af center for voldtægsofre og seksuelt misbrugte børn

Begge centre er finansieret som projekter af henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Finansieringen ophører i begyndelsen af 2004, hvorefter H:S overtager driftsudgifterne på 9 mio. kr.

Bortfald af budgettilførsel i forbindelse med afvikling af fysiurgiske klinikker

I 2004 og frem reduceres hospitalernes driftsudgifter med 3 mio. kr. årligt som af afviklingen af de fysiurgiske klinikker.

Nedbringelse af ventetider

Der overføres et mindreforbrug på 19 mio. kr. fra kræftområdet til nedbringelse af ventetiden i 2003 som led i regeringsaftalen fra 2002.

Investeringer – psykiatri

Der er i budgettet for 2003 afsat et rådighedsbeløb til afvikling af projekter på Frederiksberg Hospital sammen med midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatripulje. Beløbet på i alt 14 mio. kr. bortfalder i 2004.

Generelle bemærkninger til ændringer vedrørende udgiftsbehov

Beskrivelsen af planlagte udgiftsændringer i H:S i forhold til budget 2003, giver anledning til disse generelle bemærkninger fra Sundhedsforvaltningen:

I det omfang ubalancen på 220 mio. kr. (2003 P/L) ikke dækkes via øgede kommunale bidrag, blev der i rapporten om H:S økonomiske grundlag 2004-2007 peget på, at det kunne være nødvendigt med mere vidtgående besparelsesforslag af strukturel karakter. Forslag af denne karakter er ikke konkretiseret nærmere.

Ændringer vedrørende udgiftsbehov er ikke nøjere beskrevet i H:S' budgetforslag for 2004, og derfor er Sundhedsforvaltningen ikke i stand til at vurdere ændringerne og de konsekvenser, de måtte have.

Sundhedsforvaltningen så derfor gerne, at ændringerne vedr. udgiftsbehov blev uddybet og specificeret mht. aktivitets- og omkostningsniveau, herunder med angivelse af tendenser over en årrække i H:S regi og i forhold til resten af landet specielt vedr. væksten i brug af fremmede institutioner, ny medicin/behandlinger og særlig medicin/implantater. Endvidere kan der spørges til i hvilket omfang, der er tale om modgående omkostningsreduktioner når ny medicin / behandlinger o.a. tages i brug. Det må formodes, at brugen af medicin / behandlinger i visse tilfælde ophører ved indførelsen af ny medicin / behandling.

Besparelser

De samlede besparelser i H:S budgetforslag for 2004 udgør 160 mio. kr. (2003 P/L), hvilket svarer til 165 mio. kr. (2004 P/L), på institutionsniveau. Besparelserne fremgår af nedenstående tabel.

Tabel over besparelsesforslag for budgetforslag 2004 (mio. kr.)

Accelererede patientforløb	-10
Udgående hospitalsfunktioner	-10
Udbud/samordning af funktioner	-5
Rigshospitalets lokalregion	-20
Nattelukning af skadestuer	-6
Benchmarking	-5
Reduktion i socialrådgiver normeringer	-6
Administrative besparelser	-5
Ændret annoncering efter sygeplejerske	-5
Øvrige forslag	-90
Sengereduktioner, SHH	-19
Implementering af psykiatri plan	15
Øvrige besparelser på psykiatri	-11
Investering psykiatri	15
Besparelser i alt	- 160 (165, 2004 P/L)

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker, på linie med Sundhedsforvaltningen, at en række af budgetforslagets besparelser må forventes at få afledte konsekvenser for de to forvaltninger. Imidlertid er det begge forvaltningers opfattelse, at besparelsesforslagene er af en så overordnet karakter, at det er vanskeligt at foretage en vurdering af de afledte konsekvenser.

I forbindelse hermed skal Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen yderligere henlede opmærksomheden på mødet 5. februar 2003 mellem H:S bestyrelsen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende forslag til H:S' psykiatriplan. På mødet opnådes enighed om, at H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bør indgå i et tættere samarbejde med henblik på vurdering og beregninger af de afledte økonomiske konsekvenser samt eventuelt at tilvejebringe økonomi i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bemærkninger til disse konkrete besparelser:

Accelererede patientforløb

Accelererede patientforløb er et nyt behandlingsprincip, som fokuserer på de faktorer, der efter et kirurgisk indgreb, hurtigst muligt gør, at patienten kan genvinde sit tidligere funktionsniveau. H:S anfører, at accelererede patientforløb giver kortere indlæggelsestid, bedre kvalitet i behandlingen, øget patienttilfredshed og reducerede omkostninger. H:S anslår, at indførelsen af accelererede patientforløb på de somatiske hospitaler giver en besparelse på 10 mio. kr. i 2004.

I H:S Direktionens notat af 17. juni 2003 om accelererede patientforløb fremgår det, at man på Hvidovre Hospital ikke har kunnet registrere øget brug af hjemmepleje efter indførelsen af accelererede patientforløb. I notatet nævnes der ikke mulige konsekvenser for andre funktioner i primærsektoren.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om forslaget vil medføre meromkostninger for Sundhedsforvaltningen som følge af et øget ressourcetræk på ældreområdet og sygesikringsområdet, når patienterne udskrives hurtigere. Det kunne tænkes, at udgifterne voksede til hjemmepleje, hjælpemidler, boligændringer, henvendelser til almen læge o.a. I forhold til borgeren kunne det tænkes, at der vil ske en øget egenbetaling til medicin.

Sundhedsforvaltningen finder det således ikke muligt på baggrund af budgetforslaget for 2004, rapporten om det økonomiske grundlag for H:S 2004-2007 eller andre notater fra H:S Bestyrelsen at opgøre eventuelle økonomiske konsekvenser for borgerne eller primærsektoren. Det er derfor usikkert, hvor stort besparelsespotentialet for kommunen som helhed er ved at indføre accelererede patientforløb.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker, at accelererede patientforløb, medfører at de svage gruppers patientforløb afkortes, hvilket med overvejende sandsynlighed medfører stigende udgifter til behandling og opfølgning i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Forslaget beskrives imidlertid ikke nærmere.

Udgående hospitalsfunktioner

Der har i mange år været fokus på samspillet mellem hospitals- og primærsektor. Hospitalernes specialiserede indsats ydes ikke i folks eget hjem, men der er et udviklingspotentiale i at indføre nye samarbejdsformer, hvor hospitalernes specialiserede indsats også udnyttes i primærsektoren i form af udgående hospitalsfunktioner. En samlet indførelse af udgående funktioner fra H:S' somatiske hospitaler vil reducere sengebehovet med en forventet besparelse på 10 mio. på H:S' budget i 2004.

Sundhedsforvaltningen bemærker, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes om forslaget vil medføre meromkostninger som følge af et øget ressourcepres på ældre- og sygesikringsområdet, f.eks. øget behov for hjemmehjælp og hyppigere besøg hos almen læge. Det er således usikkert, hvor stort det samlede besparelsespotentiale for kommunen er ved at indføre udgående hospitalsfunktioner.

Su ndhedsforvaltningen forudsætter, at de to forslag om accelererede patientforløb og udgående hospitalsfunktioner ikke gennemføres uden, at der er indgået en aftale herom mellem Københavns Kommune og H:S. Aftalen bør afstedkomme, at Københavns Kommune og H:S samarbejder om at udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelsen af de to funktioner samt om at afdække det samlede omkostningsbillede for hospitals- og primærsektor ifbm. disse to funktioner.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker, at forslaget om udgående hospitalsfunktioner ikke er beskrevet nærmere, men besparelsen kan medføre øgede udgifter for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, idet en reduktion i antallet af indlæggelser vil medføre en stigende belastning for primærsektoren.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker i øvrigt, at i forbindelse med analysen af H:S' økonomi for 2004-2007 fandt arbejdsgruppen, at det vil være hensigtsmæssigt at analysere behovet, mulighederne og konsekvenserne inden der blev truffet beslutning om, hvilke indsatsområder/patientforløb, der eventuelt kan være genstand for såvel accelererede patientforløb som udgående funktioner. Det var derfor ikke ventet, at besparelser af denne art ville indgå i budgetforslaget for 2004.

Nattelukning af skadestuer

Skadestuernes aktivitet er lavest om natten, hvilket specielt gælder Frederiksberg og Amager Hospital. H:S finder ikke, at det er rationelt at holde disse to skadestuer åbent om natten. Patienter kan i stedet henvises til Bispebjerg og Hvidovre Hospital. Herved opnås en besparelse på 6 mio. kr.

Det fremgår ikke af budgettet, hvad natlukket vil sige i praksis. Lægevagtsklinikkerne lukker kl. 22, men tager resten af aftenen/natten på hjemmebesøg hos patienter i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt. Sundhedsforvaltningen bemærker, at nattelukningen af skadestuerne vil kunne medføre øgede udgifter til lægevagten. Selvom forslaget berører relativt få borgere direkte, må det formodes, at forslaget kan give anledning til en generel øget utryghed blandt større dele af lokalbefolkningen.

Reduktion i socialrådgivernormeringer

Det foreslås, at reducere antallet af socialrådgivere på det somatiske område fra 47,7 stillinger til 27,7 stillinger. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med analysen af H:S' økonomi 2004-2007 i arbejdsgruppen vedrørende justering af H:S' opgaveprofil påpeget, at en reduktion af socialrådgiverstillinger vil have negative konsekvenser for patienterne, ikke mindst i forhold til udsatte grupper, som netop har et behov for råd og vejledning og iværksættelse af konkrete tiltag under sygdomsforløbet.

Reduktionen vil således medføre en forøget arbejdsbyrde i den kommunale forvaltning. Det er vurderingen, at en nedskæring på hospitalernes socialrådgiverfunktion vil skærpe kravene til rådgivnings- og handicapcentrenes indsats, herunder øge kravene til medarbejdernes viden og kompetence i forhold til rådgivning og vejledning.

Øvrige besparelsesforslag

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bemærker, på linie med Sundhedsforvaltningen, at der på center- og afdelingsniveau på hospitalerne er identificeret en række områder, hvor der ved omlægning eller ophør af funktioner kan opnås besparelser på i alt 90 mio. kr., men områderne er ikke specificeret nærmere. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om gennemførelse af disse besparelsesforslag kan få konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og for Sundhedsforvaltningen.

Psykiatri

I forbindelse med gennemførelsen af H:S psykiatriplan 2003 reduceres antallet af sengepladser med i alt 60, hvoraf 45 af pladserne er indregnet i budgetforslaget for 2004. Dette initiativ vil medføre konsekvenser for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i form af et stigende pres på socialpsykiatitriske botilbud og behov for flere ydelser. I forvejen er presset på boområdet stort og ventelisterne lange. En nedlæggelse af de 45 pladser bør derfor gennemføres i tæt samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og i takt med udbygningen af det sociale område til de berørte grupper.

Endvidere bør eksempelvis de opsøgende psykoseteams være fuldt implementeret inden der tages initiativ til nedlæggelse af yderligere pladser - jævnfør H:S' pressemeddelelse om psykiatriplanen.

I øvrigt fremgår det ikke af forslaget, om det fortsat er planen at oprette opsøgende psykoseteam i forhold til psykotiske misbrugere. Der er således fortsat ingen udsigt til relevante tilbud for psykotiske stofmisbrugere, som i dag får utilstrækkelige eller slet ingen behandlingstilbud. Set i lyset af nedlæggelsen af sengepladser på Sct. Hans Hospital vil indsatsen i forhold til denne målgruppe blive yderligere forringet.

I forbindelse med den nye psykiatriaftale har staten afsat 50 mio. kr. til anlægsinvesteringer i perioden 2003-2006. H:S foreslår derfor at en række "konkrete besparelser" på i alt 15 mio. kr. årligt anvendes til egenfinansiering af anlægsinvesteringer.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal anmode H:S om at konkretisere disse forslag.

IT-strategi

H:S' IT-strategi, som blev vedtaget i december 2001, har til hovedformål at forbedre arbejdsprocesser i H:S især ved indførelse af den kliniske IT-arbejdsplads, herunder bl.a. den elektroniske patientjournal. Strategien skal give H:S et markant kva litetsløft inden 2007 ved at fokusere på de kliniske processer, tilgodese patienternes behov, skabe attraktive arbejdspladser og imødekomme fremtidige registreringskrav.

Den økonomiske ramme for IT-strategien i 2004 tilvejebringes ved en kombination af opsparede og budgetterede IT-midler (22 mio. kr.) samt kassetræk og låntagning (307 mio. kr.). I alt budgetteres der med 329 mio. kr. til IT-strategien i 2004. Den samlede udgift i strategiperioden 2002-2006 opgøres til 1.078 mio. kr., hvoraf de 919 mio. kr. finansieres ved låntagning og kassetræk. H:S angiver desuden, at der kan påregnes ekstraudgifter til systemdrift og udgifter til tilbagebetaling af kassetræk og lån. Finansieringen af IT-strategien fremgår af nedenstående tabel:

Tabel over H:S' finansiering af IT-strategien i perioden 2002-2006 (mio. kr.)

Mio. kr. 2003, pris- og lønniveau	2002	2003	2004	2005	2006	2002-6
Samlet udgift	34	169	329	292	255	1.078
Opsparede og budgetterede IT-midler	-34	-59	-22	-22	-22	-159
Kassetræk og låntagning		-110	-307	-270	-233	-919
Balance	0	0	0	0	0	0

H:S' opgør, at merudgifterne til IT-strategien er på mellem 180 og 200 mio. kr. årligt i den 10-årige periode, hvor lånene betales tilbage.

Sundhedsforvaltningen gør opmærksom på, at H:S vurderer, at merudgifterne til IT-strategien fuldt ud modgås af besparelser som følge af en effektivisering af arbejdsprocesser således, at IT-strategien gennemføres uden forhøjelse af Københavns Kommunes bidrag.

Mål for H:S

H:S har i budgetforslaget for 2004 indarbejdet en styringsmodel med mål for H:S' fire hovedopgaver: Behandling, uddannelse, forskning og forebyggelse. For hver af de fire hovedopgaver er der et overordnet mål og en række kvalitetsmål, som skal sikre opfyldelsen af det overordnede mål.

Sundhedsforvaltningen forholder sig positivt til styringsmodellen og dens mål. Det gæ lder også kvalitetsmålene for behandling og forebyggelse, som Sundhedsforvaltningen dog vil knytte følgende kommentarer til:

Sundhedsforvaltningen finder, at kvalitetsmålene for behandling i flere tilfælde burde være mere ambitiøse i angivelsen af den procentvise forbedring af resultatkravene. F.eks. er der angivet en procentvis forbedring på ét procentpoint fra 2004 til 2007 for patienternes vurdering af ventetid, mundtlig og skriftlig information samt patienternes oplevelse af sammenhæng og overensstemmelse i informationen.

H:S' kvalitetsmål for behandling koncentrerer sig om: ventetid, modtagelse, generel klinisk indsats, koordination og kontinuitet, kommunikation samt udskrivning. Borgerne må formodes at opfatte indsatsen fra hospitalet og den primære sektor som en helhed. Sundhedsforvaltningen savner derfor to fokusområder: behandlingskvalitet og opfølgning på behandling/rehabilitering. Samarbejdet med primær sektor må anses for væsentligt både udfra en behandlingsmæssig og økonomisk synsvinkel.

Endvidere finder Sundhedsforvaltningen, at H:S' resultatkrav til tidsplanen for implementering af samarbejdsmodellen på forebyggelsesområdet mellem H:S og primærsektoren ikke sætter kravene tilstrækkeligt højt. H:S regner med at udbrede modellerne til alle de somatiske hospitaler i H:S i 2005, som derefter udvikler og implementerer modellerne inden udgangen af 2007. Bispebjerg Hospital vil dog som foregangshospital på forebyggelsesområdet implementere modellen inden udgangen af 2004. Set i lyset af, at forebyggelse har indgået som et indsatsområde i lov om Hovedstadens Sygehusfællesskab fra 1. januar 1995, og at Bispebjerg Hospital er foregangshospital på området, burde implementeringen kunne fremrykkes, så den eventuelt fulgte Bispebjerg Hospitals eksempel. En fremrykkelse af tidspunktet for implementeringen af samarbejdsmodeller med primærsektoren på forebyggelsesområdet ville kunne bidrage til at styrke H:S' ledende position inden for forebyggelse.

Sundhedsforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at Sundheds- og Omsorgsudvalget oversender forslag til budget 2004 og flerårige budgetoverslag til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med de i sagsfremstillingen nævnte bemærkninger, og at forslaget lægges til grund for Borgerrepræsentationens budgetforhandlinger.

MILJØVURDERING

H:S budgetforslag 2004 giver ikke anledning til bemærkninger.

ØKONOMI

HØRING

Sundhedsforvaltningen har sendt H:S' budgetforslag for 2004 til høring hos Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Høringssvaret fremgår af bilag 6.

Ældrerådene har valgt at tage stilling til H:S' budgetforslag på deres Fællesudvalgsmøde den 19. august og indgive høringssvar om kommunens samlede budgetforslag inkl. H:S' budgetforslag inden Borgerrepræsentationens høringsfrist den 27. august. Ældresagen, Ældremobiliseringen og Pensionisternes Samvirke vil indgive høringssvar ifbm. Økonomiudvalgets behandling af H:S' budgetforslag den 12. august.

BILAG

Bilag 1: Forslag til Budget 2004 for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bilag 2: H:S Direktionens brev af 1. juli 2003 til Københavns og Frederiksberg kommuner samt indenrigs- og sundhedsministeren vedrørende budgetforslag for 2004 for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bilag 3: H:S Direktionens notat af 30. juni 2003: "Budget 2004, forslag til øgede bidrag fra Københavns og Frederiksberg Kommuner".

Bilag 4: Sundhedsstyrelsens brev af 26. juni 2003: "Anbefalinger vedr. udvidelse af kapacitet for isolationsstuer".

Bilag 5: H:S Direktionens notat af 17. juni 2003: "Notat om accelererede patientforløb".

Bilag 6: Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens høringssvar vedr. H:S' budgetforslag for 2004.

Ib Haurum /Jens Egsgaard

Til top