HUR's Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007
HUR's Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. august 2003
BR 368/03
HUR's Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007
HUR's Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag
2005-2007
Indstilling om, at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005-2007, og det heri forudsatte tilskud fra ejerkredsen, tages til efterretning.
(Økonomiudvalget)
(Økonomiudvalgets beslutning eftersendes)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at
Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
at Hovedstadens Udviklingsråds Budgetforslag
2004 og Budgetoverslag 2005-2007, og det heri forudsatte tilskud fra
ejerkredsen, tages til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. august 2003
Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen tager HUR´s budgetforslag til efterretning og oversender sagen til Økonomiudvalget med henblik på forberedelse af 2. behandlingen af udtalelsen vedrørende budgetforslaget.
Økonomiudvalget anbefaler, at fristen for ændringsforslag fastsættes til den 27. august 2003 kl. 12.00.
RESUME
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) 1.
behandlede den 18. juni 2003 Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag 2005 - 2007.
Det blev besluttet at lade budgetforslaget overgå til 2. behandling, der finder
sted den 11. september 2003.
Hovedtemaerne i budgetforslaget er den
fortsatte genopretning af HUR's økonomi i henhold til genopretningsplanen, der
blev besluttet i forbindelse med vedtagelsen af budget 2001. Hvor det
overordnede mål er at opnå balance mellem indtægter og udgifter i 2004 og
overslagsårene 2005 – 2007. Det er en overordnet forudsætning i hele
budgetperioden, at HURs likvide beholdning ikke bør være under 80 – 85 mio. kr.
ved et års udgang.
Siden budget 2003 er der særligt to forhold,
der præger budgettet for 2004 i negativ retning. Først og fremmest er det
regeringens beslutning om at fjerne et tilskud til nedsættelse af taksterne i
den kollektive trafik, der blev indført i 1997 – det koster HUR ca. 100 mio.
kr. årligt fra 2004. Det andet forhold er, at HUR grundet en kendelse i
voldgiftssagen (maj 2003) mellem DSB og HUR om grundlaget og metoden for
passagertællinger siden 1999 må nedjustere indtægtsgrundlaget med 15 mio. kr. årligt.
For at imødekomme kravet om balance mellem
udgifter og indtægter fra 2004 og etablering af en kassebeholdning på 80 – 85
mio. kr. ved et års udgang har HUR administrationen i første budgetudkast
indarbejdet forslag om generelle takstforhøjelser på 17,8 % og en række besparelser
for såvel 2004 som overslagsårene 2005 – 2007.
Disse
besparelser knytter sig især til den kollektive busdrift. Der er ikke foreslået
besparelser på kultur og erhvervsområdet.
Budgetforslaget forudsætter et samlet tilskud
i 2004 fra de 5 amtskommunale enheder i Hovedstadsregionen på 1.314,3 mio. kr.
Tilskuddet er i budgetforslaget fordelt i forhold til det forventede
skatteudskrivningsgrundlag for 2003, hvorefter tilskuddet fra Københavns
Kommune i 2004 bliver på 328,7 mio. kr. Den endelige fordeling sker i forhold
til det budgetterede udskrivningsgrundlag for 2004 og vil blive meddelt fra HUR
senest den 1. oktober.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
HUR startede sin virksomhed den 1. januar
2000 og overtog den 1. juli 2000 ansvaret for de regionale opgaver vedrørende
region- og trafikplanlægning, kollektiv trafikdrift, erhvervspolitik og
turisme, kulturpolitik og Øresundssamarbejdet.
HUR's virksomhed finansieres primært af
indtægter fra den kollektive trafik og tilskud fra ejerkredsen (Københavns
Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde
Amt). HUR's budget skal vedtages af et flertal på mindst 7 ud af rådets 11 medlemmer.
Fordelingen af tilskuddet fra ejerkredsen sker i forhold til udskrivningsgrundlaget.
Budgetforslag 2004 blev 1. behandlet på
Rådets møde den 18. juni, hvor det blev besluttet at lade det overgå til 2.
behandlingen, der finder sted 11. september. HUR skal vedtage sit budget senest
den 15. september.
Der budgetteres i 2004 med samlede udgifter
på 2.810,4 mio. kr. Det samlede tilskud fra ejerkredsen udgør 1.314,3 mio. kr.
svarende til ca. 46 % af HUR samlede udgifter. Den resterende del kommer først
og fremmest fra salgsindtægter der udgør 47 % de resterende 7 % kommer fra
øvrige tilskud og indtægter. Københavns Kommunes andel forventes at udgøre 328,7 mio. kr. Den endelige fordeling
fastlægges senest 1. oktober på grundlag af enhedernes budgetterede
udskrivningsgrundlag for 2004. Der sker en efterregulering af
bidragsfordelingen, når det faktiske udskrivningsgrundlag kendes.
Nedenfor præsenteres bevillingsoversigten og
de væsentligste budgetforudsætninger, og der knyttes bemærkninger til de
enkelte bevillingsområder.
Tabel 1
Bevillingsoversigt
Udvikling fra budget 2003 til budget 2004
|
(mio. kr.) |
Budget 2003* |
BF 2004* |
BO 2005** |
BO 2006** |
BO 2007** |
|
Salgsindtægter |
-1.349,5 |
-1.336,4 |
-1.331,5 |
-1.342,8 |
-1.353,1 |
|
Andre indtægter
og tilskud |
-138,8 |
-158,7 |
-91,0 |
-89,8 |
-89,8 |
|
Tilskud fra ejerkredsen |
-1.253,3 |
-1.314,3 |
-1.375,3 |
-1.375,3 |
-1.375,3 |
|
Indtægter i
alt |
-2.741,6 |
-2.809,5 |
-2.797,8 |
-2.807,8 |
-2.818,2 |
|
Driftsomkostninger |
668.134,1 |
757.366,3 |
806.316,5 |
825.030,7 |
821.369,0 |
|
Tilskud trafik
og infrastruktur |
670.199 |
759,567 |
808,490 |
827,233 |
823,578 |
|
Tilskud til
Kultur og Erhverv |
160,5 |
189,0 |
187,2 |
189,1 |
187,1 |
|
Administration
og personale |
408,8 |
407,8 |
398,0 |
386,8 |
380,7 |
|
Finansielle
poster |
-6,4 |
12,9 |
-0,3 |
5,3 |
7,9 |
|
Omkostninger
i alt |
2.627,7 |
2.810,4 |
2.758,4 |
2.783,5 |
2.784,6 |
|
Resultat før
anlægsinvesteringer |
-114,0 |
0,9 |
-39,3 |
-24,4 |
-33,6 |
|
Anlægsinvesteringer |
122,3 |
45,1 |
120,0 |
89,5 |
85,0 |
|
Resultat |
8,3 |
46,0 |
80,7 |
65,2 |
51,4 |
* 2003 priser
** 2004 priser
Tabel 2
Balance
Udvikling fra Budget 2003 til Budget 2004
|
(mio. kr.) |
Budget 2003* |
BF 2004** |
BO 2005** |
BO 2006** |
BO 2007** |
|
Likvide midler |
123,9 |
107,8 |
85,3 |
88,3 |
90,8 |
|
Aktiebeholdninger |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Deposita |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
0,8 |
|
Tilgodehavender |
147,2 |
147,5 |
151,5 |
186,5 |
186,5 |
|
Skyldige poster |
-244,7 |
-254,0 |
-254,0 |
-254,0 |
-254,0 |
|
Lån |
0,0 |
-24,2 |
-86,4 |
-189,5 |
-243,5 |
|
Finansiel egenkapital |
27,2 |
-22,1 |
-102,8 |
-168,0 |
-219,4 |
* 2003 priser
**2004 priser
Forudsætninger
for budget
Kollektiv
Trafik
Passagerudvikling
Passagermængden i den kollektive trafik måles
og udtrykkes i antallet af "Påstigere pr. år" og bestemmer sammen med taksterne
indtægtsbudgettets største post, HURs andel af fællesindtægterne.
Tabel
3
Forventet passagerudvikling i busdriften.
|
(mio.) |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Påstigere – bus |
227,8 |
203,9 |
202,7 |
203,7 |
203,6 |
|
Påstigere – lokalbaner |
6,1 |
6,0 |
6,0 |
6,0 |
6,0 |
|
Påstigere i alt |
235,9 |
209,9 |
208,7 |
209,7 |
209,6 |
Udviklingen i antallet af buspassagerer er i
disse år i særlig grad påvirket af to effekter med modsatrettet fortegn. For
det første vurderes Metroen at bevirke en samlet overførsel af buspassagerer
til Metroen på 30 mio. buspåstigere pr. år når Metroens første to etaper er
åbnet i december 2003. For det andet vurderes indførelsen af HURs nye A-busnet
at bevirke en samlet passagertilgang på 10 mio. buspåstigere årligt når det er
fuldt implementeret, ligeledes i december 2003. I begge tilfælde er der
forudsat et umiddelbart udvikling i af passagervirkningen i takt med den
etapevise implementering af henholdsvis Metro og A-busnet.
I 2004 vil passagertallet blive reduceret som
følge af den ekstraordinære takststigning, der forudsættes at dække fjernelsen
af den statslige kompensation for den generelle takstnedsættelse i 1997. Det
vurderes, at det samlede antal påstigere vil falde med ca. 9 mio. årligt alene
på grund af den ekstraordinære takststigning.
Passagertallet vil endvidere blive reduceret
som følge af de planlagte driftsreduktioner i 2003, 2004 og 2005. Det bemærkes,
at de driftsreduktioner, som relaterer sig til Metroens start, er forskudt et
halvt år i forhold til Metroens forskellige etapeåbninger hvorved der er
reaktionsmulighed i forhold til indhøstede erfaringer.
Fra 2006 giver rejsekortet nogle muligheder
for at prisdifferentiere og udnytte markedsmæssige muligheder, hvilket
forventes at medføre en passagertilgang.
Påstigere pr. vogntime
Et nøgletal til beskrivelse af indtægtsdannelsen i relation til
produktionsapparatet er antallet af påstigere pr. vogntime.
Tabel 4
Påstigere pr. vogntime
|
|
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Påstigere pr. vogntime (bus) |
57,8 |
53,1 |
54,7 |
55,5 |
55,7 |
Påstigere pr. vogntime har traditionelt
ligget relativt konstant på gennemsnitligt ca. 60. Omstruktureringen af den
kollektive trafik med Metroens introduktion medfører et nyt og lavere niveau. Niveausænkningen
er først og fremmest udtryk for at det forventede passagerfrafald ikke fuldt ud
opvejes at driftsreduktioner.
Takster
Det lægges til grund for budgetforslaget at
bortfaldet af statens kompensation for takstnedsættelse, som svarer til 100
mio. kr. dækkes ved en ekstraordinær takstforhøjelse på 11,7 %.
Udviklingsrådet vedtog i forbindelse med
budgettet for 2001 en plan for opnåelse af økonomisk balance i 2004. En integreret
del af denne plan var at lade taksterne i den kollektive trafik i
Hovedstadsregionen stige med en provenueffekt på 2,23 procent ud over den
generelle prisudvikling i hvert af årene 2001 – 2004. Denne forudsætning er
videreført i budgettet for 2004, som er sidste år for planen.
Den samlede forudsatte takstudvikling fremgår
af nedenstående tabel:
Tabel
5
Pris- og takstforudsætninger 2004-2007
|
|
2003 |
2004 |
|
Generel
inflation |
2,9
% |
2,9
% |
|
Økonomisk
genopretningsplan |
3,2
% |
3,2 % |
|
Takstkompensationsbortfald |
|
11,7
% |
|
I
alt |
6,1
% |
17,8 % |
Der foreligger ingen erfaringer af nyere dato
med prisstigninger over 10 pct. Der er derfor en vis usikkerhed på
beregningerne af de passagermæssige konsekvenser af de beskrevne takststigninger.
Indtægten pr. påstiger
De samlede billetindtægter fra busser, tog og
fra oktober 2002 endvidere fra Metroen kaldes fællesindtægterne, fordi der
foregår
et fælles salg fra DSBs, Ørestadsselskabets og HURs salgssteder af
rejsehjemmel til det fælles system. Kundernes rejsemønster kortlægges i
tællinger, som danner grundlag for indtægtsfordelingen.
Indtægten pr. påstiger er et væsentligt
nøgletal som udtrykker HURs gennemsnitlige indtægt fra hver kunde der stiger
ind i en HT-bus eller et lokalbanetog. Når regnskabet for et år er gjort op, er
indtægt pr. påstiger en kendt størrelse, som fremkommer som beregningen af den
samlede HUR-andel af fællesindtægterne divideret med antallet af påstigere. I
den forstand er det et regnskabsmæssigt nøgletal.
Nøgletallet er imidlertid så centralt, at det
også bruges i budgetteringen hvilket selvfølgelig efterlader budgetusikkerhed
både med hensyn til antallet af passagerer og deres rejsemønster. Indtægten pr.
påstiger forventes at udvikle sig på følgende måde:
Tabel 6
Indtægt pr. påstiger
|
|
2003-pris |
2004-prisniveau |
|||
|
(kr.) |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Indtægt
pr. påstiger – bus |
5,69 |
6,03 |
6,06 |
6,04 |
6,04 |
|
Indtægt
pr. påstiger - lokalbaner |
10,53 |
11,17 |
11,17 |
11,19 |
11,19 |
|
Indtægt
pr. påstiger, HUR i alt |
5,81 |
6,18 |
6,18 |
6,19 |
6,19 |
Stigningen fra 2003 til 2004 kan henføres til
stigningen på 2,9 % som følge af den almindelige inflation samt den forudsatte
realtakststigning på 3,2 pct. Det er i den forbindelse lagt til grund, at
Metroens introduktion som medspiller i det fælles takstsystem ikke medfører ændring
af den relative fordeling af fællesindtægten mellem parterne.
Den ekstraordinære takststigning på 11,7 pct.
har ikke indflydelse på indtægten pr. påstiger idet indtægten fra denne del af
takststigningen kompenserer for at statens tilskud til takstnedsættelse bortfalder.
Indtægt pr. påstiger er blandt andet en
funktion af kundernes rejsemønster. Både Metroens åbning og A-busnettet vil
ændre rejsemønstret og dermed have en betydning for den gennemsnitlige indtægt
pr. påstiger. Effekten af disse tiltag vurderes dog i høj grad at blive
overskygget af de ret markante passagereffekter der ventes som følge af den
ekstraordinært store takststigning på 17,8 % i 2004. Alle de nævnte effekter er
indregnet i budgettet.
Natbustillægget forventes ændret til et
generelt nattillæg for tog og bus da Metroen planlægger fuld natdrift fra
ultimo 2003. Nattillæggets niveau forventes fortsat at følge kontant- og
klippekortprisen. Det overvejes endvidere, om natbuslinjerne skal omlægges.
Begge ændringer kan medføre, at provenuet fra nattillægget ændres. I budgettet
er konsekvensen af disse ændringer ikke indregnet, men der er forudsat et
provenu til HUR på niveau med 2003.
Der forventes et uændret provenu fra det
særlige tillæg på Havnebussen.
Der forventes en nettotilgang på ca. 900
kunder om året til Handicap Service. Hvilket bl.a. er baggrunden for
beslutningen sidste år om forhøjelsen af taksten fra 2003. Taksten for
egenbetaling i handicapordningen forudsættes parallel med taksten for
pensionistkort, og der ses derfor en stigning i 2004, der følger den forudsatte
realtakststigning. Herudover er der forudsat en justering af betalingen for
ledsagere og for ekstra ydelser ud over de 26 ture pr. kvartal, som kunderne
har ret til i ordningen.
Kassebeholdning
Det er en overordnet budgetforudsætning i
hele budgetperioden at HURs likvide beholdning ikke bør være under 80-85 mio.
kr. ved et års udgang. Denne generelle forudsætning blev indarbejdet i
budgettet for 2003 med et minimumskrav på 120 mio. kr. og betød, at indtægter
og udgifter skulle være i balance senest fra 2004. Det var også målsætningen,
da den økonomiske genopretningsplan 2001-2004 blev sat i værk omfattende realstigning
i såvel takster som tilskuddet fra enhederne i de fire år. Efter at voldgiften
mod DSB om passagertællegrundlaget ikke længere er en usikkerhedsfaktor er
minimumskravet til kassebeholdningen foreslået nedsat til 8
0-85 mio. kr.
Med en forventet likviditet ultimo 2003 på
130 mio. kr., som med de nuværende budgetudsigter reduceres til 85 mio. kr. i
2005, betyder det samtidig, at der ikke er overskydende likviditet i
nævneværdig grad til at finansiere nye aktiviteter eller ændrede budgetforudsætninger,
som belaster HURs økonomi. Kravet til likvidbeholdningen medfører dermed et
parallelt krav om årlige drifts- og anlægsbudgetter med balance mellem indtægter
og udgifter.
Ubalance
i budgettet
En fremskrivning af budgettet for 2003 med de
kendte, henholdsvis forventede ændringer af centrale budgetforudsætninger viser,
at der allerede i 2004 og derefter i stigende omfang vil være betydelig
økonomisk ubalance, med mindre der iværksættes modforanstaltninger. Ubalancen
har to dimensioner: en tidsmæssigt afgrænset som primært omfatter 2004-2005, og
en længere varende som gør sig gældende allerede fra 2004.
Budgetforslaget er i konsekvens heraf præget
af at en række budgetforbedrende foranstaltninger forudsætningsvist er indlagt
i budgettet. Der er tale om foranstaltninger, der afhjælper dels det
midlertidige balanceproblem, dels det varige og som berører både indtægter,
driftsudgifter og anlægsudgifter, hvoraf de væsentligste omtales nedenfor.
Indtægter
Statens kompensation til trafikselskaberne
for takstnedsættelsen i 1997 bortfalder fra 2004. Derved reduceres HURs indtægtsgrundlag
med ca. 100 mio. kr. om året.
Voldgiftssagen mod DSB om grundlaget og
metoden for passagertællinger siden 1999 er afsluttet med kendelse i april
2003. Den budgetmæssige konsekvens for HUR er, at budgetgrundlaget for HURs
andel af fællesindtægten nedjusteres med 15 mio. kr. pr. år.
Billettaksterne i den kollektive trafik
foreslås hævet med i 17,8 pct. inklusiv den almindelige pris- og lønudvikling.
Enhedernes
tilskud til HUR er fastholdt uændret i realt prisniveau.
Driftsomkostninger
Udmøntningen af driftsreduktionerne i konsekvens
af Metroen og de budgetbetingede driftsjusteringer, jf. Udviklingsrådets
beslutning november 2002, er indregnet i budgetforslaget.
Det forudsættes, at HUR og driftsselskabet
Lokalbanen A/S i 2003 indgår en trafikkøbsaftale, som er delvist incitamentsbaseret.
Det vil sige at HURs aflønning af Lokalbanen A/S vil være afhængig af
passagertallet på banerne. Kontrakten får ikke indflydelse på størrelsen af
HURs samlede nettoengagement på lokalbaneområdet.
Af elementer på omkostningssiden til at løse
det permanente balanceproblem foreslås, at de kommende licitationer af busdrift
i et vist omfang gennemføres med bestemmelser om busoverdragelse ved
kontraktophør og således, at der kan accepteres bud med materiel på et
kvalitetsmæssigt lavere niveau på enkelte punkter. Der kan eksempelvis være
tale om nye busser uden air condition. Begge elementer giver grundlag for
lavere budpriser ved licitationerne. Om indførelse af busoverdragelse skal det
bemærkes, at den primære økonomiske gevinst består i at brugtbusrisikoen derved
afløftes fra entreprenørerne, fordi de pågældende busser er sikret
beskæftigelse efter den første kontraktperiode.
Der foreslås udgiftsreduktioner på
administrations- og personalekonti på henholdsvis 5,0 pct. og 2,1 pct.
Anlægsudgifter
De flerårige anlægsprogrammer, som senest
fremgår af budget 2003, er revurderet med henblik på, at en fornyet
prioritering kan bidrage til at løse det midlertidige balanceproblem i
2004-2006. Resultatet heraf er at det samlede anlægsbudget for perioden 2004-2005
i det foreliggende budgetforslag er reduceret med 21 mio. kr. Reduktionen er
dels sket ved udskydelse af anlægsaktiviteter til efter 2005 (A-bus
investeringer, realtidsinformation og busterminaler), dels ved reduktion af
investeringsniveauet for enkelte puljer (Terminaler, terminalinform
ation,
lokalbaneinvesteringer og stoppesteder).
Projekt Rejsekort
På baggrund af at projekt "Rejsekort" udviser
en projektøkonomi med en intern forrentning på syv pct. under i øvrigt
konservative budgetforudsætninger, besluttede Udviklingsrådet den 27. februar
2003 at HUR skal deltage i etableringen af Rejsekort A/S ved at indskyde 6,0
mio. kr. aktiekapital. Selskabets initiale aktiekapital skal dække selskabets
løbende omkostninger i første fase frem til afgørelsen af udbudsforretningen.
Det forventes at ske i 2004.
Hvis parterne i projektet
beslutter at gå videre til anden fase og gennemføre projektet, vil HUR skulle
indbetale yderligere 17 mio. kr. i supplerende aktiekapital til Rejsekort A/S.
Det er en forudsætning for
Udviklingsrådets beslutning at HUR får adgang til at optage lån til
finansiering af projektet med dispensation fra det generelle krav om
tilsvarende deponering. Indenrigs- og Sundhedsministeriet forventes at give en
sådan dispensation på op til 275 mio. kr. i forlængelse af behandlingen af
sagen i Folketingets finansudvalg.
Projektets drifts- og finansieringsmæssige
konsekvenser er indregnet i budgetforslaget såvel i budgetåret som i overslagsårene.
Bemærkninger
til bevillingsområderne
Budgetforslaget er udarbejdet ud fra det
opdaterede budget 2003 (FR03.1), hvis forudsætninger således er videreført med
mindre andet er oplyst.
Kassebeholdningen primo 2004 er beregnet med
udgangspunkt i Forventet regnskab 2003.1.
Herudover er indarbejdet et positivt
likviditetsbidrag på 35 mio. kr. som følge af en reduktion i rådighedsbeløbet
til anlægsbevillingen i 2003. Sagen er behandlet af Udviklingsrådet den 29.
april. Videre er der indarbejdet et positivt likviditetsbidrag på 3,3 mio. kr.
fra Artes konkursbo. Udviklingsrådet har oprindelig bevilget 7,5 mio. kr. til
DST, som har udbetalt 6,2 mio. kr. Resten 1,3 mio. kr. er primo april
tilbageført til HUR. Fra selve boet forventes en dividende på ca. 2,0 mio. kr.
svarende til 35 % a conto udbetalt til HUR i 2003. Der forventes en samlet dividende
på ca. 50 %.
Nedenfor knyttes overordnede bemærkninger til
det væsentlige budgetindhold på bevillingsniveau.
Salgsindtægter.
Takststigning på 17,8 pct. hvor alle
takstelementer, herunder også pensionistkort og handicapservice, bliver berørt.
Konkret takstpakke behandles politisk i forbindelse med budgettets vedtagelse.
Aldersgrænsen for opnåelse af pensionistrabat
er opretholdt til 67 år på trods af at folkepensionsalderen nedsættes til 65 år
i 2004.
Tilskud
fra ejerkredsen
HUR grundtilskud er P/L reguleret, og WoCo er
indregnet med 24 mio. kr. parallelt med indregning
foretaget i FR03.1
Enhedernes bidrag er herudover i
overslagsårene forøget med værdien af de statslige driftstilskud til
Lokalbanerne som fra 2005 overgår til de almindelige overførsler mellem Staten
og amterne i overensstemmelse med Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
Overførslen er ikke neutral for hovedstadsregionen, idet regionens tab er
opgjort til 7 mio. kr. årligt. Dette tab er, som anført i budget 2003, forudsat
finansieret af enhederne.
Det har dog først virkning for 2005 og
fremefter.
Andre
tilskud
Bevillingen reduceres fra 2005 med de
statslige driftstilskud til lokalbanerne som bortfalder, jf. ovenstående.
Driftsomkostninger
Det er forudsat, at der i fremtidige
kontrakter på trafikområdet, dvs. fra 13. udbud, opereres med mulighed for
busoverdragelse. Værdien af dette tiltag er anslået til 25 kr. pr. vogntime, og
effekten vokser fra 3,3 mio. kr. i 2004 til 30 mio. kr. i 2007.
Når bortses fra rejsekortet er der på øvrige
driftsomkostninger foretaget besparelser i forhold til budget 2003 på bygningsdrift
og drift af IT.
Tilskud
til Kultur og Erhverv
HUR yder tilskud til kulturlivet og til erhvervsfremme i hovedstadsregionen.
Tabel 7
Tilskud til kultur og
erhverv
|
|
2003-pris |
2004-prisniveau |
|||
|
(mio.
kr.) |
B 2003 |
B 2004 |
BO 2005 |
BO 2006 |
BO 2007 |
|
Tilskud
til kultur |
120,7 |
125,7 |
123,7 |
125,7 |
123,7 |
|
Tilskud
til erhverv |
39,7 |
63,3 |
63,4 |
63,3 |
63,3 |
|
Tilskud
til drift i alt |
160,5 |
189,0 |
187,2 |
189,1 |
187,1 |
Kultur
HURs kulturbudget er i 2003 på 120,7 mio. kr.
Dette beløb er øremærket Teaterudvalgets teatre (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab)
og en række regionale kulturinstitutioner: Ny Carlsberg Glyptotek, Zoologisk
Have, Arken, Louisiana, Danmarks Tekniske Museum, Lejre Forsøgscenter og
Vikingeskibsmuseet samt Cirkusbygningen. Derudover har HUR i 2003 igangsat en
række regionale initiativer på kultur-erhvervsområdet inden for en ramme på 2,1
mio. kr.
Budget 2004 lægger op til at bibeholde
2003-niveauet. Projekterne inden for kultur-erhverv, som blev påbegyndt i 2003,
fortsættes i 2004. Redegørelsen for kulturlivet i Hovedstadsregionen danner her
grundlag for det videre arbejde. Budgettet er derfor uændret i forhold til det
foregående år idet den fremskrevne budgetramme for 2004 er udgangspunktet.
Tabel 8
Tilskud til kultur
|
|
2003-pris |
2004-prisniveau |
|||
|
(mio.
kr.) |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
DST,
teaterstøtteordningen |
58,4 |
59,7 |
59,7 |
59,7 |
59,7 |
|
DST,
abonnementsordningen |
24,1 |
24,9 |
24,9 |
24,9 |
24,9 |
|
Sjællands
Symfoniorkester |
13,0 |
13,4 |
13,4 |
13,4 |
13,4 |
|
Ny
Carlsberg Glyptotek |
4,6 |
4,8 |
4,8 |
4,8 |
4,8 |
|
Cirkusbygningen |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
|
Zoologisk
Have |
5,0 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
|
Arken |
5,0 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
|
Louisianna |
5,0 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
5,1 |
|
Danmarks
Tekniske Museum |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
0,7 |
|
Lejre
Forsøgscenter |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
0,9 |
|
Vikingeskibsmuseet |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
1,2 |
|
Kulturredegørelse |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
Kultur/erhverv
- Region of excellence |
0,5 |
2,5 |
0,5 |
2,5 |
0,5 |
|
Kulturerhverv
(film og design) |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
1,4 |
|
Kultursamarbejde
over Øresund |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
|
Tilskud
til kultur i alt, netto |
120,7 |
125,7 |
123,7 |
125,7 |
123,7 |
Erhverv
Tabel 9
Tilskud til erhverv
|
|
2003-pris |
2004-prisniveau |
|||
|
(mio.
kr.) |
2003 |
2004 |
2005 |
2006 |
2007 |
|
Copenhagen Capacity |
23,2 |
23,8 |
23,8 |
23,8 |
23,8 |
|
Copenhagen Capacity udv.
pulje |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
2,1 |
|
Wonderful Copenhagen |
|
24,7 |
24,7 |
24,7 |
24,7 |
|
Copenhagen Monitor |
0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Turistmarkedsføring –
Visit-Oresund |
2,6 |
2,6 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
PhD program |
0,8 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Matematik og naturfag – learning
Lab |
0,9 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
0,3 |
|
Erhvervsstrategiens
idekatalog m.v. |
|
2,2 |
5,2 |
5,2 |
5,2 |
|
Erhvervskonferencer, publik.
m.v. |
1,0 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
|
Analyse: International
benchmarking |
1,5 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Forskning, udvikling og innovation |
2,1 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
2,0 |
|
Ph.d. Innovationsledelse |
0,8 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Regionplan –
erhvervsudvikling |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
0,0 |
0,0 |
|
Erhvervslokalisering |
0,5 |
|
|
|
|
|
Øresund Network |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
2,6 |
|
STRING-samarbejdet |
0,7 |
0,4 |
0,0 |
0,0 |
0,0 |
|
Erhverv
i alt |
39,7 |
63,4 |
63,4 |
63,3 |
63,3 |
Udgangspunktet for store dele af budget 2004
på erhvervsområdet er det arbejde med den kommende erhvervsstrategi der p.t.
pågår.
Visionen i strategien er som
arbejdsformulering: "Hovedstadsregionen - the Human Capital - bliver
Nordeuropas vækstcenter nr. 1 målt på BNP og beskæftigelse - baseret på et
konkurrencedygtigt, bæredygtigt og socialt ansvarligt grundlag."
Efter af Frederiksborg Amt og Roskilde Amt er
gået ind i Wonderful Copenhagen er finansieringen af Wonderful Copenhagen fra
2003 overgået til HUR. Der er aftalt en overgangsordning der betyder, at Københavns
Kommunes bidrag til WoCo nedtrappes i perioden 2003 til 2005 fra 7 mio. kr. i
2003 til 6,7 mio. kr. i 2004 og endelig 6,2 mio. kr. i 2005.
Administration
og Personale
Forudsætningen i budget 2003 om en årlig
reduktion af bevillingen på 1 pct. i 2004- 2006 er opretholdt. Herudover er
identificeret et særligt effektiviseringspotentiale med indførelsen af central
indkøbs- og rejsekoordinering. Endelig er det forudsat, at HT-museet afvikles i
HUR regi, hvilket giver en årlig besparelse på 1,0 mio. kr. Den samlede
reduktion af bevillingen andrager herefter 5,0 pct.
En årlig udgiftsreduktion i 2004-2006, som
blev indlagt som budgetforudsætning i 2003, er videreført i budgetforslaget og
foreslås udmøntet med 1,7 pct. i 2004 og 1,0 pct. i hvert af årene 2005 og
2006. Udgiftsreduktionen forventes realiseret uden personaleafskedigelser.
Den samlede reduktion af udgifterne til
personale i 2004 er 2,1 pct..
Bevillingen til tjenestemandspensioner er
udvidet med 3,3 mio. kr. i 2004 -2006 i forhold til budget 2003. Det skyldes
hovedsagligt en rådighedsforpligtigelse på godt 3 mio. kr. som følge af HURs
personalereduktion i efteråret 2003.
Finansielle
poster
Bevillingen er opdateret med forventningen
til forrentningen af HURs likvide beholdning.
Anlægsinvesteringer
Hvis der ses bort fra rejsekortet, er den
samlede bevilling i perioden 2004-2005 reduceret med ca. 20 mio. kr. i forhold
til budget 2003. Der er foretaget en udskydelse af investeringer fra 2004 og
2005 til 2006 for at løse det midlertidige balanceproblem.
Provenu fra salg af anlæg anslået til 40 mio.
kr. er optaget som en ekstraordinær indtægt i 2004.
Økonomi
Hovedstadens Udviklingsråd finansieres af
Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og
Roskilde Amt i forhold til udskrivningsgrundlaget. Københavns Kommunes bidrag i
2004 er i budgetforslaget beregnet til at udgøre 328,7 mio. kr. (2004-priser)
inkl. bidrag til Wonderful Copenhagen svarende til en andel på 25,01 %. Der er
i Københavns Kommunes budgetforslag for 2004 budgetteret med en udgift til HUR
på 327,8 mio. kr. Differencen på 900.000 kr. vil blive indarbejdet i Københavns
Kommunes budget. Til sammenligning er Københavns Kommunes bidrag til HUR i 2003
på 315,1mio. kr. (2003-priser) sv
arende til en andel på 25,19 %.
Københavns Kommune vil senest den 1. oktober
modtage meddelelse om den endelige størrelse af kommunens tilskud til HUR,
beregnet på baggrund af det vedtagne budget og Københavns Kommunes andel af det
budgetterede udskrivningsgrundlag i Hovedstadsregionen i 2003.
HUR behandler budgettet 2. gang den 11.
september 2003. HUR skal senest den 15. september 2002 vedtage budgettet for
2003.
-
BILAG
VEDLAGT
Budgetforslag 2004 og Budgetoverslag
2005-2007 for Hovedstadens Udviklingsråd
Erik Jacobsen
/
Paul Sax Møller