Mødedato: 14.06.2006, kl. 16:00

Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet

Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006

 

Nr. 8             BR 393/06. Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet

Indstilling om,

at følgende forslag indgår i budgetforhandlingen for budget 2007:

1.      at rummeligheden i det københavnske foreningsliv øges ved at kommunen udvider sin aktive opsøgende indsats for at støtte foreningernes arbejde med mangfoldighed. Parallelt hermed skal etniske minoriteters kendskab til traditioner, værdier og uskrevne regler inden for foreningslivets udbredes, blandt andet for at sikre forankringen af børn og unges fremtidige deltagelse i forenings- og idrætslivet,

2.      at der gennemføres en målrettet, opsøgende informationsindsats i samarbejde med klub- og foreningslivet – formidlet på de relevante sprog - om mulighederne for deltagelse i det folkeoplysende klub- og foreningsliv, samt

3.      at børn og unges kulturforståelse og engagement styrkes ved at udnytte teater- og filmmediets og andre kunstarters muligheder og ved at skolerne i de udsatte områder samarbejder med de relevante aktører om blandt andet afholdelse af forestillinger og produktion.

                      (Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede følgende ændringsforslag:

"at-punkterne i beslutningen fra mødet den 29. maj 2006 i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget erstattes med følgende:

 

1.: at en økonomisk styrkelse af projektrådgivningen indgår i budgetforhandlingerne for budget 2007.

 

2.: at Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Økonomiforvaltningen udarbejder en plan for facilitetsudvidelser på kultur- idræts og fritidsområdet i de såkaldte ghettoområder."

 

 

Der ønskedes delt afstemning om det af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag:

 

Ændringsforslagets 1. del blev forkastet med 37 stemmer imod 14.

For stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

 

 

Ændringsforslagets 2. del blev forkastet med 37 stemmer imod 14.

For stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

 

Ændringsforslaget var dermed forkastet.

 

 

Indstillingen blev herefter godkendt med 36 stemmer imod 14.

For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

Imod stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).

 

 

Dansk Folkeparti ønskede at videreføre deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

"Dansk Folkeparti stemte imod idet der henvises til Venstre, Dansk Folkeparti og Konservativt Folkepartis alternativ til integrationsforslaget fra Socialdemokraterne, som blev vedlagt høringen af integrationspolitikken af 28. marts 2006."

 

 

Til top