Mødedato: 14.06.2006, kl. 16:00

Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering

Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006

 

Nr. 4             BR 407/06. Medlemsforslag om konsekvenserne for foreningslivet m.v. af den udvidede afgiftsperiode ved parkering

(Stillet af Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti):

Det foreslås, 

 at Borgerrepræsentationen pålægger Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen at undersøge de samlede konsekvenser for foreningslivet og for det øvrige civilsamfund mv. af udvidelsen af afgiftsperioden for parkering frem til kl. 22,

at forvaltningerne pålægges, såfremt afgiftsperioden har konsekvenser for foreningsliv og det øvrige civilsamfund, at fremkomme med forslag, som kan mindske konsekvenserne,

at denne undersøgelse indarbejdes i den af Teknik- og Miljøudvalgets vedtagne undersøgelse af konsekvenserne af den udvidede afgiftsperiode for turisterhverv og kulturliv (TMU 301/2006), samt

at forvaltningerne pålægges at forelægge en redegørelse, der indeholder resultatet af undersøgelserne til politisk behandling i Borgerrepræsentationen senest til november 2006.

 

 

 

Efter forslag fra Socialdemokraterne blev medlemsforslaget henvist til Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

 

Til top