Ny bydelsinddeling i København
Ny bydelsinddeling i København
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
Nr. 35 BR 332/06. Ny bydelsinddeling i København
Indstilling om,
at forslag med 10 bydele godkendes med følgende ændringer:
Kartoffelrækkerne
m.v. (området afgrænset af Sortedamssøen, Classensgade, banelinien og Sølvgade)
flyttes fra Østerbro til Indre By.
Den østlige del af
Emdrup flyttes fra Østerbro til Bispebjerg.
Trekantsområdet
mellem Tagensvej, Nørre Allé og Jagtvej flyttes fra Østerbro til Nørrebro.
Området mellem
Hyrdevangen, Hareskovvej og kommunegrænsen flyttes fra Brønshøj-Husum til
Bispebjerg.
at
hensigtsmæssigheden i den foreslåede grænsedragning på Amager vurderes på et
senere tidspunkt, når den vestlige del af Amager er ved at være udbygget.
at der som udgangspunkt i hver bydel etableres et lokaludvalg, som afgrænses i overensstemmelse med de foreslåede bydelsgrænser. Dog etableres der i de to nye bydele Indre By og Vesterbro/Kongens Enghave 2 lokaludvalg i hver bydel.
at der åbnes mulighed for, at nabo-lokaludvalg kan beslutte at etablere fælles sekretariat.
at den i tabel 2
viste udrulningsplan for etablering af lokaludvalg i denne valgperiode
godkendes.
at der i hver bydel etableres et borgerservicecenter i løbet af denne valgperiode.
at den administrative
inddeling i forbindelse med øvrige borgerbetjeningsenheder kan dække flere
bydele, forudsat at bydelsgrænserne overholdes. De øvrige borgerbetjeningsenheder
skal tilpasses de foreslåede grænseændringer i løbet af denne valgperiode.
at ældrerådene, fra og med næste valg til
ældrerådene i november 2008, afgrænses i overensstemmelse med de forslåede
bydelsgrænser, samt
at der i forbindelse med kommuneplanen 2009 indarbejdes bydelsplaner i overensstemmelse med den nye bydelsinddeling.
(Økonomiudvalget)
(Sagen udsattes i mødet den 1. juni 2006)
Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
" at det fjerde bullet under 1. at-punkt bortfalder, så den
eksisterende bydelsgrænse mellem Brønshøj-Husum og Bispebjerg fastholdes, således
at der opnås overensstemmelse mellem opstillingskredse og bydelsinddeling"
Ændringsforslaget blev tiltrådt med 54 stemmer imod 0.
For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), V, Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Der ønskedes særskilt afstemning om 2. bullit til 1. at-punkt samt 3., 4. samt 5. at-punkt.
Indstillingens 2. bullit til 1. at blev godkendt med 39 stemmer imod 15.
For stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: C, O, V, Winnie Berndtson (løsgænger) og Finn Rudaizky (løsgænger).
Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt med 43 stemmer imod 10.
For stemte: A, B, C, F, Wallait Khan (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: O og V.
Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt med 47 stemmer imod 7.
For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: V.
Indstillingens 5. at-punkt blev godkendt med 45 stemmer imod 7.
For stemte: A, B, C, F, O, Wallait Khan (løsgænger), Finn Rudaizky (løsgænger), Winnie Berndtson (løsgænger) og Ø.
Imod stemte: V.
Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.