Tillægsbevilling - Nørrebro Cykelrute og bro over Ågade
Tillægsbevilling - Nørrebro Cykelrute og bro over Ågade
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
Nr. 23 BR 367/06. Tillægsbevilling - Nørrebro Cykelrute og bro over Ågade
Indstilling om,
at der gives en
tillægsbevilling på 6,8 mio. kr. til finansiering af broen over Ågade samt
anlæg af Nørrebro Cykelrute på strækningen Ågade-Jagtvej (BR630/05). Tillægsbevillingen
finansieres af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) i 2007,
samt
at der gives en
tillægsbevilling på 2,3 mio. kr. til finansiering af projektets mindre
pladsanlæg, således at det samlede projekt kan realiseres som oprindeligt
planlagt. Tillægsbevillingen finansieres af Vej & Parks anlægsramme (konto
2.22.3, Vejanlæg) i 2007.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes indenfor Teknik- og Miljøudvalgets rammer.
Det forudsættes endvidere, at tildelingen af en anlægsbevilling i 2007 sker med forbehold for Borgerrepræsentationens bevilling af rådighedsbeløb til Teknik- og Miljøudvalget i 2007.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.