Busfremkommelighed på Store Kongensgade
Busfremkommelighed på Store Kongensgade
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
Nr. 20 BR 380/06. Busfremkommelighed på Store Kongensgade
Indstilling om,
at
der etableres forbedret busfremkommelighed på Store Kongensgade ved:
- øgede
parkeringsrestriktioner
- etablering
af kombinerede cykel-/højresvingsspor
- prioritering
af bustrafikken på Store Kongensgade i signalanlæggene ved Dronningens Tværgade
og Gothersgade
- tilpasning af kapaciteten for den øvrige trafik til fordel for busserne i signalanlægget ved Esplanaden,
at
det foreslås Københavns Politi, at der i kryds males opmarchfelter for cyklister
foran højresvingsbanen for biler, samt
at der gives en anlægsbevilling på 0,6 mio. kr. under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) i form af en udgiftsbevilling på 1,2 mio.kr. og en indtægtsbevilling på 0,6 mio. kr. til forbedring af busfremkommeligheden på Store Kongensgade.
Det forudsættes, at de provenumæssige konsekvenser af indførelsen af parkeringsrestriktioner fra 2006 og fremefter som følge af busfremkommelighed Store Kongensgade finansieres indenfor Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Mindreindtægten på 100.000 kr. i 2006 er på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Parkering København, konto 2.11.1. Der anvises kassemæssig dækning for kompensationen på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Vej og Park, konto 6.51.1.
Det forudsættes endvidere, at provenutabet for 2007 og fremefter indgår i budgetforhandlingerne for 2007.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Dansk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at der nedlægges 72 p-pladser,
idet vi er af den opfattelse, at de besluttede p-anlæg skal være oprettet, før
vi nedlægger yderligere p-pladser. Vi har allerede nedlagt mange
p-pladser."
Venstre ønskede at videreføre følgende protokolbemærkning
fra udvalgsbehandlingen:
"Venstre er ikke tilhænger af nedlæggelsen af et stort
antal p-pladser."