Mødedato: 14.06.2006, kl. 16:00

Sammenlignende undersøgelse af havnetunnelforslag

Sammenlignende undersøgelse af havnetunnelforslag

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006

 

Nr. 10           BR 386/06. Sammenlignende undersøgelse af havnetunnelforslag

Indstilling om,

at redegørelsen "Sammenlignende undersøgelse af havnetunnelforslag" tages til efterretning,

at der til enhver analyse af "havnetunneller" modstilles en analyse, der bygger på "ingen tunnel",

at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen pålægges i forbindelse med kommuneplanstrategien allerede inden sommeren 2007 og inden for en samlet økonomisk ramme på 2 mio. kr. at udarbejde en nærmere redegørelse for byudviklingsmulighederne i Nordhavnsområdet set i sammenhæng med den nødvendige udbygning af infrastrukturen i forbindelse hermed,

at der gives en tillægsbevilling på 2 mio. kr. til Økonomiforvaltningens bevilling Økonomisk forvaltning, anlæg, funktion 6.51.3. til dækning af udgifter i forbindelse med udarbejdelsen af ovennævnte redegørelse, der anvises kassemæssig dækning på Økonomiforvaltningens bevilling Kassen funktion 8.05.5.,

at beløbet på 2 mio. kr. tilbageføres til kassen (Økonomiforvaltningen, funktion 8.05.5) i forbindelse med udmøntningen af midlerne fra salget af eldelen af KE, samt

at der på baggrund af resultatet af arbejdet med Kommuneplanstrategi 2007 og planlægningen af byudviklingen langs Øresundskysten inden sommeren 2007 tages stilling til, om forvaltningerne skal pålægges at arbejde videre med en nærmere belysning af de i rapporten nævnte forslag til linjeføringer: en langsgående tunnel under havnens bund og en kombination af en havnetunnel fra Nordhavnen til Refshaleøen med en løsning på Amager via tunnel.

                                            (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Et forslag fra Dansk Folkeparti om at direkte tilbagevise sagen til Teknik- og Miljøudvalget blev godkendt uden afstemning.

 

 

 

Til top