Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet
Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 393/06
Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet
Styrket integration gennem tiltag på idræts- og
foreningsområdet
Indstilling om,
at følgende forslag
indgår i budgetforhandlingen for budget 2007:
1.
at
rummeligheden i det københavnske foreningsliv øges ved at kommunen udvider sin
aktive opsøgende indsats for at støtte foreningernes arbejde med mangfoldighed.
Parallelt hermed skal etniske minoriteters kendskab til traditioner, værdier og uskrevne regler inden for foreningslivets udbredes,
blandt andet for at sikre forankringen af børn og unges fremtidige deltagelse i
forenings- og idrætslivet,
2.
at der
gennemføres en målrettet, opsøgende informationsindsats i samarbejde med klub-
og foreningslivet – formidlet på de relevante sprog - om mulighederne for deltagelse
i det folkeoplysende klub- og foreningsliv, samt
3. at børn og unges kulturforståelse og engagement styrkes ved at udnytte teater- og filmmediets og andre kunstarters muligheder og ved at skolerne i de udsatte områder samarbejder med de relevante aktører om blandt andet afholdelse af forestillinger og produktion.
(Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
At der afsættes 300.000 kr. i 2007 til gennemførelse af en bred informationskampagne, med henblik på at øge etniske minoriteters deltagelse i det folkeoplysende idræts- og foreningsliv.
At der etableres en 3-årig forsøgsordning med en kommunal fødselsdagsgave til alle københavnske børn i de to bydele; Ydre Nørrebro og Bispebjerg, hvor børnene på deres 10 års-fødselsdag modtager tilbud om tilskud på op til 750 kr. til brug til kontingentbetaling/medlemskab i op til 1 år i en af de folkeoplysende foreninger, som beskrevet i indstillingen. Der afsættes 550.000 kr. årligt til forsøget fra 2007-2009.
Beskæftigelses- og
Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2006
Socialdemokraterne, Det
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:
"at at-punkterne i
indstillingen Styrket integration gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet erstattes af følgende at-punkter:
at følgende forslag indgår i
budgetforhandlingen for budget 2007:
at rummeligheden i det københavnske foreningsliv øges ved at kommunen
udvider sin aktive opsøgende indsats for at støtte foreningernes arbejde med
mangfoldighed. Parallelt hermed skal etniske minoriteters kendskab til traditioner, værdier og uskrevne regler inden
for foreningslivets udbredes, blandt andet for at sikre forankringen af børn og
unges fremtidige deltagelse i forenings- og idrætslivet.
at der gennemføres en målrettet, opsøgende informationsindsats i
samarbejde med klub- og foreningslivet – formidlet på de relevante sprog - om
mulighederne for deltagelse i det folkeoplysende klub- og foreningsliv.
at børn og unges kulturforståelse og engagement styrkes ved at udnytte
teater- og filmmediets og andre kunstarters muligheder og ved at skolerne i de
udsatte områder samarbejder med de relevante aktører om blandt andet afholdelse
af forestillinger og produktion.
MEDLEM |
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
FRAVÆRENDE |
|
X |
|
|
|
Hamid El Mousti, A |
X |
|
|
|
Jens Nielsen, A |
|
|
|
X |
Jan
Andreasen, A |
|
|
|
X |
Signe
Goldmann, F |
X |
|
|
|
Per
Bregengaard, Ø |
X |
|
|
|
Tina
Bostrup, B |
X |
|
|
|
Manu
Sareen, B |
X |
|
|
|
Peter Schlüter,
C Heidi Wang, V |
|
|
|
X |
Heidi Wang, V |
|
|
|
X |
Carl Christian Ebbesen, O |
|
X |
|
|
RESULTAT |
6 |
1 |
|
4 |
Ændringsforslaget
blev godkendt.
Carl Christian Ebbesen (O) havde følgende protokolbemærkning
Dansk Folkeparti stemte imod idet der henvises til VOC alternativ til integrationsforslaget fra S, som blev vedlagt høringen af integrationspolitikken af 28. marts 2006.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2006
Økonomiudvalget stemte om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets indstilling.
For stemte 7 medlemmer: A, B, F og Ø
Imod stemte 2 medlemmer: C og O
Ingen medlemmer undlod at stemme.
Udvalget anbefalede således indstillingen overfor Borgerrepræsentationen.
Carl Christian Ebbesen (O) videreførte sin protokolbemærkning fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets møde. Mogens Lønborg (C) tilsluttede sig protokolbemærkningen.
RESUME
Med henblik på at fremme etniske minoriteters deltagelse i idræts- og foreningslivet har Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen udarbejdet forslag til to konkrete initiativer, der sigter mod en styrkelse af integrationen gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet. Nærværende indstilling har været i intern og ekstern høring. Et samlet, kommenteret høringssvar er vedlagt indstillingen.
Konkret er der tale om følgende to tiltag:
- Etablering og gennemførelse af en bred informationskampagne om etniske minoriteters muligheder for deltagelse i det folkeoplysende idræts- og foreningsliv. Udgiften hertil udgør 300.000 kr. i budgetåret 2007,
- Etablering af en 3-årig forsøgsordning med kommunal fødselsdagsgave til alle københavnske børn i de to bydele; Ydre Nørrebro og Bispebjerg, der på deres 10 års-fødselsdag modtager tilbud om tilskud på op til 750 kr. til brug til kontingentbetaling/medlemskab i op til 1 år efter 10 års-fødselsdagen af en af de folkeoplysende foreninger – både af idrætsmæssig og ikke-idrætsmæs-sig karakter - i Københavns Kommune. I hvert budgetår fra og med 2007 til og med 2009 forventes udgiften hertil at udgøre 550.000 kr. pr. år. Dvs. en samlet forventet udgift på 1.650.000 kr. i alle tre budgetår.
Det foreslås, at forslagene og den hertil nødvendige
finansiering på 850.000 kr. i budgetår 2007, op på 550.000 kr. i hhv. budgetår
2008 og 2009, indgår i budgetforhandlingerne for 2007.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Som en del af
Københavns Kommunes fremtidige integrationsindsats foreslår Økonomiforvaltningen
og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen to konkrete tiltag, der kan
medvirke til at styrke de etniske minoriteters deltagelse i det etablerede
folkeoplysende foreningsliv.
Tiltagene skal
styrke mulighederne for samvær mellem personer med anden etnisk herkomst end
dansk og etniske danskere med henblik på at udvikle netværk og kulturudveksling.
Deltagelse i
foreningslivet er en væsentlig indgang til det danske samfund både i forhold
til at møde etniske danskere og til at opleve og deltage i den demokratiske
tradition, som det folkeoplysende foreningsliv bygger på. Gennem etniske
minoriteters deltagelse heri vurderes, at integrationen fremmes.
Tabel 1 viser antallet af københavnere mellem 0-24 år
med ikke vestlig baggrund, fordelt på bydele og køn. Herudover fremgår
målgruppen som andel af alle 0-24 årige københavnere.
Tabel 1: Københavnere 0-24 år med ikke
vestlig baggrund, fordelt på bydele og køn
Note til tabel 1: "Udenfor inddeling" omfatter
personer, der er tilmeldt Københavns Kommunes Folkeregister, som hørende til
Københavns bosiddende befolkning uden at have egentlig fast bopæl her, f.eks. søfolk,
eller personer, der er fraflyttet en adresse uden at melde flytning til
folkeregistret.
Tabellen viser, at ca. 30 pct. af de 0-24 årige
bosatte på Ydre Nørrebro, Bispebjerg,
Brønshøj-Husum, Indre Nørrebro og Kongens Enghave har en etnisk baggrund
fra et tredje verdens land.
Dertil kommer, at bydelene Ydre Nørrebro og
Bispebjerg, udover at være de bydele med henholdsvis flest og tredje-flest
personer med anden etnisk herkomst end dansk, tillige er de bydele med den
laveste grad (45 %) af idrætsdeltagelse blandt bydelens 5. og 9. klasses elever.[1] I de
to bydele dyrker således kun 45 % af de unge i 5. og 9. klasserne idræt eller
motion mod eksempelvis 67 % i Vanløse og 66 % i Kongens Enghave, der er de to
bydele med højst procentscore.
På denne baggrund antages derfor, at der på Ydre
Nørrebro og Bispebjerg er et stort potentiale for en styrket/målrettet indsats
over for de unge. Af sammen grund er forslag 2 direkte målrettet disse bydele.
Forslag til fremtidige
tiltag
Forslag 1: Gennemførelse
af bred informationskampagne om muligheder for deltagelse
i det folkeoplysende foreningsliv
Det foreslås,
at der i budgetår 2007 gennemføres en bred informationskampagne om mulighederne
for deltagelse i det folkeoplysende foreningsliv - herunder både idrætsorganisationer,
foreninger og aftensskoler - i Københavns Kommune. Informationskampagnen skal
indeholde en række delelementer som samlet set skal medvirke til en bedre
information til etniske minoriteter om fritidsmuligheder.
Delelementerne
er følgende:
-
Gratis
annoncering i lokalaviser, der dækker det område, hvori foreningerne er
lokaliseret. Formidlingen skal foregå på hovedsprogsgrupperne arabisk, urdu,
serbokroatisk og somali. Annoncerne skal indeholde informationer om
foreningsnavn, virke, formål og kontakt. Tiltaget er gratis for foreningerne;
annonceudgifter mm. afholdes af Københavns Kommune, idet de underlægges
Københavns Kommunes designmanual
-
Udarbejdelse
af liste over alle folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune. Listen
lægges på Københavns Kommunes hjemmeside
-
Gennemførelse
af kampagne med kendte personer med anden etnisk herkomst end dansk, der i TV-
og radiospots fortæller om den positive betydning af de folkeoplysende
fritidsklubber og foreninger.
-
Foredrag
og informationsmøder i etniske foreninger, moskeer samt i boligområder med høj
andel af etniske minoriteter med henblik på formidling af muligheder for
deltagelse i det folkeoplysende idræts- og foreningsliv.
-
Udarbejdelse
af informationsfolder, der henviser til bl.a. hjemmeside og puljeordning til
omdeling på bl.a. biblioteker, skoler, institutioner, kulturhuse mm. Folderen
udarbejdes på hovedsproggrupperne arabisk, urdu, serbokroatisk og somali.
Informationskampagnen
forankres under Økonomiudvalget og gennemføres af Økonomiforvaltningen i samarbejde
med Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen. Indsatsen gennemføres i budgetår 2007.
Det foreslås, at den samlede udgift på 300.000 kr. til tiltaget indgår i budgetforhandlingerne for budgetår 2007.
Forslag 2: Forsøgsordning med tilbud om
gratis valgfrit medlemskab af en folkeoplysende forening i Københavns Kommune
på op til i alt 750 kr. pr. barn til alle børn med bopæl i en af de to bydele
Ydre Nørrebro og Bispebjerg
Det foreslås,
at der som en 3-årig forsøgsordning gennemføres et tiltag, hvor alle børn i de
to bydele Ydre Nørrebro og Bispebjerg fra og med budget år 2007 og frem til og
med budgetår 2009 på deres 10 års-fødselsdag modtager tilbud fra Københavns
Kommune om et engangstilskud på op til 750 kr. til betaling af kontingent/medlemskab
til en folkeoplysende forening – af både idrætsmæssig og ikke-idrætsmæssig art
- i Københavns Kommune i op til 1 år efter deres 10 års-fødselsdag.
Tiltaget etableres
som en forsøgsordning frem til og med budgetår 2009 i de to nævnte bydele og evalueres
senest maj 2009 af en ekstern evaluator. Efterfølgende vurderes, om ordningen
skal overgå til en permanent bydækkende ordning.
Som
del af opgaven skal der inden Borgerrepræsentationens møde medio juni 2006
udarbejdes forslag til tiltag, der kan sikre forankring af de 10-årige støttemodtageres
fremtidige deltagelse i forenings-/idrætslivet. Derved skal sikres, at
foreningsdeltagelsen ikke ophører efter kun få uger/måneder, men får et
langtidsperspektiv.
Det foreslås, at den samlede udgift for tiltaget på 550.000 kr. i hvert budgetår i perioden 2007-2009 indgår i budgetforhandlingen for 2007.
ØKONOMI
Det foreslås, at den samlede udgift for begge tiltag på
850.000 kr. i budgetår 2007 og 550.000 kr. i budgetår 2008 samt 550.000 kr. i
budgetår 2009 indgår i budgetforhandlingerne for budgetår 2007.
Det foreslås
endvidere, at udgiften i 2007-2009 i videst mulig omfang søges dækket af
statslige puljemidler under Integrationsministeriet - herunder specielt puljer,
som er oprettet med henblik på at støtte den frivillige integrationsindsats.
(www.inm.dk)
MILJØVURDERING
De foreslåede
tiltag vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
ANDRE KONSEKVENSER
De foreslåede
tiltag vurderes samlet at have en positiv effekt for det lokale foreningsliv
økonomiske situation generelt, ligesom det forventes, at tiltagene vil medvirke
positivt til den generelle folkesundhed i Københavns Kommune. Således ses
tiltagene i god forlængelse af den vedtagne Folkesundhedsplan for Københavns Kommune.
HØRING
Indstillingen har
været i intern og ekstern høring sammen med indstillingen om "Styrket
integration gennem tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler og præmieordning". Et kommenteret, samlet høringssvar er
vedlagt.
BILAG
Høringssvar vedr.
forbedret integration gennem nye tiltag vedr. rekruttering, sociale klausuler
og præmieordning samt gennem tiltag på idræts- og foreningsområdet
Claus Juhl
/ Morten Binder