Medlemsforslag om oprettelse af et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro
Medlemsforslag om oprettelse af et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 409/06
Medlemsforslag om oprettelse af et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro
Medlemsforslag om oprettelse
af et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro
(Stillet af Finn Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger)):
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen bevilger 2,5 mill. kr. til et samværs- og aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro, samt
at de samlede udgifter på i alt 2,5 mill. kr. finansieres over Kassen (konto 8.05.5.).
INDSTILLING
(Stillet af Finn
Rudaizky (løsgænger) og Winnie Berndtson (løsgænger))
Det foreslås,
at Borgerrepræsentationen bevilger 2,5 mill. kr. til et samværs- og
aktivitetssted for psykisk syge på Ydre Østerbro, samt
at de samlede udgifter på i alt 2,5 mill. kr. finansieres over Kassen
(konto 8.05.5.).
Motivering
En gruppe borgere på
Ydre Østerbro har henvendt sig med et ønske om oprettelse af et samværs- og
aktivitetstilbud for psykisk syge i området. Årlige driftsudgifter ved et
personale på 4 årsværk vil være 2.5 mill. kr. - bevillingen vil i 2007 skulle
finansiere evt. krav om deponering samt etableringsudgifter med henblik på
ibrugtagning pr. 1. juni 2008.
På Østerbro, men
f.eks. også på Amager, er der i dag kun specialiserede tilbud med fokus på
beskæftigelse og ungegruppen. Der er ikke bredt anlagte dagtilbud til psykisk
syge. Her ligger de nærmeste på Nørrebro.
Et samværs- og
aktivitetstilbud dækkende hele Østerbro forventes at ville tiltrække 100 - 150
psykisk syge brugere om året med et fremmøde på 15 - 25 brugere daglig. Fysisk
vil det kræve lejede lokaler på 200 - 250 kvm med nemme adgangsforhold og en
central placering i nærheden af offentlig transport.
Samværs- og
aktivitetstilbud indgår som en væsentlig del af de særlige sociale ydelser til
psykisk syge i dagtimerne. Formålet med samværs- og aktivitetstilbud er at
kunne tilbyde psykisk syge trygge rammer for samvær og konkrete tilbud om
rådgivning og aktiviteter. I sektorplanen for psykisk syge er grundlaget for
samværs- og aktivitetstilbuddene formuleret. Principperne er baseret på:
- at tilbuddene er
så varierede, at hele målgruppen nås
- at de fysiske
rammer tilgodeser socialt samvær med andre mennesker
- at der er en
geografisk spredning af tilbuddene, der tilgodeser lokalområderne
- at der er
fleksible åbningstider.
Der skelnes typisk
mellem bredt anlagte og specialiserede dagtilbud. Et bredt anlagt tilbud dækker
konkret over tilbud om kontakt og samvær i cafe, rådgivning og personlig
støtte, aktiviteter i og udenfor stedet, undervisning, arbejdsopgaver (lønnet
som frivillige) m.m.
Disse tilbud
benyttes primært af psykisk syge brugere i nærområdet. Specialiserede tilbud
har derudover fokus på f.eks. arbejdstilbud/beskæftigelse, støtte til
uddannelse eller kost og idræt - eller er særligt rettet mod en bestemt
målgruppe f.eks. unge. Disse tilbud benyttes af psykisk syge brugere fra hele
kommunen.
Ved at bevilge 2.5
mill. kr. til Ydre Østerbro-projektet får vi samtidig testet mulighederne - også
- med henblik på fremtidig etablering af lignende tilbud, på f.eks.
Amager.