Bekendtgørelse af møder
Bekendtgørelse af møder
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 412/06
Bekendtgørelse af møder
Bekendtgørelse af møder
Indstilling om,
at Borgerrepræsentationen
godkender, at mødeplanen offentliggøres ved starten af hvert regnskabsår og at
hvert møde desuden annonceres i den lokale presse, samt
at Borgerrepræsentationen godkender den i sagsfremstillingen optrykte liste over lokale medier, i hvilke man annoncerer Borgerrepræsentationens ordinære møder m.m.
(Overborgmesteren)
INDSTILLING
Overborgmesteren indstiller,
at Borgerrepræsentationen godkender, at mødeplanen offentliggøres
ved starten af hvert regnskabsår og at hvert møde desuden annonceres i den
lokale presse,
at Borgerrepræsentationen godkender den i sagsfremstillingen
optrykte liste over lokale medier, i hvilke man annoncerer
Borgerrepræsentationens ordinære møder m.m.
RESUME
Det følger af § 8, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, at Borgerrepræsentationen skal træffe beslutning om, hvordan ordinære møder bekendtgøres i den lokale presse.
Der skal samtidig ske bekendtgørelse af, på
hvilke steder i kommunen der vil være fremlagt dagsordener/sagsfortegnelser
samt udskrift af beslutningsprotokollen.
SAGSBESKRIVELSE
I lov om kommunernes styrelse fremgår det, at
Borgerrepræsentationens møder skal bekendtgøres i den lokale presse efter
Borgerrepræsentationens beslutning.
Beke
ndtgørelse finder sted med såvel en
samlet mødeplan i starten af hvert regnskabsår som med annoncering forud for
hvert møde, og omfatter tid og sted for mødernes afholdelse.
I bekendtgørelsen skal endvidere angives hvor
i kommunen, der vil være fremlagt dagsordener og beslutningsprotokoller til
gennemsyn. Disse ligger til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat
ligesom indstillingerne kan ses på Københavns Kommunes hjemmeside.
Overborgmesteren foreslår, at der i
indeværende valgperiode annonceres i følgende medier:
Lokalmedier:
- Amager Bladet
- Brønshøj Husum Avis
- Lokalavisen Nørrebro-Nordvest
- Nørrebro Avis
- Valby Bladet
- Vanløse Bladet
- Vesterbro Bladet
- Østerbro Avis
- City Avisen
- Vanløse Posten
- På Gaden
- Bryggebladet
- Christianshavneren
- Kgs. Enghave
Bladet
Der annonceres ikke i landsdækkende medier,
idet målgruppen skønnes at være nået, når møderne også offentliggøres på kommunens
website, hvor borgerne kan finde dem, og hvortil elektroniske nyhedsmedier frit
kan linke.
ØKONOMI
Udgiften til annoncering forventes at beløbe
sig til ca. 500.00 kr. årligt og kan afholdes indenfor rammen af det
eksisterende budget.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
-
Ritt Bjerregaard