Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 414/06
Afsked af
tjenestemandsansat direktør i Økonomiforvaltningen
Afsked af tjenestemandsansat direktør i
Økonomiforvaltningen
Indstilling om,
at
Borgerrepræsentationen træffer beslutning om at afskedige tjenestemandsansat
direktør Hans Simmelkjær i Økonomiforvaltningen med tre måneders varsel.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender
og indstiller til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen træffer
beslutning om at afskedige tjenestemandsansat direktør i Økonomiforvaltningen Hans
Simmelkjær med tre måneders varsel.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 13. juni 2006
Anbefalet
RESUME
I forbindelse med organisationsændring i
Økonomiforvaltningen pr. 15. juni 2006 er det ikke muligt at tilbyde direktør Hans
Simmelkjær en stilling i Københavns Kommune, som han i
henhold til tjenestemandsvedtægtens bestemmelser har pligt til at overtage. Det
er derfor nødvendigt at afskedige Hans Simmelkjær
på grund af nedlæggelse af hans hidtidige stilling.
Hans Simmelkjær er varigt
ansat tjenestemand. Det er Borgerrepræsentationen, der i henhold til
tjenestemandsvedtægtens § 26, jf. § 3, har kompetencen til at træffe endelig
beslutning om afskedigelse.
Hans Simmelkjær er ved
afskedigelse berettiget til råd
ighedsløn, indtil han fylder 65 år. Dette sker
den 25. september 2007. Herefter overgår Hans Simmelkjær
til aktuel egenpension.
SAGSBESKRIVELSE
I forbindelse med organisationsændring i
Økonomiforvaltningen pr. 15. juni 2006 er det ikke muligt at tilbyde direktør Hans
Simmelkjær en stilling i Københavns Kommune, som han i
henhold til tjenestemandsvedtægtens bestemmelser har pligt til at overtage.
Københavns Kommune sendte den 5. april 2006 Hans
Simmelkjær og den forhandlingsberettigede
tjenestemandsorganisation AC en sindetskrivelse, hvoraf det fremgår, at Hans
Simmelkjær påtænkes opsagt fra sin tjenestemandsstilling med
tre måneders varsel, jf. tjenestemandsvedtægtens § 28, på grund af
stillingsnedlæggelse. Såvel Hans Simmelkjær
som AC blev anmodet om at fremkomme med deres eventuelle bemærkninger til den
påtænkte afskedigelse.
Hverken Hans Simmelkjær
eller AC har haft bemærkninger til den påtænkte afskedigelse.
Det er Borgerrepræsentationen, der træffer beslutning om
afsked i forhold til en varigt ansat tjenestemand, der som Hans
Simmelkjær er på løntrin 54, jf. tjenestemandsvedtægtens §
26, jf. § 3.
Hans Simmelkjær er ved
afskedigelse på grund af stillingsinddragelse berettiget til rådighedsløn
(hidtidig løn i tre år), jf. tjenestemandsvedtægtens § 32, stk.1. Retten til
rådighedsløn ophører imidlertid for Hans Simmelkjærs
vedkommende den 25. september 2007, hvor han fylder 65 år, jf,
tjenestemandsvedtægtens § 32, stk. 4, nr. 2). Hans Simmelkjær
overgår herefter til aktuel egenpension.
ØKONOMI
Udgiften til rådighedsløn afholdes indenfor
Økonomiforvaltningens budget.
MILJØVURDERING
-
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
-
BILAG
Skrivelse af 5. april 2006 til direktør i
Økonomiforvaltningen Hans Simmelkjær vedrørende
påtænkt afskedigelse.
Claus Juhl
/
Bjarne Winge