Indstilling til formandskab for Eurocities Mobility Forum
Indstilling til formandskab for Eurocities Mobility Forum
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 390/06
Indstilling til formandskab for Eurocities Mobility Forum
Indstilling til formandskab for Eurocities Mobility
Forum
Indstilling om,
at København
repræsenteret af Teknik- og Miljøborgmester
(Teknik- og Miljøforvaltningen)
INDSTILLING
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen godkender,
at
København repræsenteret af Teknik- og Miljøborgmester
RESUME
Eurocities Mobility Forum
skal ved generalforsamlingen i november 2006 have ny formand. Wien repræsenteret
ved Counciller Rudolph Schicker afslutter
sin 2-årige periode ve
d udgangen af 2006.
Mobility Forums ledelse har
opfordret København til at stille op til formandsvalget for den kommende
periode 2007-08.
Formandskabet vil i praksis
kunne varetages af Teknik- og Miljøforvaltningen. Rejseaktivitet for teknik- og
miljøborgmesteren vil skønsmæssigt indebære 2-3 årlige møder.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Eurocities afholder sin årlige
generalforsamling 22. – 23. november 2006. Ved denne lejlighed vælges
formandskaber for den kommende 2-årige periode på Eurocities 5 faste fora,
herunder også på Mobility Forum.
Siden 2004 har Wien varetaget
formandskabet ved counciller Rudolph Schicker. Daglig ledelse er gennemført af
Wiens tekniske forvaltning v/Andreas Rauter. Wien stiller ikke op til genvalg.
Mobility Forum fokuserer sit arbejde på
aktiviteter inden for bæredygtig transportplanlægning i byområder og
trafiksikkerhed.
København har siden den vellykkede
konference i København 6. - 7. oktober 2005 været medlem af styrekomitéen. På
sidste møde i marts 2006 blev København konkret opfordret til at stille op som
formand for den kommende periode.
Valget finder sted ved Eurocities
generalforsamling 22. – 23. november 2006. Af hensyn til forretningsgang og
forberedelse af kandidaturet bliver der allerede nu efterspurgt tilsagn om
opstilling til de ledige poster. Der er Teknik- og Miljøforvaltningen bekendt
endnu ikke andre byer, der søger valg som formand.
I praksis vil Teknik- og Miljøforvaltningen
v/Vej & Park kunne varetage kommunikation, forberedelse og gennemførelse af
formandsarbejdet – sådan som det også har været praksis i den foregående
periode under Wiens formandskab.
Det forventes at formandskabet vil
indebære rejseaktivitet for teknik- og miljøborgmesteren til 2- 3 årlige møder.
Eurocities
organisationen
Eurocities Mobility Forum udgør et
centralt element i forvaltningens internationale arbejde på trafik og
trafikmiljø området. Forvaltningen deltager jævnligt i Mobility Forums
konferencer og seminarer. I oktober 2005 var København vært for et vellykket
seminar om borgerinddragelse og trafiksikkerhed, herunder 4 byers underskriftceremoni
på European Safety Charter. Seminaret indeholdt også en trafikpolitisk debat
med deltagelse af danske EU parlamentarikere, EU kommissionen og Europæiske
interesseorganisationer på trafiksikkerhed.
Eurocities er et netværk af store byer
i Europa grundlagt i 1986, som nu har 129 medlemmer. Eurocities mission er at
arbejde mod en fælles vision om en bæredygtig fremtid, med god livskvalitet for
alle borgere. Konkret tilbyder Eurocities en platform for vidensdeling,
idéudvikling, analyser af fælles problemer, udvikling af innovative løsninger
gennem et bredt spekter af forums, arbejdsgrupper, projekter, aktiviteter og
events.
Eurocities er på mange områder rygraden
i Københavns Kommunes internationale arbejde med aktivt medlemskab af flere
fora og arbejdsgrupper. København er med overborgmesteren medlem af og sekretær
for Eurocities executive committee.
Udover Mobility Forum er Teknik- og
Miljøforvaltningen aktive i Environmental Forum og en nystartet arbejdsgruppe
vedr. grønne byrum.
Arbejdet i Mobility Forum varetages i
dag af Vej & Parks Trafik- og Plankontor v/kontorchef
Forvaltningen vurderer, at der vil være
rig mulighed for formanden til at beslutte hvilket ambitionsniveau, der lægges
i formandsarbejdet. Der vil også være rig mulighed for at vælge Mobility Forums
fremtidige valg af indsatsområder til at øge netværkets rækkevidde og
effektivitet.
Københavns
Internationale Strategi
Medlemskabet af Eurocities og Mobility
Forum falder godt i tråd med Københavns Internationale strategi vedtaget af Borgerrepræsentationen
i 2004. Den internationale strategi falder under 3 hovedindsatsområder:
"Den lærende by", "Den indflydelsesrige
by" og "Byen i vækst".
"Den lærende by" – Mobility Forums
aktiviteter giver medlemmerne direkte adgang til andre europæiske byers
erfaringer og udviklingsprojekter på trafik og trafik-miljø området.
Medlemmerne af Mobility Forum er overvejende byer med stort engagement og vilje
til nytænkning og vidensdeling. De emner, der sættes på dagsordenen, er også
kendte problemstillinger i den københavnske trafikpolitik.
"Den indflydelsesrige by" – Eurocities
optræder ofte som høringspartner for EU-kommissionens arbejder. Forarbejder til
nye direktiver eller nye støtteprogrammer behandles jævnligt af Mobility Forum.
Der er også i flere tilfælde taget initiativer overfor kommissionen til at
fremme særlige overvejelser.
At opnå formandskab for Mobility Forum
vil yderligere styrke Københavns indflydelse på de nævnte processer, valg af
arbejdsprogram, og den prioriterede dagsorden.
"Byen i vækst" – medlemskabet af
Eurocities og Mobility Forum synliggør København i en international sammenhæng.
Værtskabet for konferencen i København var et godt eksempel med megen positiv
medieomtale til gavn for byens omdømme – også formidlet af meget tilfredse
konferencedeltagere.
Formandskab af Mobility Forum vil give
byen yderligere muligheder for at styrke omdømme og markedsføre byens mange
kvaliteter i en international sammenhæng.
Økonomi
Arbejdet i styregruppe og formandsarbejdet varetages overvejende via
kommunikation på mail og telefon. Teknik- og Miljøforvaltningen vil i vid
udstrækning kunne håndtere arbejdet. Formandsposten vil dog indebære mere
forpligtende deltagelse i Mobility Forums mødeaktiviteter. Det er almindelig
accepteret, at formanden lader sig repræsentere af ledende embedsmænd.
Nødvendige rejseudgifter vil på sædvanlig vis blive dækket af Teknik- og Miljøforvaltningens
driftskonti.
Teknik- og Miljøforvaltningen skønner, at formandsarbejdet vil betyde
en ekstra belastning i forvaltningen på skønsmæssigt ca. 200 timer på årsbasis.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1 Oversigt over Mobility Forums
medlemsbyer
Mette Lis Andersen