Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde onsdag den 14. juni 2006
BR 377/06
Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
Ansøgninger til Landsbyggefondens 600 mio. kr.
pulje
Indstilling om,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til overfor Landsbyggefonden at anbefale de modtagne ansøgninger om støtte til problemramte områder (600 mio. kr. puljen) med de generelle bemærkninger, der fremgår af nærværende indstilling og de bemærkninger til de enkelte ansøgninger, der fremgår af bilag 1, samt
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at foretage de evt. justeringer og tilføjelser i anbefalingerne overfor Landsbyggefonden, som det videre arbejde med ansøgningerne op til fristen den 1. juni 2006 måtte give anledning til, idet de berørte forvaltninger også efterfølgende vil blive inddraget i den bearbejdning Landsbyggefondens behandling giver anledning til, herunder i forhold til nye bevillingsmæssige spørgsmål.
(Teknik- og Miljøudvalget)
INDSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen
indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til
overfor Landsbyggefonden at anbefale de modtagne ansøgninger om støtte til
problemramte områder (600 mio. kr. puljen) med de generelle bemærkninger, der
fremgår af nærværende indstilling og de bemærkninger til de enkelte
ansøgninger, der fremgår af bilag 1
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at
foretage de evt. justeringer og tilføjelser i anbefalingerne overfor
Landsbyggefonden, som det videre arbejde med ansøgningerne op til fristen den
1. juni 2006 måtte give anledning til, idet de berørte forvaltninger også
efterfølgende vil blive inddraget i den bearbejdning Landsbyggefondens
behandling giver anledning til, herunder i forhold til nye bevillingsmæssige
spørgsmål.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2006
Til mødet forelå e-mail af 15. maj 2006 fra
afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, samt et notat herom af 16. maj 2006 fra
Plan & Arkitektur.
Anbefalet, idet
Økonomiforvaltningen
indstiller,
At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget anbefaler, at de modtagne ansøgninger prioriteres i overensstemmelse med vedlagte bilag 1 i anbefalingen overfor Landsbyggefonden.
Det skal herudover bemærkes, at i det omfang der i de konkrete sager er udgifter, der ikke kan holdes inden for udvalgenes budgetrammer, vil der blive forelagt indstillinger fra de enkelte forvaltninger. Der henvises til vedlagte bilag 2."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 30. maj 2006
Økonomiudvalget anbefalede Teknik- og Miljøudvalgets beslutning overfor Borgerrepræsentationen.
Carl Christian Ebbesen (O) videreførte Dansk Folkepartis protokolbemærkning fra Teknik- og Miljøudvalgets møde.
RESUME
Som led i Regeringens indsats
mod ghettoisering er der via Landsbyggefonden udmeldt en pulje på 600 mio. kr.
til en social og forebyggende indsats i almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter.
Ansøgninger skal fremsendes til Landsbyggefonden gennem kommunen inden 1. juni
2006. Indenfor den udmeldte ramme kan indtil 200 mio. kr. anvendes til en
målrettet nedsættelse af huslejen i afdelingerne.
Under hensyn til den meget
korte frist har Teknik- og
Miljøforvaltningen tilkendegivet overfor boligorganisationerne, at den
politiske behandling i kommunen vil kunne baseres på et foreløbigt
ansøgningsmateriale. Teknik- og
Miljøforvaltningen har fastsat fristen for indsendelse af foreløbigt
ansøgningsmateriale til den 18. april d.å. kl. 12.00, men Boligorganisationerne
har mulighed for at kvalificere ansøgningsmaterialet yderligere helt frem til
den 29. maj.
Ved fristens udløb var der
modtaget 44 ansøgninger omfattende i alt 11 boligorganisationer og 95 boligafdelinger
med ca. 20.000 lejligheder.
En væsentlig del af
ansøgningerne angår tiltag, der sigter på at bearbejde holdningerne hos
beboerne – især børnene og de unge – for at imødegå konstaterede problemer med
hærværk og anden uhensigtsmæssig adfærd, der øger utrygheden og belaster afdelingernes/områdernes
image. Herudover sigter mange af initiativerne på at skabe rammerne for
fornuftige fritidsaktiviteter og indslusning af beboere – især de unge – på
arbejdsmarkedet.
Alle 7 forvaltninger har været inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne, og forvaltningerne
har både før og efter fristens udløb været i dialog med de boligorganisationer,
som har ønsket det.
Som det fremgår af
ansøgningerne er mange af de københavnske boligafdelinger inde i en uheldig
udvikling, der i høj grad kan sammenlignes med udviklingen i de af Socialministeriet
i kommunen 5 udpegede "særligt udsatte områder" (Mjølnerparken, Akacieparken,
Tingbjerg, Aldersrogade og Lundtoftegade). Det gælder både m.h.t. omfanget af
sociale problemer, høj flyttefrekvens, kriminalitet og hærværk m.v.
Som led i udredningsarbejdet
omkring mulighederne for kombineret udlejning i de særligt udsatte områder
besluttede Borgerrepræsentationen den 23. marts d.å. bl.a., at Socialforvaltningen skal gå i dialog med
de almene boligorganisationer om øget anvisningsret i boligafdelinger med en
forholdsmæssig lavere andel af beboere udenfor arbejdsmarkedet. Iværksættelse
af kombineret udlejning i de "særligt udsatte områder" indebærer nemlig, at
kommunens øvrige almene boligafdelinger alt andet lige skal modtage en større
andel af kontanthjælpsmodtagere med fare for en forstærket negativ udvikling.
Teknik- og Miljøforvaltningen lægger derfor vægt på, at beskæftigelsesmæssige
tiltag prioriteres højt og alle
problemramte områder – ikke kun de udpegede ghett
oområder – kan komme i
betragtning i forhold til puljen, idet
der særligt bør fokuseres på de omkring 30.000 almene boliger, der er
beliggende i afdelinger, hvor andelen af voksne beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller arbejdsløse)
overstiger 30 %. Som konsekvens heraf anbefales, at Landsbyggefonden lægger
særlig vægt på de beskæftigelsesfremmende elementer i de enkelte ansøgninger.
Alle forvaltningerne anser det dog samtidig for påkrævet, at Landsbyggefonden – udover
forebyggende indsatser i "risikoområderne" også
støtter en indsats af "ikke fysisk" og mindre økonomisk krævende karakter i
netop de 5 nævnte områder der, med Akacieparken som en enkelt undtagelse, alle
er beliggende i større særligt geografisk udpegede indsatsområder. Alle forvaltningerne er indstillet på at
støtte op omkring såvel igangværende som kommende initiativer.
I bilag 1 er det under
omtalen af de konkrete ansøgninger angivet i hvilket omfang, der allerede nu
kan tilkendegives et kommunalt engagement inden for de bestående budgetter/beslutninger.
Det har især været muligt på Beskæftigelses-
og Integrationsforvaltningens område. Herudover vil hver enkelt forvaltning søge bevilling efterhånden som sagerne
konkretiseres.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Med baggrund i vedtagelsen af lov nr.
1421 af 21. december 2005 om ændring af lov om almene boliger m.fl. har
Landsbyggefonden udmeldt en pulje på 600 mio. kr. til en social og forebyggende
indsats i almene boligafdelinger, hvor der er konstateret væsentlige problemer
af økonomisk, social eller anden karakter.
Det er 3. gang Landsbyggefonden
udmelder puljer til støtteansøgninger om økonomisk eller social opretning af
almene afdelinger. I 1994 blev der indført regler om omprioritering af visse
almene afdelinger (1. runde). Provenuet blev anvendt dels til huslejenedsættelser
dels til fysisk forbedring eller opretning. I 2000 blev der gennemført en lignende
støttetildeling (2. runde).
Ansøgninger skal fremsendes til
Landsbyggefonden gennem kommunen inden 1. juni 2006. Under hensyn til den meget
korte frist har Teknik- og
Miljøforvaltningen tilkendegivet overfor boligorganisationerne, at den
politiske behandling i kommunen vil kunne baseres på et foreløbigt
ansøgningsmateriale, der belyser de for kommunens behandling relevante forhold
og samtidigt muliggør, at boligorganisationerne efterfølgende kan foretage
uddybning og præciseringer. Fristen for indsendelse af ansøgninger blev fastsat
til den 18. april d.å. kl. 12. Ved fristens udløb var der modtaget 44
ansøgninger omfattende i alt 11 boligorganisationer og 95 boligafdelinger med
ca. 20.000 lejligheder.
Fristen er fastsat, så såvel Teknik- og
Miljøudvalget som Økonomiudvalget kan nå at behandle sagen, før
Landsbyggefondens frist udløber. Der vil ved ansøgningernes oversendelse til
Landsbyggefonden blive taget forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse.
I.
Indkaldelse af ansøgninger.
Landsbyggefonden indkaldte den 16.
februar 2006 tilskudsansøgninger.
Tilskud kan ydes til en social og
forebyggende indsats m.v. i problemramte almene boligafdelinger, hvor der er
konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter.
Indenfor den udmeldte ramme kan indtil 200 mio. kr. anvendes til en målrettet
nedsættelse af huslejen i afdelingerne.
Det er en betingelse for tilskud, at
indsatsen indgår i en helhedsplan for området med tilknyttet finansieringsplan,
som er udarbejdet af boligorganisationen i samarbejde med relevante
interessenter og godkendt af Borgerrepræsentationen. Helhedsplanen skal være
langsigtet og kan bl.a. dække fysiske renoveringer, miljøforbedringer,
kriminalitetsforebyggelse, beboerrådgivere, skoler samt beskæftigelses- og
erhvervsfremmende foranstaltninger.
På baggrund af Landsbyggefondens
udmelding udsendte Plan & Arkitektur efter høring af Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen en tilkendegivelse af, hvad
kommunen vil lægge vægt på ved behandlingen af ansøgningerne.
Teknik-
og Miljøforvaltningen lægger vægt på, at
alle problemramte områder kan komme i betragtning, såfremt områderne er inde i
en uheldig udvikling med høj andel beboere uden tilknytning til
arbejdsmarkedet, stor andel af boligtagere med sociale problemer, høj
flyttefrekvens, kriminalitet, hærværk, eller nedslidning af bygninger og friarealer
m.v. Det vil sige, at Teknik- og
Miljøforvaltningen finder, at Landsbyggefonden bør sigte på at tilgodese
"risikoområderne", hvor andelen af beboere på kontanthjælp er mellem 30 og 50
%, så indsatsen også kan blive forebyggende. Støttemuligheden er således ikke
alene forbeholdt de af Socialministeriet i kommunen 5 udpegede "særligt udsatte
områder" (Mjølnerparken, Akacieparken, Tingbjerg, Aldersrogade og Lundtoftegade)
og Teknik- og Miljøforvaltningen vil
lægge vægt på, at indsatsen er forebyggende, inddrager integrationshensyn,
beskæftigelses- og uddannelsesaspekter samt kulturelle og foreningsmæssige tiltag.
I øvrigt lægges vægt på:
- At indsatsen
er nytænkende og/eller bygger på løsninger, der forventes at have stor effekt
uden at være særligt ressourcekrævende.
- At det
overvejes om, der er mulighed for fortætning i form af opførelse af nye boliger
med andre ejerformer f.eks. ved huludfyldning eller etablering af tagboliger,
som kan bidrage til at tiltrække og fastholde beboere, der er i beskæftigelse.
- At det
overvejes, om området kan tilføres nye funktioner som f.eks. kontorer og forretninger
eller andre arbejdspladser.
- At indsatsen
kan evalueres efter fastsatte effektmål med henblik på stillingtagen til evt.
fortsat drift.
Såfremt afdelingen er beliggende i og
kan understøtte et af de af Borgerrepræsentationen geografisk udpegede særlige
indsatsområder, jfr. bilag 1, vil det også indgå i vurderingen.
II.
De modtagne ansøgninger
Plan & Arkitektur modtog inden
fristens udløb den 18. april 2006 kl. 12.00 44 ansøgninger fra 11 forskellige
boligorganisationer omfattende 95 almene afdelinger med tilsammen ca. 20.000
lejligheder.
I vedlagte bilag 1 er der kortfattet redegjort for hver enkelt af de 44
ansøgninger. I vedlagte bilag 2 bestående
af 12 kort er indsatsområder og ansøgende afdelinger indtegnet. I bilag 3 er der skematisk redegjort for
de enkelte ansøgningers mål, midler og ressourcer.
Boligorganisationerne har fremsendt
ansøgninger fælles for flere af deres afdelinger uanset geografisk beliggenhed,
ligesom flere boligorganisationer i fællesskab har fremsendt ansøgninger for
flere afdelinger med fælles geografisk lokalisering.
Teknik-
og Miljøforvaltningen finder det
særdeles positivt, at boligorganisationerne på den måde tilslutter sig den
overordnede idé om helhedsorienterede indsatser. Ansøgningerne drejer sig kun i
begrænset omfang om fysiske arbejder og lever dermed op til de fra kommunen og
Landsbyggefonden tilkendegivne formål.
En væsentlig del af ansøgningerne angår
tiltag, der sigter på at bearbejde holdningerne hos beboerne – især børnene og
de unge – for at imødegå konstaterede problemer med hærværk og anden
uhensigtsmæssig adfærd, der øger utrygheden og belaster afdelingernes/områdernes
image. Herudover sigter mange af initiativerne på at skabe rammerne for
fornuftige fritidsaktiviteter og indslusning af beboere – især de unge – på
arbejdsmarkedet.
I betragtning af tidsfristerne for
fremsendelse af ansøgninger og for den politiske behandling har forvaltningerne
ikke haft mulighed for en mere indgående sagsbehandling og har kun i meget
begrænset omfang kunnet gå i dialog med ansøgerne. Det har heller ikke været
muligt mere detaljeret at afdække mulighederne for kommunal deltagelse i de
enkelte initiativer, men forvaltningerne er indstillet på at medvirke til
konkretisering af de ansøgninger, der opnår tilsagn fra Landsbyggefonden.
Teknik-
og Miljøforvaltningen finder, at de
foreslåede initiativer på forskellige måder vil kunne bidrage til at bringe de
berørte afdelinger ind i en positiv udvikling, og det anbefales, at
Landsbyggefonden i videst muligt omfang yder støtte, der kan supplere afdelingernes/boligorganisationernes
egenfinansiering samt kommunens indsats.
Landsbyggefonden bør lægge særlig vægt
på de beskæftigelsesfremmende elementer i de enkelte ansøgninger.
Fem ansøgninger påkalder sig særlig
opmærksomhed, da de vedrører boligafdelinger, som af Socialministeriet er
udpeget som "særligt udsatte områder ", hvor kommunen med reglerne om
kombineret udlejning har fået nye redskaber til at påvirke beboersammensætningen.
Fire af de fem områder indgår tillige i større kommunalt udpegede særlige
indsatsområder. Det gælder Tingbjerg-Utterslevhuse, Mjølnerparken, Lundtoftegade
og
Aldersrogadebebyggelsen.
Der er tale om hele kvarterer eller
bydele, der er præget af almene boliger. De øvrige fællestræk er ensidig
beboersammensætning med mange uden for arbejdsmarkedet, dårligt image,
vanskeligheder med at tiltrække eller fastholde ressourcestærke beboere og
tiltagende lukkethed mod det omgivende samfund.
Ansøgningerne lægger stor vægt på
indsatser overfor børn og unge, beskæftigelsesindsatser - også udover København
Matching - samt styrkelse af fælles aktiviteter. Endvidere ansøges om støtte
til fysiske genopretningsarbejder, der også er en konsekvens af den kraftige
nedslidning, som de forholdsvis nye ejendomme har været udsat for.
Tingbjerg-Utterslevhuse og
Lundtoftegade har i forvejen fået massiv støtte til afhjælpning af
bygningsmæssige problemer, hvorimod Mjølnerparken har et aktuelt behov for en
fysisk indsats i tilknytning til områdefornyelsen i Mimersgadekvarteret.
Teknik-
og Miljøforvaltningen lægger vægt på
initiativer, der tilstræber at skabe en større interaktion ind og ud af
områderne.
Socialforvaltningen finder de foreslåede aktiviteter med fokus på
områdernes udsatte børn og unge meget relevante. Socialforvaltningen lægger
vægt på, at aktiviteterne styrker det sociale liv og de sociale netværk i
områderne samt styrker integrationen af socialt udsatte grupper samtidig med,
at aktiviteter koordineres med allerede igangværende indsatser.
Børne-
og Ungdomsforvaltningen finder
ansøgningernes fokus på forældrerettede indsatser relevante. Børne- og
Ungdomsforvaltningen lægger vægt på to principper i forhold til ansøgningerne: Aktiviteterne
skal understøtte, at børn og unge kommer uden for områderne og opnår en øget
kontakt med omverdenen. I øvrigt bør også disse aktiviteter samtænkes med de
bestående aktiviteter.
Alle
forvaltningerne anser det for
påkrævet, at Landsbyggefonden - sideløbende med forebyggende indsatser i
risikoområderne - også støtter en
indsats af "ikke fysisk" og mindre økonomisk krævende karakter i netop de 5
nævnte områder, der med Akacieparken som en enkelt undtagelse, alle er
beliggende i større særligt geografisk udpegede indsatsområder. Alle forvaltningerne er indstillet på at
støtte op omkring såvel igangværende som kommende initiativer.
III.
Generelle bemærkninger og forbehold.
Som nævnt har det ikke været
muligt mere indgående at behandle de enkelte ansøgninger eller i noget
betydende omfang at gå i dialog med de enkelte ansøgere. Ligeledes har
forvaltningerne heller ikke generelt haft mulighed for at analysere de
budgetmæssige muligheder for at følge op på de tiltag, der måtte blive godkendt
af Landsbyggefonden, hvis det ikke særskilt er nævnt i bilag 1. Alle forvaltningerne er imidlertid
indstillet på at bidrage efter evne til denne vigtige indsats.
Budgetmæssig dækning vil
blive søgt sag for sag af den pågældende forvaltning. Der må såleledes overfor
Lansbyggefonden tages forbehold, for såvidt der stilles krav om eller forventes
et kommunalt engagement, der ligger ud over, hvad der kan indgå i den
almindelige drift.
a) Ghettoproblematikken – Kommunens
overordnede strategi
I forbindelse med behandlingen af Socialforvaltningens indstilling om
kombineret udlejning – indsats mod ghettoisering den 23. marts d.å. (BR 198/06)
besluttede Borgerrepræsentationen bl.a., at der skal udarbejdes konkrete
modeller for kombineret udlejning i sammenhæng med fleksibel udlejning i de af
Socialministeren udpegede fire boligområder i København (de såkaldte
"ghettoområder" excl. Lundtoftegade som først efterfølgende er udpeget).
Iværksættelse af reglerne om kombineret udlejning vil indebære, at
boligorganisationen ved udlejning efter venteliste skal afvise boligsøgende, som ikke allerede har en
bolig i afdelingen, når den boligsøgende og
dennes evt. ægtefælle i 6 sammenhængende kalendermåneder har modtaget
kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. De afviste ansøgere har
under visse betingelser krav på at få anvist en anden passende bolig af
kommunen, så vidt muligt inden 6 måneder og ellers hurtigst muligt herefter.
Hvis ghettoområderne skal friholdes for anvisning af kontanthjælpsmodtagere
m.v. – og der ikke via ændret lovgivning gives mulighed for regional anvisning
inden for den almene boligsektor eller inddragelse af private udlejningsboliger
til løsning af de boligsociale opgaver - betyder det umiddelbart, at kommunens
øvrige almene boligafdelinger skal modtage en større andel af
kontanthjælpsmodtagere. Det indgik derfor også i Borgerrepræsentationens
beslutning, at Socialforvaltningen – som led i udredningsarbejdet omkring
mulighederne for kombineret udlejning - skal gå i dialog med de almene boligorganisationer
om øget anvisningsret i boligafdelinger med en forholdsmæssig
lavere andel af
beboere udenfor arbejdsmarkedet.
Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er imidlertid generelt høj
i de københavnske almene boliger. Således er 2/3 af kommunens almene boliger
beliggende i afdelinger, hvor andelen af beboere (18 år+) udenfor
arbejdsmarkedet (kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og arbejdsløse)
ligger over 30 %. En omfordeling af kontanthjælpsmodtagere i de almene boliger
indenfor kommunens egne grænser, indebærer derfor en betydelig risiko for en
forstærket negativ udvikling i de
modtagende afdelinger, hvis ikke der samtidig sættes ind med især
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Det er derfor Teknik- og
Miljøforvaltningens opfattelse, at Landsbyggefonden bør lægge særlig vægt på de beskæftigelsesfremmende
elementer i de enkelte ansøgninger.
Som det fremgår af ansøgningerne er mange af de københavnske
boligafdelinger inde i en uheldig udvikling, der i høj grad kan sammenlignes
med udviklingen i ghettoområderne. Det gælder både m.h.t. omfanget af sociale
problemer, høj flyttefrekvens, kriminalitet og hærværk m.v. Teknik- og Miljøforvaltningen finder
derfor, at der indsatsmæssigt bør fokuseres dels
på de knap 5.000 boliger i de særligt udpegede områder, dels på de knap 30.000 almene boliger, der er beliggende i
afdelinger, hvor andelen af voksne beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet
(kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister eller arbejdsløse) overstiger 30 %.
b) Forvaltningernes synspunkter
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen er generelt indstillet på en ekstraordinær indsats i
de udsatte områder og vil støtte op om en sådan indsats med de til rådighed
stående midler.
Kultur- og Fritidsforvaltningen peger på at det
lokale kultur- og fritidsliv udgør en central brik i en helhedsorienteret
løsning. Det er ofte her, der er mulighed for at udvikle nære
mellemmenneskelige relationer. Det er Kultur- og Fritidsforvaltningens
opfattelse, at mange socialt belastede boligområder rummer et udviklingspotentiale,
der for relativt få midler kan optimeres. Erfaringer fra tidligere og nuværende
kvarter- og områdeløft viser, at en helhedsorienteret måde at arbejde på rummer
mulighed for at opnå en vis synergieffekt. Derfor ønsker Kultur- og Fritidsforvaltningen
at fremme ansøgningerne fra de særligt udsatte områder.
Sundheds-og Omsorgsforvaltningen har ikke haft
bemærkninger til de foreliggende ansøgninger.
Socialforvaltningen lægger vægt på, at
aktiviteterne styrker det sociale liv og de sociale netværk i området samt
styrker integrationen af socialt udsatte grupper, samt at aktiviteter
koordineres med allerede igangværende indsatser.
Børne- og Ungdomsforvaltningen lægger vægt på, at
de nye initiativer samordnes med de løbende indsatser, og at der bygges videre
på de bestående organisationer, således, at parallel organisering undgås.
Med disse bemærkninger foreslår Miljø- og Teknikforvaltningen, at
ansøgningerne videresendes med kommunens anbefaling.
Økonomi
I bilag 1 er det under omtalen af de konkrete sager anført i
hvilket omfang, der allerede nu kan tilkendegives et kommunalt medengagement.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen oplyser, at der for enhver indsats kan foretages
kalkulation af Københavns Kommunes med-finansiering. Kalkulationen kan i
ansøgningen til Landsbyggefonden foretages på basis af den foreliggende
statistik for et givent område. Kalkulationen sker på basis af de oplyste tal
for borgere, der modtager kontanthjælp, den politiske målsætning for aktivering
og helårsudgiften i budget 2006 for tilbud til ledige borgere, der modtager
kontanthjælp.
På
basis af oplysninger for Tingbjerg, Mjølnerparken, Aldersrogade
(Haraldsgadekvarteret), Lundtoftegade og Akacieparken kan der kalkuleres med en
årlig medfinansiering på 82,1 mio. kr. til aktive tilbud til ledige borgere.
Herudover er der foretaget en kalkulation for Urbanplanen på basis af de
opstillede måltal svarende til en årlig mefinansiering på 3,19 mio. kr.
Herudover indgår yderligere medfinansiering i form af jobkonsulenter svarende
til 0,8 mio. kr. årligt.
I
den efterfølgende forhandling med Landsbyggefonden om endelig helhedsplan for
en given bebyggelse / område kan der foretages opstilling af
måltal for indsatsen og der kan foretages kalkulation af Københavns Kommunes
medfinansiering via aktive tilbud på baggrund af de fastlagte måltal.
Hvor der i helhedsplanen for en afdeling indgår arbejder vedrørende
fælles beboerfaciliteter eller renovering eller forbedring af
fællesarealer vil der være mulighed for at arbejderne støttes med tilskudsdeklarationsmidler, forudsat
afdelingen selv finansierer mindst halvdelen af udgiften. Beholdningen af
midler er pt. på ca. 10,5 mio. kr., hvorfor der kun kan støttes i begrænset
omfang.
Borgerrepræsentationen har senest i mødet den 15. december
2005 bahandlet nedlæggelsen af Byfornyelse København. Det likvidationsprovenue,
der tilgår Københavns Kommune, forventes at udgøre ca. 60 mio. kr., der
påregnes udbetalt i løbet af 2007. Ifølge vedtægterne skal provenuet anvendes
til sanerings- eller byfornyelsesformål i Københavns Kommune. En række almene
boligorganisationer indskød oprindeligt 45 % af startkapitalen, og finder
derfor, at en andel af provenuet, bør anvendes i den almene sektor, der for
tiden ikke har mulighed for støtte efter byfornyelsesloven, jfr. forvaltningens
indstilling til Borgerrepræsentationen i mødet den 15. december 2005 (BR
764/05).
Teknik- og
Miljøforvaltningen finder, at en mulighed
kunne være at bidrage økonomisk til nogle af de ansøgte projekter. Teknik- og
Miljøforvaltningen pegede i indstillingen på tilskud til
lejlighedssammenlægninger, udnyttelse af tagetager, forbedring af friarealer og
tilvejebringelse af fælles faciliteter, samt indsats mod ghettoisering og
forsøgs- og udviklingsprojekter.
Dette spørgsmål vil Teknik-
og Miljøforvaltningen vende tilbage til, når et mere konkret forslag kan
forelægges.
Af de 95 afdelinger, der er omfattet af 1 eller flere projekter, ligger de 18 i
områder, der er omfattet af en nuværende eller kommende beslutning om områdefornyelse
i henhold til byfornyelsesloven (Øresundsvej, Mimersgade, Sjællandsgade,
Haraldsgade og Spydspidsen). Disse afdelinger vil have mulighed for at blive
tilgodeset med mere generelle forbedringer på f.eks. gader, veje og pladser
samt sociale tiltag, der finansieres eller støttes efter byfornyelsesloven.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke
omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste over sager, der skal
miljøvurderes.
Høring
Alle 7 forvaltninger har været inddraget i bedømmelsen af ansøgningerne, og forvaltningerne
har både før og efter fristens udløb været i dialog med de boligorganisationer,
som har ønsket det.
Boligorganisationerne har
endvidere haft lejlighed til at gennemse en foreløbig udgave af redegørelsen
for de modtagne ansøgninger med forvaltningernes kommentarer.
BILAG VEDLAGT
1. Redegørelse for hver enkelt
af de 44 ansøgninger.
2. Kort over
indsatsområder og afdelinger, der er omfattet af ansøgninger til Landsbyggefondens
600 mio. kr. pulje (Se detaljerede kort på nettet)
3. Skematisk
oversigt over de modtagne ansøgninger
BILAG VEDLAGT TIL
GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. Ansøgninger om tilskud efter
600 mio. kr. puljen
Mette Lis Andersen