Deltagelse i miljøtrafikugen og den europæiske trafikdag
Deltagelse i miljøtrafikugen og den europæiske trafikdag
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 14. juni 2000
Nr. 36 BR 289/2000. Deltagelse i miljøtrafikugen og den europæiske trafikdag
Indstilling om godkendelse af, at handlingsplan for Københavns Kommunes deltagelse i miljøtrafikugen - uge 38 - og den europæiske trafikdag, der afvikles fredag den 22. september 2000 godkendes, at kommunen underskriver det europæiske charter for "In town, without my car" for kampagnen i år 2000, at der afsættes 4 mio. kr. til projektet, der afholdes af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter, samt at udvalgene herudover opfordres til at fremme initiativer, der understøtter intentionerne i miljøtrafikugen.
(Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget )
Rikke Fog – Møller (Ø) stillede ændringsforslag om, at der til indstillingen tilføjes et 5. "at", der er sålydende: "at kommunen i mindst ét byområde eller på én central vejstrækning i et givet tidsrum lukker af for privat biltrafik, med henblik på at afprøve en prioritering af den offentlige transports fremkommelighed."
Ændringsforslaget blev forkastet med 35 stemmer imod 15.
For stemte: Ø, F og L.
Imod stemte: A, V, O, C, P og D.
Undlod at stemme: B.
Indstillingen blev herefter godkendt med 34 stemmer imod 18.
For stemte: A, Ø, F, B og L.
Imod stemte: V med undtagelse af 1 medlem (Bente Frost), O, C, P og D.
Undlod at stemme: 1 medlem af V (Bente Frost).
=============================================================