Ændring af KUC's vedtægter (nedlæggelse af forretningsudvalget)
Ændring af KUC's vedtægter (nedlæggelse af forretningsudvalget)
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 14. juni 2000
Nr. 3 BR 261/2000. Ændring af KUC's vedtægter (nedlæggelse af forretningsudvalget)
Indstilling om, at KUC's vedtægter ændres, således at bestemmelserne om forretningsudvalget udgår, samt at vedtægternes § 6, stk. 2 formuleres på følgende måde:
"Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 10 medlemmer er til stede",
og at vedtægternes § 6, stk. 3 formuleres på følgende måde:
"Bestyrelsen træffer beslutning ved almindeligt stemmeflertal."
(Kultur- og Fritidsudvalget)
Sagen blev behandlet under eet med sag 259/2000.
Ole Hentzen (C) stillede følgende ændringsforslag: "I vedtægten for den selvejende institution KUC indføjes som nyt § 5, stk. 7, følgende bestemmelse: "Medlemmerne af bestyrelsen kan alene vederlægges med mødediæter og/eller erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter de af Indenrigsministeriet fastsatte regler om vederlæggelse af ikke – medlemmer af kommunalbestyrelser, der varetager kommunale hverv m. v. ""
Ændringsforslaget blev forkastet med 29 stemmer imod 25.
For stemte: V, Ø, O, C og L.
Imod stemte: A, F, B, P og D.
Lars Engberg (A) stillede følgende ændringsforslag: "Som § 5, stk. 7, indsættes følgende: "Formandshonoraret fastsættes til 25. 000 kr./år.""
Ændringsforslaget blev vedtaget med 37 stemmer imod 13.
For stemte: A, V, F, B, P og D.
Imod stemte: Ø, O og L.
Undlod at stemme: C.
Lars Hutters (L) stillede følgende ændringsforslag til KUC´s vedtægter § 11, stk. 3: "Revisionen udføres af Direktoratet for Stadens Revision."
Ændringsforslaget blev vedtaget med 54 stemmer imod 0.
For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B, L, P og D.
Indstillingen med de vedtagne ændringsforslag blev herefter godkendt med 54 stemmer imod 0.
For stemte: A, V, Ø, F, O, C, B, L, P og D.
=============================================================