Rødkilde Skole
Rødkilde Skole
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 14. juni 2000
Nr. 12 BR 278/2000. Rødkilde Skole
Indstilling om, at den udarbejdede helhedsplan for udbygning af Rødkilde Skole fra 2 til 4 spor inkl. samtænkt udbygning af Fritidshjemmet "Rødkilden" tages til efterretning, at der under forudsætning af en godkendelse af helhedsplanen gives en kapitalbevilling på i alt 5.000.000 kr. til nødvendig projektering i år 2000, at der gives en kapitalbevilling på i alt 365.000 kr. til midlertidig kapacitetsafhjælpning på skolen, samt at der med henblik på sikring af pladsgarantien til skolen gives en kapitalbevilling på i alt 948.000 kr. til midlertidig udvidelse af Fritidshjemmet "Rødkilden" med i alt 30 pladser.
(Uddannelses- og Ungdomsudvalget)
Indstillingen blev godkendt.
Per Bregengaard (Ø) ønskede på vegne af Enhedslisten og SF i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen: "Det er Ø og F´s opfattelse, at det planlagte byggeri kan tilpasses således, at "Rødkilden" kan fungere som fritidshjem i den integrerede løsning."
Louise Frevert (O) ønskede i henhold til Forretningsordenens § 14, stk. 2, følgende bemærkning tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti synes, det er betænkeligt, at det nuværende forslag er blevet 23 millioner dyrere end det tidligere forslag, og at pengene så skal tages fra den samlede ramme. Dvs. at andre planer ganske givet enten må vente eller gå i vasken."
=============================================================