Optagelse af forhandlinger.
Optagelse af forhandlinger.
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000
Disse sager behandles for lukkede døre
BR 293/2000
Optagelse af forhandlinger.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen
at vedlagte lejekontrakt for lokaler i Bragesgade 8 til Nørrebro Bibliotek tiltrædes
at der gives en tillægsbevilling på 1,8 mio. kr. i 2000 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 3.50.1 til dækning af etablerings- og flytteomkostninger ved en flytning af Nørrebro Bibliotek. Kassemæssig dækning anvises på Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 3.50.3 Folkebiblioteker, hvor der i 2000 er afsat en rådighedsbevilling på 2,2 mio. kr. til renoveringen af Vanløse Bibliotek
at der gives en tillægsbevilling på 19,8 mio. kr. til dækning af deponeringsforpligtelsen i forbindelse med indgåelsen af det nye lejemål. Kassemæssig dækning anvises med dels 5,0 mio. kr. på deponeringssummen, der frigives i forbindelse med fraflytning fra Nørrebro Biblioteks eksisterende lejemål, dels 14,8 mio. kr. på deponeringssumen, der frigives i forbindelse med Sundby Biblioteks fraflytning fra lejemålet i Amagercentret.
Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 25. maj 2000
Indstillingen blev tiltrådt.
ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod, at nærværende sag søges gennemført.
Eventuelle yderligere udgifter afledt af optagelsen af forhandlinger om leje af andre lokaler til Nørrebro Bibliotek afholdes inden for Kultur- og Fritidsudvalgets ramme for budget 2000, som Borgerrepræsentationen har vedtaget, samt inden for de budgetrammer for Kultur- og Fritidsudvalget, som Borgerrepræsentationen vedtager for de efterfølgende år."
Økonomiudvalgets beslutning den 30. maj 2000
Anbefales.