Regionplan 2001 for Københavns Kommune

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000

Forslag til regionplan 2001 for Københavns Kommune.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Anbefales.

Morten Kabell og Per Bregengaard tog forbehold.

Lars Hutters tog forbehold.

Jens Johansen og Bo Asmus Kjeldgaard tog forbehold med følgende protokolbemærkning: "SF tager forbehold overfor den del af regionplanen, som ikke er indeholdt eller afklaret, herunder bemærkninger fra udvalgene samt detailhandelsplan, som muliggør butikscenter i Ørestaden."

Da Hovedstadsrådet blev nedlagt ved årsskiftet 1989/90 overgik regionplankompetencen til de fem regionale enheder i Hovedstadsområdet. Det blev i den forbindelse fastlagt i planloven, at "i Københavns og Frederiksberg kommuner er kommuneplanen tillige regionplan". På den baggrund blev Københavns Kommunes Kommuneplan 1993 og senere Kommuneplan 1997 udarbejdet med en kommuneplanmæssig hovedstruktur, der opfylder planlovens krav til indholdet i både kommune- og regionplaner.

Fra 1. juli 2000 overgår regionplanopgaven fra de nuværende fem regionplanenheder i Hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd. Der er i den forbindelse behov for at udskille regionplanretningslinierne fra det kommende forslag til Kommuneplan 2001 i et forslag til Regionplan 2001, således at det tydeliggøres hvilken "regionplan" Hovedstadens Udviklingsråd overtager for Københavns Kommunes område.

Forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Kommune består af to dele: Første del indeholder de 5 enheders "fælles grundlag for regionplanlægningen" og "fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen, samt forslag til retningslinier inden for fire udvalgte miljøtemaer, som enhederne har udarbejdet i fællesskab. Anden del indeholder forslag til regionplanretningslinier for de øvrige emner, som i henhold til planloven skal behandles i en regionplan.

Regionplanforslagets hovedformål er at tilvejebringe et planlægningsgrundlag for HUR, som præciserer Københavns Kommunes overordnede strategier for byudvikling, specielt erhvervs- og boliglokalisering samt andre emner, der har en betydning for bystrukturen mm. i Hovedstadsområdet som helhed.

Den sidste regionplan for hele Hovedstadsområdet er Regionplan 1989, der blev godkendt af miljøministeren umiddelbart før Hovedstadsrådet blev nedlagt ved årsskiftet 1989/90. Herefter overgik regionplankompetencen til de fem regionale enheder i Hovedstadsområdet: Frederiksborg, Roskilde og Københavns amter og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det blev i den forbindelse fastlagt i planloven, at "i Københavns og Frederiksberg kommuner er kommuneplanen tillige regionplan".

Københavns Kommune valgte på den baggrund at udvide hovedstrukturafsnittet i Kommuneplan 1993 og senere i Kommuneplan 1997, således at dette afsnit på samme tid kunne opfylde planlovens krav om indholdet i kommuneplaner og i regionplaner. I en sådan integreret løsning har der ikke – hverken i forhold til reglerne om planens tilvejebringelse og vedtagelse eller i forhold til planens retsvirkninger - været behov for at angive præcis, hvad der er regionplanmæssige retningslinier, og hvad der er kommuneplanmæssige retningslinier. Det er således ikke muligt umiddelbart at "læse" om en given retningslinie i Kommuneplan 1997 formelt set er en "regionplanretningslinie" eller en "kommuneplanretningslinie".

Fra 1. juli 2000 overgår regionplanopgaven fra de nuværende fem regionplanenheder i Hovedstadsområdet til Hovedstadens Udviklingsråd, der blev etableret ved årsskiftet 1999-2000 i henhold til lov om Hovedstadens Udviklingsråd af 25. maj 1999. Udgangspunktet for Udviklingsrådets regionplanlægning vil være de gældende regionplaner for de nuværende 5 regionplanenheder i Hovedstadsområdet samt de til den tid foreliggede forslag til Regionplan 2001 for de respektive enheder.

Der er i den forbindelse behov for at udskille regionplanretningslinierne fra det kommende forslag til Kommuneplan 2001, således at det tydeliggøres, hvilken "regionplan" Hovedstadens Udviklingsråd overtager for Københavns Kommunes område. De regionale retningslinier i det kommende forslag til Kommuneplan 2001 er derfor udskilt som Forslag til Regionplan 2001 for Københavns Kommune.

Hensigten med dokumentet er, at gøre det muligt for Borgerrepræsentationen at tage særskilt stilling til regionplandelen af kommuneplanforslaget, således at Hovedstadens Udviklingsråd kan få et politisk afklaret udgangspunkt for den videre regionplanlægning i Hovedstadsområdet.

Grundlaget for udskillelsen af de regionale retningslinier er planlovens krav til indholdet i en regionplan, jf. lovens § 6, stk. 3, samt den praksis på området, som har udviklet sig i Hovedstadsområdet siden Hovedstadsrådets Regionplan 1989. Regionplanforslaget skal ikke offentliggøres af Københavns Kommune, da kommunen efter udløbet af en mulig offentlighedsfase på 2-3 måneder ikke længere vil have kompetence til at behandle forslaget.

Det er aftalt mellem de fem nuværende regionplanenheder, at der skal foreligge tilsvarende regionplanforslag fra alle enheder inden den 1. juli 2000. Forslagene skal oversendes til Hovedstadens Udviklingsråd, som skal vurdere hvordan og i hvilken form forslagene skal udsendes i offentlig høring med henblik på en endelig vedtagelse af en samlet Regionplan 2001 for Hovedstadsområdet inden udgangen af oktober 2001.

Forslaget til Regionplan 2001 for Københavns Kommune består af to dele.

Første del afspejler det stadigt snævrere samarbejde de fem regionplanenheder i Hovedstadsområdet har haft om regionplanlægning op igennem 1990´erne. Her gengives det fælles grundlag for regionplanlægningen, som blev tiltrådt af de fem enheder i forbindelse med udsendelse af en fælles regionplanberetning i 1999, samt det fælles grundlag for detailhandelsplanlægningen, som er aftalt mellem de fem regionplanenheder forud for udarbejdelsen af de 5 enheders forslag til regionplantillæg for detailhandel, som forventes vedtaget inden sommer 2000. Herudover indeholder første del forslag til retningslinier inden for fire udvalgte miljøtemaer, som enhederne har aftalt at udarbejde i fællesskab. Det drejer sig om "grundvandsbeskyttelse og vandforsyning", "råstofindvinding", "affaldsbehandling og –deponering" samt "jorddeponering". En del af disse retningslinier, f.eks. retningslinierne for råstofindvinding, berører ikke Københavns Kommunes geografiske område, men medtages for at de 5 regionplanforslag som aftalt kan have det samme indhold inden for de nævnte emner.

De nævnte regionplanretningslinier udgør en fælles udmelding fra de 5 enheder til Hovedstadens Udviklingsråd om indholdet i den kommende Regionplan 2001. Eventuelle ændringer i retningslinierne i denne del af regionplanforslaget forud for vedtagelsen skal i givet fald koordineres med de øvrige regionplanenheder.

Anden del af regionplanforslaget indeholder forslag til regionplanretningslinier for de øvrige emner, som i henhold til planloven skal behandles i en regionplan. Der er her opstillet en regional byudviklingsstrategi og retningslinieforslag inden for emnerne erhverv, boliger, detailhandel, regionale trafikanlæg, regionale tekniske anlæg, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, regionale naturområder samt vandområdernes kvalitet. Det drejer sig om planlægningsmæssige retningslinier for anlæg eller aktiviteter m.v., som enten på grund af størrelsen, en særlig funktion eller anden grænseoverskridende karakter må vurderes at have regional betydning. I regionplanforslaget er der lagt vægt på gennem principperne for byudvikling, erhvervs- og boliglokalisering mm. at præcisere kommunens særlige beliggenhed og betydning som den centrale del af Fingerbystrukturen og den dermed forbundne høje tilg&a elig;ngelighed især for kollektiv trafik.

De foreslåede regionplanmæssige retningslinier vil udgøre Københavns Kommune særskilte udmelding til Hovedstadens Udviklingsråd inde for de nævnte emner.

Særligt for detailhandelsretningslinierne må det bemærkes, at de vil blive rettet til i regionplanforslaget i overensstemmelse med resultatet af de gennemførte drøftelser med Miljø- og Energiministeriet. Der er derfor overensstemmelse mellem regionplanforslagets retningslinier og retningslinierne i forslaget til kommuneplantillæg for detailhandelen, der forventes behandlet i Borgerrepræsentationen på samme møde.

Planloven er opbygget efter det såkaldte rammestyringsprincip: De statslige udmeldinger til regionplanerne og statslige landsplandirektiver fastlægger rammerne for regionplanerne, der igen fastlægger rammerne for kommuneplanerne, der på deres side fastlægger rammerne for lokalplanlægningen. Det er som alt overvejende hovedregel kun lokalplanlægningen, der har direkte retsvirkning overfor borgerne, mens region- og kommuneplaner primært er bindende for HUR´s, amternes og kommunernes planlægning og administration af lovgivningen.

For regionplaners vedkommende har denne binding baggrund i planlovens § 9, hvoraf det fremgår, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen skal virke for gennemførelse af regionplanens retningslinier, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen (d.v.s. al lovgivning, der relaterer sig til fysisk udnyttelse af arealer).

Deres planlægning og anlægsvirksomhed må ikke stride mod regionplanlægningen for disse forhold.

De regionale retningslinier indebærer i flere tilfælde udgifter for kommunen eller for forsyningsselskaberne m.fl., både inden for drift og anlæg, men disse udgifter vil blive afholdt på baggrund af den underliggende sektorplanlægning (f.eks. grundvandsplanen, vandområdeplaner eller affaldsplanen) og den budgetmæssige baggrund, der til enhver tid er for disse planers realisering. Regionplanen udløser altså ikke i sig selv kommunale udgifter, men indebærer en "forpligtelse" til at søge planens målsætninger realiseret igennem sektorplanlægningen og den kommunale administration.

Regionplanforslaget har i udkast været sendt i høring i Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget, der er de udvalg, hvis arbejdsområder berøres direkte af forslaget. Regionplanforslaget har herudover været sendt til de øvrige udvalgs forvaltninger med henblik på bemærkninger og en vurdering af, om forlaget bør forelægges til behandling i de respektive udvalg. De mere principielle kommentarer fra forvaltningerne er vurderet i det følgende. De øvrige mere tekniske kommentarer er i vidt omfang indarbejdet i det foreliggende regionplanforslag.

Bygge- og Teknikudvalget behandlede sagen på mødet den 10. maj 2000. Udvalget har den 12. maj 2000 oversendt Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger til forslaget, som man henholder sig til.

Bygge- og Teknikforvaltningen anfører en række kommentarer, hvoraf de mest principielle bliver gennemgået sammen med Økonomiforvaltningens bemærkninger i det følgende.

1. Stationshierarkiet under byudviklingsstrategien forekommer ikke logisk, og endvidere ønskes Ringbanens stationer opklasset som grundlag for byudvikling.

Bemærkning: Stationshierarkiet er baggrund af Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger blevet justeret i den foreliggende udgave af regionplanforslaget.

5-minutters drift på Ringbanen i forhold til 10 minutters drift på S-banerne ses ikke i sig selv, at kunne begrunde, at byudviklingsmulighederne opprioriteres ved de Ringbanestationer, som ikke er regionale skiftestationer. De konkrete udbygningsmuligheder ved Ringbanen vurderes endvidere umiddelbart at være relativt begrænsede i forhold til de muligheder, som byudviklingsstrategien i øvrigt åbner op for, herunder specielt omkring Metrostationerne i Ørestad, der i byudviklingstrategien er tillagt en særlig høj prioritering, blandt andet på grund af Metroens direkte forbindelse til City. Byudviklingsmulighederne ved Ny Ellebjerg station, som bliver fremtidig regional skiftestation, er på baggrund af forvaltningens kommentarer opprioriteret i det foreliggende forslag.

Bemærkning: Økonomiforvaltningen er enig i vurderingen og har som konsekvens heraf udtaget denne og tilsvarende boligbyggemuligheder, som må betragtes som værende af mindre betydning i regional sammenhæng.

C. For så vidt angår det udpegede fokusområde for boligbyggeri i Nordhavnen i området mellem Kastellet, Strandboulevarden og Orientbassinet bemærker Bygge- og Teknikforvaltningen, at mulighederne for nye boliger her, ud over de allerede lokalplanlagte, findes begrænsede og miljømæssigt problematiske.

Bemærkning: Formålet med at udpege området i Nordhavnen som fokusområde for potentielt boligbyggeri er netop at få præciseret, hvordan og i hvilket omfang områdets særlige kvaliteter kan udnyttes til boligbyggeri under hensyntagen til bl.a. de forhold, som omtales af Bygge- og Teknikforvaltningen. Økonomiforvaltningens vurdering af mulighederne er som udgangspunkt mere positiv end Bygge- og Teknikforvaltningens, men de faktiske muligheder vil blive afklaret i det videre planarbejde.

Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede regionplanforslaget på mødet den 17. april 2000 og har ved brev af 5. maj 2000 fremsendt en række bemærkninger til Økonomiforvaltningen.

Miljø- og Forsyningsudvalgets væsentligste kommentarer i forhold til regionplanforslaget drejer sig om ønsker om ændringer og suppleringer i de fem enheders fælles retningslinier vedr. affaldsbehandling og –deponering samt jorddeponering.

Bemærkning: Som det er beskrevet i indledningen i regionplanforslaget, er formuleringen af de fælles regionplanretningslinier udarbejdet af de 5 regionplanenheder i Hovedstadsområdet i fællesskab. Retningslinierne skal indgå enslydende i de 5 regionplanforslag, som skal oversendes til HUR inden den 1. juli 2000. Regionplanforslagene er nu til politisk behandling i de 5 enheder, og det er derfor ikke muligt – alene af tidsmæssige grunde – at få indarbejdet de ønskede ændringer og suppleringer i de fælles retningslinier.

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at Miljø- og Forsyningsudvalgets udtalelse fremsendes til HUR sammen med regionplanforslaget med henblik på, at udvalgets synspunkter kan indgå i det videre regionplanarbejde.

Københavns Kommunes forslag til Regionplan 2001. Maj 2000.

Miljø- og Forsyningsudvalgets udtalelse af 5. maj 2000

Bygge- og Teknikudvalgets udtalelse af 12. maj 2000

Kurt Bligaard Pedersen /

Paul Sax Møller