Valg af medlemmer og formand til KUC's bestyrelse
Valg af medlemmer og formand til KUC's bestyrelse
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000
BR 259/2000
Valg af medlemmer og formand til KUC's bestyrelse
Udpegning af medlemmer til KUC's bestyrelse og valg af formand for KUC's bestyrelse
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
at Borgerrepræsentationen udpeger 7 medlemmer til KUC's bestyrelse
at Borgerrepræsentationen vælger formanden for KUC's bestyrelse.
RESUME
KUC's direktør har ved brev af 12. maj 2000 meddelt Kultur- og Fritidsforvaltningen, at KUC's bestyrelse på bestyrelsesmødet den 2. maj besluttede at afprøve sit mandat i de respektive baglande.
Ifølge KUC's vedtægter § 5, stk. 1 består bestyrelsen af 18 medlemmer, hvoraf 9 vælges af KUC's repræsentantskab, 7 udpeges af Borgerrepræsentationen, og 2 vælges af og blandt KUC's medarbejdere.
På den baggrund skal Borgerrepræsentationen udpege 7 medlemmer til bestyrelsen.
Ifølge KUC's vedtægter § 5, stk. 5 vælger Borgerrepræsentationen formanden eller næstformanden for bestyrelsen. Den 28. januar 1999 besluttede Borgerrepræsentationen at udpege formanden, og overborgmesteren fik bemyndigelse til at modtage navnet senere. Poul-Erik Oppelstrup blev efterfølgende udpeget. Han fratrådte hvervet den 5. april 2000. Derfor skal Borgerrepræsentationen nu udpege en ny formand.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé
ØKONOMI
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
HØRING
Der er ikke foretaget høringer.
BILAG
- Brev af 12. maj 2000 fra KUC's direktør, Hans Grønberg
- KUC's vedtægter, godkendt i Borgerrepræsentationen den 24. september 1998
Ida Munk
/ Mikael Keller-Hansen