Mødedato: 14.06.2000, kl. 16:00

Busfremkommelighedsprojekter 2000

Busfremkommelighedsprojekter 2000

for mødet «MDAT» kl

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000

 

BR 264/2000

Busfremkommelighedsprojekter 2000

Busfremkommelighedsprojekter 2000

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives kapitalbevilling på 5,43 mio. kr. på konto 2.22.3 til busfremkommelighedsprojekter i Københavns Kommune i år 2000

at der gives indtægtsbevilling på 2,43 mio. kr. på konto 2.22.3 til busfremkommelighedsprojekter i Københavns Kommune i år 2000

at 1,0 mio. kr. i 2000 overføres fra driftskonto 2.11.1, Vejvedligeholdelse, til anlægskonto 2.22.3 Vejanlæg

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2000

Anbefalet

 

Økonomiudvalgets behandling af sagen:

På vegne af Økonomiudvalget meddeles, at overborgmesteren ingen bemærkninger har til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

 

RESUME

HT og Københavns Kommune gennemførte i 1999 et samarbejdsprojekt omkring bussernes fremkommelighed i Københavns Kommune. Dette samarbejde resulterede i etablering af busprioritering på 15 udvalgte lokaliteter til gavn for busfremkommeligheden i Københavns Kommune. HT og Bygge- og Teknikforvaltningen ønsker at fortsætte samarbejdsprojektet i år 2000.

Ud fra erfaringerne fra sidste år foreslås følgende projekter gennemført i 2000:

  • tre (eventuelt fem) enkeltstående signalregulerede kryds beliggende spredt i København
  • et demonstrationsprojekt, hvor det ønskes at teste og afprøve ny teknologi. Et dynamisk system, også kaldet et adaptivt signalreguleringssystem, til styring af busprioritering i en række sammenhængende signalregulerede kryds fordelt i et udvalgt og afgrænset område omkring Valby Station.

Af bilaget fremgår det mere detaljeret, hvad projekterne indeholder samt den forventede effekt af hvert enkelt projekt.

I projekterne for de enkeltstående signalregulerede kryds er der tale om investeringer, der forventes at være tjent ind på under et år. Dette skyldes, at tiltagene til busprioriteringen har virkning umiddelbart efter idriftsættelsen, men også at der er tale om meget relevante projekter med begrænsede investeringsomkostninger.

I demonstrationsprojektet vil investeringens indtjeningstid afhænge af, hvornår projektets mål og dets effekt opnås. Dette skyldes, at der anvendes ny teknologi, der skal justeres ind over en længere periode, som rækker i år 2001. Projektet er meget relevant for, hvilken strategi der fremover skal vælges til forbedring af bussernes fremkommelighed.

Projektet finansieres med 2,0 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsmidler og 1,0 mio. kr. fra budgetforligets trafikmidler (sidstnævnte er bevilget som driftsmidler og foreslås derfor i indstillingen overført til anlægsrammen). De resterende 2,43 mio. kr. finansieres af HT.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Baggrunden er, at bussernes fremkommelighedsproblemer øges på grund af stigende biltrafik og anlæg af flere cykelstier/baner. Derfor er det fortsat nødvendigt med tiltag, der kan forbedre den kollektive trafik og gøre den mere attraktiv og konkurrencedygtig.

I byområder optræder signalanlæg som det centrale trafikreguleringsinstrument. I mange byer med voksende trafikproblemer er signalstyringerne sjældent justeret i forhold til de variationer af trafikmængden og trafikmønstre, der sker fra år til år. Dagens signalstyringer foregår desuden typisk i samordnede programmer, der ikke tager hensyn til variationer i trafikmængderne, de kollektive køretøjer eller kapaciteten i de enkelte signalanlæg osv.

Der er derfor behov for en trafikregulering, der kan udnytte den eksisterende kapacitet i de signalregulerede kryds optimalt og som samtidig giver mulighed for prioritering af forskellige trafikanttyper.

I nogle europæiske byer er der i de senere år helt eller delvist indført dynamiske signaloptimeringssystemer, der automatisk beregner og indstiller signalerne mest hensigtsmæssigt. Disse systemer kaldes for adaptive signalreguleringssystemer. Effekten af sådanne systemer har været positive med en gennemsnitlig reduktion i forsinkelser på op til 20 % i forhold til en traditionel optimering af samordninger.

HT skønner, at der over de sidste 5 år er sket en reduktion af bussernes gennemsnitshastighed med 1-2 km i timen. Dette svarer til en nettoomkostning for HT på 40-80 mio. kr. pr. år samt en ringere service for borgerne som følge af nedsat rejsehastighed og svigtende regularitet, der igen går ud over korrespondancer med andre busliner og tog.

I 1999 samarbejdede HT og Københavns Kommune om gennemførelse af 15 projekter, hvis effekt for busfremkommeligheden skal evalueres i år 2000. Der blev gennemført projekter med mange forskellige løsninger. Erfaringerne fra disse projekter skal danne baggrund for hvilke tiltag, der i en given situation har den bedste effekt. Den foreløbige vurdering er, at der i disse projekter er opnået en generel effekt til gavn for bussernes fremkommelighed.

HT og Vej & Park påbegynde ligeledes i 1999 et fælles projekt omkring udarbejdelsen af en Rammeplan for bedre busfremkommelighed i Københavns kommune. Formålet med rammeplanen er at etablere et overblik over fremkommeligheden for bustrafikken i Københavns Kommune samt at udarbejde et katalog over mulige forbedringstiltag. Arbejdet med Rammeplanen blev ikke afsluttet i 1999, men forventes færdiggjort inden sommeren 2000..

 

Uddybning af indstillingen

Projekterne der ønskes gennemført i år 2000 kan deles i følgende 2 typer og udføres forskellige steder i København:

1. Busprioritering i enkeltstående signalregulerede kryds

Denne del omhandler tre (eventuelt fem) busprioriteringsprojekter i enkeltstående signalregulerede kryds. Der gennemføres løsninger med aktiv busprioritering eller tilpasning af signalanlæggene, og der er valgt løsninger, som der allerede er gode erfaringer med fra 1999. Der forventes gennemført projekter beliggende i følgende signalregulerede kryds, idet projekterne 4 og 5 kun gennemføres, såfremt de øvrige projekter efter indhentning af tilbud skulle blive billigere end forventet

  1. Østerbrogade/Nøjsomhedsvej
  2. Strandboulevarden/Vordingborggade og Strandboulevarden/Aarhusgade
  3. Gl. Køge Landevej/Torveporten
  4. Vennemindevej/Nygårdsvej
  5. Vennemindevej/Vognmandsmarken

2. Etablering af adaptiv signalstyring i København - Demonstrationsprojekt

I demonstrationsprojektet indføres i et afgrænset område et system med adaptiv signalstyring – det vil sige et system, hvor signalstyringen hele tiden tilpasser sig den aktuelle trafiksituation samtidigt i flere sammenhængende signalanlæg.

Hovedformålet er, at signalstyringen hele tiden - på baggrund af automatiske registreringer af trafikmængder og detekteringer af kollektive køretøjer - skal indstille signalanlæggene optimalt, således at både den individuelle og kollektive trafik prioriteres bedst muligt.

Effekten af forskellige funktioner og signalindstillinger måles, således at et erfaringsgrundlag skabes til brug ved udvidelse af systemet eller etablering af et tilsvarende system andetsteds i kommunen.

Omfang

I demonstrationsprojektet er der udvalgt et område omkring Toftegårds Plads og Toftegårds Allé, hvor der i dag er afviklingsmæssige problemer for både den kollektive og individuelle trafik. Den kollektive trafik er desuden af en vis størrelse både hvad angår frekvens og passagerantal. Valby St. og Toftegårds Allé fremstår endvi-

dere som en central omstigningsterminal med en mere direkte forbindelse mellem tog og busser i fremtiden.

Demonstrationsprojektet forventes at ville omfatte ca. 7 - 12 signalanlæg i området omkring Toftegårds Plads samt på Toftegårds Allé over broen til Valby Langgade/Sønder Fasanvej.

Systemets funktioner

Princippet i systemet vil være, at der i vejnettet i det udvalgte område placeres detektorer, der løbende indsamler data om trafikbelastningen i krydsene og de mellemliggende strækninger. Et særligt detekteringssystem etableres for specielt at kunne identificere busserne i området.

Trafikregistreringerne overføres til en eller flere computere, der bearbejder de indsamlede data. Den optimale signalindstilling vil herefter blive beregnet og sendt til de enkelte signalanlæg. Når beregningerne viser, at der er behov for ændring i signalanlæggene fremsendes der automatisk besked om at udføre ændringerne (fra få sekunder til 10 minutter).

Systemet vil som udgangspunkt afvikle den samlede trafik på en måde, der optimerer fremkommeligheden. Signalsystemet vil dog være så fleksibelt, at f.eks. bussernes prioritet kan vægtes, det vil sige at busserne hjælpes hurtigere igennem området på bekostning af bilernes rejsetid. Udover at kunne give specielt busserne gode forhold vil forskellige trafikstrømme, trafikretninger eller f.eks. bløde trafikanter kunne tilgodeses.

Tidsplan

Det forventes, at systemet vil kunne idriftsættes ca. 1. december 2000. Systemet vil dog først være helt funktionsdygtigt ca. 1. marts 2001 efter en længere indkøringsperiode, der har til formål at kalibrere de mange optimeringsrutiner, der er afhængig af de helt lokale forhold.

Økonomi

Den samlede økonomi på 5,43 mio. kr. fordeler sig overslagsvis på følgende måde:

Udgiftspost

kr.

Anlægsudgifter

Enkeltstående signalregulerede kryds i alt

Demo-projekt

280.000

3.700.000

Projektering

350.000

Rammeplan

500.000

Før-/efterundersøgelser 1999 og 2000

250.000

Reserve

350.000

I alt

5.430.000

Udgifterne deles med 2,43 mio. kr. til HT og med 3,0 mio. kr. til Københavns Kommune. Københavns Kommunes andel finansieres med 2,0 mio. kr. fra Vej & Parks anlægsramme og 1,0 mio. kr. fra Budgetforligets trafikmidler.

Bygge- og Teknikudvalget har tidligere godkendt, at der i Vej & Parks investeringsplan for 2000 disponeres 2,0 mio. kr. til busprioritering, samt at 2,0 mio. kr. af budgetforligets trafikmidler for 2000 disponeres til samme formål. Da budgetforligets trafikmidler er bevilget som driftsmidler (konto 2.11.1, Vejvedligeholdelse), foreslås de 1,0 mio. kr., som skal anvendes til dette projekt, overført til anlægsrammen (konto 2.22.3 Vejanlæg). Forvaltningen vil senere fremkomme med forslag til anvendelse af de resterende 1,0. mio. kr. af budgetforligets trafikmidler, som i 2000 er afsat til busprioritering.

Såvel udgift som indtægt foreslås afholdt over Vej & Parks anlægsramme på konto 2.22.3, Vejanlæg.

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Bilag: Nærmere oplysninger om de enkelte projekter/signalanlæg (stamblade) vedrørende "Busfremkommelighedsprojekter i Københavns Kommune 2000".

 

Ole Bach

Til top