Ændringsforslag fra BR om sygehussamarbejdet

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. juni 2000

Ændringsforslag fra Borgerrepræsentationen vedrørende et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde. (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med henblik på behandling.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingen.

Enhedslistens medlem af udvalget, Bente Møller, Det Radikale Venstres medlem af udvalget, Inger Marie Bruun-Vierø, og Venstres medlem af udvalget, Martin Geertsen tog forbehold.

Jette Bergenholz Bautrup, Socialdemokratiet, ønskede ført til protokol, at forslaget ikke må gå ud over nærhedshospitaler.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen indvendinger mod at nærværende forslag søges gennemført."

Indstillingen videresendes til Borgerrepræsentationen.

Per Bregengaard, Lars Rimfalk Jensen og Søren Pind videreførte de pågældende gruppers forbehold fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Peter Skaarup og Lars Hutters tog forbehold og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Dansk Folkeparti og SOL tager forbehold. Der er tale om en elendig og ufyldestgørende sagsfremstilling, som overhovedet ikke lever op til at det vedtagne forslag er udtryk for en dybfølt skepsis i forhold til H:S-konstruktionen. Den vedtagne ændring i Borgerrepræsentationen om et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde behandles ikke seriøst i nærværende sagsfremstilling."

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Ændringsforslaget er efterfølgende af overborgmesteren med henvisning til styrelseslovens § 31, stk. 2, 2., oversendt til behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles i sagsbeskrivelsen en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet for at opnå henholdsvis effektiviseringer og øget demokrati.

I budgetforliget for 2000 er endvidere anført, at forligsparterne er enige om at afvente Sundheds- og Omsorgsudvalgets behandling af ændringsforslaget og at dette kun kan søges gennemført, såfremt parterne er enige herom.

Borgerrepræsentationen godkendte på sit møde den 26. august 1999 (under behandling af BR 141/98) et ændringsforslag stillet af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Solidarisk Alternativ:

"Der igangsættes et undersøgelsesarbejde i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune for at belyse, hvilke alternative muligheder, der kan tilvejebringes med henblik på at sikre et mere effektivt og demokratisk sygehussamarbejde i hovedstadsområdet".

Sundheds- og Omsorgsudvalget drøftede sagen på sit møde den 20. september 1999 og anmodede Sundhedsforvaltningen om at arbejde videre på baggrund af udvalgets drøftelser. På grundlag heraf opstilles nedenfor en række områder, hvorpå der kan ske ændringer i tilrettelæggelsen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet.

Såfremt der skal indhentes afgørende nye effektiviseringsgevinster kan der peges på to hovedområder, hvor dette kan ske.

For det første må sygehusdriften ses ud fra en bredere geografisk synsvinkel end det nuværende H:S.

Københavns Kommune har ved flere lejligheder fremført, at forudsætningerne for at tilrettelægge den mest hensigtsmæssige sygehusdrift i hovedstadsområdet er at skabe en politisk organisation, som omfatter hele regionens sygehuse. Såfremt dette sker på en måde svarende til den amtskommunale styrelsesordning, vil en sygehusdrift i et sådant regi være underlagt de demokratiske styringsformer, som i øvrigt gælder for kommunale/amtskommunale servicevirksomheder, og dermed samtidig tilgodese et ønske om demokratisering af sygehusdriften i H:S.

For det andet kan der peges på, at yderligere effektiviseringer i H:S kan ske ved at selve arbejdsdelingen mellem H:S og de to kommuner ændres, således at der føres yderligere opgaver fra H:S over til kommunerne. Det blev som en del af budgetforliget om budget 2000 vedtaget at igangsætte et udvalgsarbejde med det formål at se på mulige områder for at ændre arbejdsdelingen mellem kommunerne og H:S. Dette arbejde afsluttes i april 2000, hvorefter resultatet vil blive forelagt til politisk behandling.

Diskussionerne om en demokratisering af H:S har koncentreret sig om den politiske ledelse af H:S og om relationerne til borgerne.

Udover den demokratisering, som vil være en konsekvens af et større geografisk grundlag for løsningen af sygehusopgaverne i hovedstadsområdet og en samtidigt direkte valgt politisk ledelse heraf, jf. ovenfor, kan der peges på ændringer vedrørende bestyrelsen.

Det har været et kritikpunkt, at H:S-bestyrelsen er indirekte valgt, og derfor ikke umiddelbart står til ansvar over for vælgerne for den måde, sygehusfunktionen i H:S drives på. Bestyrelsen afspejler imidlertid, at H:S har udgangspunkt i 3 stiftere, som hver for sig er repræsenteret i bestyrelsen. Man kan næppe forestille sig, at selv de kommunale bestyrelsesmedlemmer udpeges ved et direkte valg.

I forbindelse med vedtagelsen af H:S-loven i Folketinget fremførte Københavns Kommune, at det ville være ønskeligt, at de statslige repræsentanter i H:S bestyrelsen var udpeget blandt politikere. Københavns Kommunes ønske blev ikke efterkommet ved vedtagelsen af H:S-loven i Folketinget, og Sundhedsministeriets repræsentanter i bestyrelsen er da heller ikke politikere. En ændret praksis på dette område i retning af at udpege politikere som statens repræsentanter vil indebære en forbedring af det demokratiske element i bestyrelsesarbejdet.

Der kan peges på, at en systematisk inddragelse af brugere og brugersynspunkter i H:S-arbejdet vil være en tilførelse af et demokratisk element.

En måde at gøre dette på vil være at etablere brugerråd i relation til H:S, det kan enten være generelt på H:S-niveau, eller det kan være i relation til det enkelte hospital og/eller specialer. Brugerrådene skulle sammensættes i form af repræsentanter fra patientorganisationer, ældreråd, sociale brugerråd og andre organisationer med interesser på området.

Brugersynspunkter kan også inddrages i beslutningsprocesserne i H:S ved at tilrettelægge systematiske kvalitative undersøgelser af borgernes henholdsvis brugernes synspunkter i relation til en række forskellige spørgsmål af relevans for planlægningen og driften i H:S. Dette skete fx i forbindelse med udarbejdelsen af H:S sygehusplanen, men der kunne godt tilrettelægges en løbende brugerdialog, således at borgersynspunkter blive en naturlig del af beslutningsgrundlaget for H:S.

Ingen.

Ingen.

Ib Haurum