Mødedato: 14.05.2020, kl. 17:30
Mødested: Telefonmøde via Teams

Medlemsforslag om etablering af badezoner i Københavns Havn

Se alle bilag

Medlemsforslag

Det foreslås,

  1. at Borgerrepræsentationen godkender at etablere seks nye badezoner i Københavns havn i overensstemmelse med budgetnotat fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (Bilag 1). Zonerne etableres i 2020, hvor der ikke er noget anlægsloft. Udgiften finansieres af kommunekassen.

(Stillet af Det Konservative Folkeparti)

 

Motivering

Det konservative Folkeparti har gennem flere år kæmpet for at flere kan få lov at bade lovligt i Københavns havn. Vi har tidligere fået undersøgt muligheden for at gøre badning i hele havnen tilladt.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har anbefalet etablering af badezoner af sundheds- og sikkerhedshensyn.

Ud fra budgetnotatet - vedlagt som bilag 1 - ønsker vi etableret seks ekstra badezoner.

Udgiften finansieres af kommunekassen på baggrund af, at der også var overskud i 2019.

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. maj 2020

Medlemsforslaget blev forkastet med 45 stemmer imod 9. 1 medlem undlod at stemme.

For stemte: C, O og I.

Imod stemte: A, Ø, Å, B, F, 3 medlemmer af V (Flemming Steen Munch, Karina Rohrberg Jessen og Cecilia Lonning Skovgaard) samt Niko Grünfeld (Løsgænger).

Undlod at stemme: Jens-Kristian Lütken (V).

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

“Venstre er enig i intensionen om, at der skal være flere muligheder for at bade i havnen. Det skal dig foregå på en måde, således at det ikke generer naboerne unødigt, navnlig i forhold til nattesøvn. Venstre stemmer imod det konkrete forslag, eftersom der ikke er anvist finansiering”

 

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning, som Enhedslisten, Alternativet og SF valgte at tilslutte sig:

”Partierne støtter hensigten om at etablere flere bademuligheder i havnen, men kan ikke støtte at igangsætte initiativet uden finansiering. Vi ser i stedet frem til sammen med de øvrige budgetpartier at håndtere etablering af flere bademuligheder i aftalen om Overførselssagen.”

 

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Forslaget er finansieret, hvilket fremgår af selve indstillingen.”

Til top