Nedsættelse af stemmetærskel for Københavnerforslag

Indstilling

Indstilling om,

1. at det godkendes, at stemmetærsklen for Københavnerforslag nedjusteres til 2.500 gældende fra den 15. marts 2024 og indtil ordningens udløb ved udgangen af 2024.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Københavnerforslag blev lanceret den 30. august 2023 og giver alle borgere fra 15 år mulighed for at stille forslag i i alt 9 måneder frem til juli 2024. Herefter er der mulighed for at stemme på forslag i op til 180 dage frem til ordningens udløb ultimo 2024. Det er kun københavnere, der kan stemme på københavnerforslag. Københavnerforslag kan stilles og støttes på Københavns Kommunes hjemmeside: København taler.  

Kommunen har modtaget i alt 20 forslag. Heraf har 10 forslag ikke opfyldt kravet om 3 medstillere. 10 har opfyldt kravet om medstillere, hvoraf 8 af disse forslag er godkendt og 2 er afvist i henhold til kriterierne for Københavnerforslag.

Økonomiforvaltningens erfaringer fra det første halve år med drift af Københavnerforslag viser, at ingen af de nuværende 8 offentliggjorte forslag ser ud til at få stemmer nok til at opnå politisk behandling. De 8 københavnerforslag har tilsammen indsamlet lidt over 7.000 stemmer. De fleste forslag har fået under 500 stemmer indenfor 3-4 måneder. Størst opbakning har der været til forslaget om at stille behandlingsgaranti til københavnerne, der er vokset op i misbrugshjem, som knap 3.800 har støttet. Forslaget er stillet på vegne af foreningen TUBA, der i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget udrullede en vidtrækkende stemmekampagne på sociale medier.

Kommunens stemmetærskel på 5.000 blev sat i forhold til befolkningsandelen i København relativt til den samlede danske befolkning og Folketingets tærskel på 50.000 stemmer for de landsdækkende borgerforslag.

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, på baggrund af de nuværende erfaringer, at Københavns Kommune ikke kan læne sig relativt op ad Folketingets tærskel. Hvis flere almindelige københavnere skal gives en reel mulighed for at indsamle stemmer nok til politisk behandling af deres forslag, er niveauet sat for højt. Det gælder både for geografisk bydækkende og i særdeleshed lokalt afgrænsede forslag. Samtidig vil udsigten til, at ingen forslag når 5.000 stemmer i løbet af forsøgsordningen betyde, at kommunen ikke får erfaring med at behandle forslag og dermed ikke får et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere metodens anvendelighed og effekt.

Løsning

Økonomiforvaltningen anbefaler, at stemmetærsklen pr. 15. marts halveres og dermed fastsættes til 2.500. Dette vil gøre det lettere for københavnerne at få behandlet deres forslag og forventes at motivere flere til at stille og støtte forslag. Det vil forventeligt også betyde, at Københavns Kommune vil få erfaring med at behandle københavnerforslag i løbet af forsøgsordningen.

Anbefalingen om en stemmetærskel på netop 2.500, svarende til 0,45% af de stemmeberettigede københavnere, er baseret på tal og erfaringer fra andre kommunale borgerforslagsordninger. Disse indikerer, at kommuner, der har sat deres stemmetærskel på under 0,7% af deres stemmeberettigede borgere, modtager og behandler flere forslag. Københavns Kommunes nuværende tærskel på 5.000 ligger til sammenligning på ca. 0,9%. Mange andre kommuner med borgerforslagsordninger, hvor tærsklen har været på niveau med, eller højere end, Københavns Kommunes, har lavet lignende nedjusteringer. Det bemærkes derudover, at

1. Aarhus Kommune, som lancerede borgerforslag samtidig med Københavns Kommune, har sat deres tærskel til 1.500, svarende til ca. 0,5% af deres stemmeberettigede befolkning. Aarhus Kommune har dags dato offentliggjort 35 forslag, hvoraf 1 forslag har opnået nok stemmer.
2. Region Sjællands kommende borgerforslagsordning har sat en tærskel på niveau med Københavns Kommune, trods et højere antal stemmeberettigede i regionen.

Besluttes en stemmetærskel på 2.500, lægger Københavns Kommune sit niveau på linje med landets andenstørste kommune. Økonomiforvaltningen har dog en forventning om, at Københavns Kommunes krav om medstillere, som ingen andre danske kommuner kræver, fortsat vil kvalificere og begrænse mængden af indkommende forslag. Det er således forvaltningens vurdering, at nedjusteringen ikke vil forårsage et større internt ressourcetræk end først antaget. 

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Besluttes en stemmetærskel på 2.500, vil Økonomiforvaltningens pressetiltag og kampagne for Københavnerforslag i 2024 blive justeret herefter. Kommunikationsindsatsen vil suppleres af en række fokuserede digitale og analoge tiltag, der skal motivere, aktivere og udbrede kendskabet til forskellige målgrupper af københavnerne.

Søren Hartmann Hede / Nanna Westerby Jensen