Mødedato: 14.03.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal
Bemyndigelse af underskriftskompetence
Godkendelse af underskriftskompetence i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Indstilling og beslutning
Indstilling om,
- at Borgerrepræsentationen bemyndiger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og administrerende direktør Pernille Andersen til i forening at underskrive kommunegarantier og andre dokumenter, der er nævnt i styrelseslovens § 32 .
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
I medfør af Den kommunale Styrelseslov (KSL) § 41, stk. 1 og lånebekendtgørelsens § 15 er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligelser.
Løsning
Borgerrepræsentation kan imidlertid i medfør af KSL § 32, stk. 2, note 7 delegere underskriftkompetencen til udvalgsformanden og en person til i fællesskab at underskrive de konkrete dokumenter i sager, som Borgerrepræsentationen har truffet beslutninger om.
Nærværende indstilling er således Borgerrepræsentationens delegation af underskriftskompetence til udvalgsformand Ayfer Baykal og en person i forvaltningen, administrerende direktør Pernille Andersen til i fællesskab at skrive under på lånegarantier eller andre dokumenter i sager, hvor Borgerrepræsentationen har truffet beslutning.
Nærværende indstilling er således Borgerrepræsentationens delegation af underskriftskompetence til udvalgsformand Ayfer Baykal og en person i forvaltningen, administrerende direktør Pernille Andersen til i fællesskab at skrive under på lånegarantier eller andre dokumenter i sager, hvor Borgerrepræsentationen har truffet beslutning.
Økonomi
Indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns kommune.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har godkendt bemyndigelsen, vil delegationsfortegnelsen blive opdateret og offentliggjort på TMU-portalen.
Jens Elmelund
/Dorthe Elise Svinth
Jens Elmelund
/Dorthe Elise Svinth
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
- at Borgerrepræsentationen bemyndiger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal og administrerende direktør Pernille Andersen til i forening at underskrive kommunegarantier og andre dokumenter, der er nævnt i styrelseslovens § 32.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 5. marts 2013
Indstillingen blev anbefalet.
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. marts 2013
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.