Mødedato: 14.03.2013, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 14. marts 2013

Fraværende med afbud:

Lars Weiss, A, (sygdom)
Sofie K. Led, A, (sygdom)
Lise Thorsen, A, (arbejde)
Borgmester Ayfer Baykal, F, (sygdom)
Neil Stenbæk Bloem, F, (ferie)
Katrina Feilberg, B, (ferie)
Kasper Johansen, B, (sygdom)
Borgmester Pia Allerslev, V, (tjenesterejse)
Birthe Skaarup, O, (anden grund)

Signe Færch, Ø, ankom til mødet kl. 17.45 under behandling af punkt 4.
Signe Goldmann, løsgænger, ankom til mødet kl. 18.31 under behandling af punkt 13.


Stedfortrædere:

Der forelå anmodning fra Socialdemokraterne om, at Tue Hækkerup (A) i henhold til § 15, stk. 1. nr. 1 i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Lars Weiss (A). 

Der forelå ligeledes anmodning fra Socialistisk Folkeparti om, at Dorte Skovgård (F) i henhold til § 15, stk. 1. nr. 1 i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for borgmester Ayfer Baykal (F). 

Der forelå endvidere anmodning fra Det Radikale Venstre om, at Mia Nygaard (B) i henhold til § 15, stk. 1. nr. 1 i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Kasper Johansen (B). 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræderne var opfyldt, og at Tue Hækkerup, Dorte Skovgård og Mia Nygaard var rette stedfortrædere.


Dagsorden:

Der var 2 sager til behandling uden for dagsordenen. Sagen omhandlede indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg. Sagerne uden for dagsorden blev besluttet behandlet efter dagsordenens punkt 22.

Dagsordenens punkt 29, Forespørgsel om socialøkonomisk virksomhed blev udsat til behandling på Borgerrepræsentationens møde den 11. april 2013.

Dagsordenens punkt 32, Medlemsforslag om afståelse fra lockout af lærerne i København blev besluttet optaget på dagsordenen i en justeret version, som var vedhæftet sagen som bilag, se bilag til punktet.

Dagsordenens punkt 34, Forespørgsel til socialborgmesteren om uretmæssige ydelsesudbetalinger og håndtering af sådanne sager og dagsordenens punkt 35, Forespørgsel om støtte til enkeltfamilier, der lever af kriminalitet

blev besluttet behandlet under ét, da de begge vedrørte udbetaling af sociale ydelser. Det blev besluttet at anvende særlige taletidsregler til behandlingen.

 
Mødet sluttede kl. 22.58.

Til top