Medlemsforslag om nedgravning af metroen
Medlemsforslag om nedgravning af metroen
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 14. marts 2002
Nr. 23 BR 160/02. Medlemsforslag om nedgravning af metroen
(Stillet af Mikkel Warming, Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller og Bente Møller (alle Ø)):
Borgerrepræsentationen beslutter, at det er en forudsætning for gennemførelse af metroens 3. etape på Østamager, at metroen graves ned i hele i sin længde i Københavns kommune. Overborgmesteren pålægges derfor at tage kontakt til Trafikministeriet, Københavns Amt og Tårnby kommune med henblik på nye forhandlinger om metroens 3. etape.
Medlemsforslaget blev forkastet med 30 stemmer imod 11. 4 undlod at stemme.
For stemte F og Ø.
Imod stemte A, V, B, C og D.
O undlod.
Dansk Folkeparti ønskede følgende bemærkning tilført protokollen:
"DF mener, den bedste løsning er en nedgravning af metroens 3. etape.
DF undlader at stemme til forslaget, da der er forhandlinger i gang om en løsning.
DF vil afvente disse forhandlinger og tage endelig stilling til planerne for metroens 3. etape, når resultatet af disse forhandlinger kommer på BR's dagsorden."