Medlemsforslag om nedgravning af metroen
Medlemsforslag om nedgravning af metroen
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 14. marts 2002
BR 160/02
Medlemsforslag om nedgravning af metroen
Medlemsforslag om nedgravning af metroen
(Stillet af Mikkel Warming, Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller og Bente Møller (alle Ø)):
Borgerrepræsentationen beslutter, at det er en forudsætning for gennemførelse af metroens 3. etape på Østamager, at metroen graves ned i hele i sin længde i Københavns kommune. Overborgmesteren pålægges derfor at tage kontakt til Trafikministeriet, Københavns Amt og Tårnby kommune med henblik på nye forhandlinger om metroens 3. etape.
INDSTILLING
Forslag til beslutning i Borgerrepræsentationen
Borgerrepræsentationen beslutter at det er en forudsætning for
gennemførelse af metroens 3. etape på Østamager, at metroen graves ned i
hele i sin længde i Københavns kommune. Overborgmesteren pålægges derfor
at tage kontakt til trafikministeriet, Københavns Amt og Tårnby kommune
med henblik på nye forhandlinger om metroens 3. etape.
Begrundelse :
Hvis metroens 3. etape på Østamager kommer til at ligge over jorden, får
naboerne meget store gener.
Enhedslisten ønsker en nedgravning af metroen på Østamager. Det er for
Enhedslisten ultimativt at dette sker, hvis projektet skal gennemføres.
Det "kompromis" som er forelagt offentligheden opfylder ikke beboernes
krav om nedgravning, og opfylder heller ikke de løfter som er givet
amagerkanerne i valgkampen op til den 20. november 2002.
Enhedslisten foreslår derfor, at Borgerrepræsentationen beslutter at det
er en forudsætning for gennemførelse af metroens 3. etape, at metroen er
gravet ned, og at Overborgmesteren på den baggrund pålægges at optage
nye forhandlinger med trafikministeriet, Københavns Amt og Tårnby
kommne.
Stillet af :
Mikkel Warming, Per Bregengaard, Jens Kjær Christensen, Rikke Fog-Møller
og Bente Møller
Enhedslistens Gruppe