Mødedato: 14.01.2010, kl. 17:30
Resterende udmøntning af Budget 2010
Se alle bilag
Til top
Resterende udmøntning af Budget 2010
7. Resterende udmøntning af Budget 2010 (2010-4014)
Der skal tages stilling til den resterende udmøntning af budget 2010.
INDSTILLING OG Beslutning
Indstilling om,
at besparelsen vedrørende kompensationsordninger på daginstitutionsområdet på i alt 47,6 mio. kr. udmøntes på følgende måde:
at der optages internt lån på 24,5 mio. kr., og at tilbagebetalingen af lånet
sker ved varige strukturelle effektiviseringer
at efteruddannelse på pædagogområdet udskydes - 1,0 mio. kr.,
at åbningstiden reduceres - 4,0 mio. kr.,
at der indarbejdes en teknisk korrektion af takster - 1,9 mio. kr.,
at dobbelt grundtildeling reduceres - 8,0 mio. kr.,
at centrale puljer reduceres - 5,6 mio. kr., fordelt på reduktion af efter- og
videreuddannelse, fjernelse af fejlagtig dobbeltfinansiering inden for Faglighed for Alle og besparelse på profilskoler, som er kommet senere
i gang end forudsat
g) at miljøledelse standses indtil anden finansiering er fundet - 2,6 mio. kr.
at der anvises finansiering for det interne lån fra puljen til uforudsete udgifter på Økonomiudvalgets bevilling Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1. Lånet afdrages med ca. 4,8 mio. kr. årligt over en planlagt afdragsperiode på 6 år fra 2011 og frem, samt
at der i forbindelse med bevillingen af det interne lån frigives servicemåltal hertil.
(Børne- og Ungdomsudvalget)
Problemstilling
Borgerrepræsentationen vedtog den 8. oktober 2009 budgettet for 2010. BUU har den 4. november 2009 behandlet udmøntningen af BUU budget 2010 (2009-144592). På mødet blev det godkendt, at forslag vedrørende udmøntningen af besparelser på kompensationsordninger på daginstitutionsområdet på i alt 47,6 mio. kr. blev udskudt til et ekstraordinært møde den 9. november 2009. Den øvrige del af indstillingen blev godkendt.
På det ekstraordinære møde og efterfølgende møder har udmøntningen af det udestående forslag vedrørende kompensationsordninger været drøftet, uden at der har været politisk enighed om en løsningsmodel. Med denne indstilling fremlægges nyt løsningsforslag vedrørende udmøntningen af besparelser på kompensationsordninger til politisk godkendelse. Den politiske godkendelse af udmøntningen i BUU er en forudsætning for, at budgettet kan udmeldes til BUFs enheder.
Løsning
Den resterende udmøntning af BUU?s budget 2010 udgør 47,6 mio. kr. Det indstilles, at beløbet udmøntes som vist i tabel 1 nedenfor.
Forslag til udmøntning
Mio. kr. (2010-PL)
Optagelse af lån*
24,5
Udskydelse af efteruddannelse på pædagogområdet**
1,0
Reduceret åbningstid
4,0
Teknisk korrektion af takster***
1,9
Reduktion af dobbelt grundtildeling
8,0
Reduktion af centrale puljer og budgetposter i 2010
5,6
Stop for miljøledelse indtil finansiering er fundet
2,6
I alt
47,6
* Optagelse af lån på 24,5 mio. kr. i 2010 vil indebære, at der skal afdrages ca. 4,8 mio. kr. årligt i 2011. Derudover skal der indhentes besparelse for de 24,5 mio. kr. hvorfor driftspåvirkningen med denne indstilling i 2011 bliver en samlet finansieringsudfordring på 29,3 mio. kr.
** Udskydelsen er etårig, hvorfor der tilsvarende skal findes en driftsbesparelse i 2011 på 1 mio. kr.
*** Oprindeligt var beløbet fastsat til 2,5 mio. kr., men da beslutningen om takstforhøjelse bliver besluttet efter 1. december 2009, kan takstforhøjelsen først få effekt pr. 1. april 2010. I forhold til det oprindelige beløb på reduktion af centrale puljer og budgetposter er dette forhøjet med 0,6 mio. kr.
Herunder gennemgås kort de enkelte forslag til udmøntning af det resterende beløb.
Optagelse af internt lån i kommunen (24,5 mio. kr.)
Det foreslås at optage et internt lån i kommunen. Optagelse af lån på 24,5 mio. kr. i 2010 vil indebære, at der skal afdrages ca. 4,8 mio. kr. årligt i 2011-2016. Beløbet er inklusiv omkostninger ved lånet. Derudover skal der indhentes besparelse for de 24,5 mio. kr., hvorfor driftspåvirkningen med denne indstilling i 2011 bliver en samlet finansieringsudfordring på 29,3 mio. kr. Dette er kun en af flere udfordringer i BUUs budget 2011.
Det forventes, at lånet tildeles med serviceramme. Dette indebærer, at der ikke skal findes tilsvarende mindreforbrug andetsteds indenfor udvalgets ramme i 2010.
Udskydelse af efteruddannelse på pædagogområdet (1,0 mio. kr.)
Det foreslås, at efteruddannelse på pædagogområdet udskydes. Da der er tale om en planlagt aktivitet vil konsekvensen af forslaget være, at der vil være efterspørgsel på efteruddannelse, som ikke kan honoreres. Udskydelsen er etårig, hvorfor der tilsvarende skal findes en driftsbesparelse i 2011 på 1 mio. kr.
Reduceret åbningstid (4,0 mio. kr.)
Det foreslås, at institutioner med udvidet åbningstid ikke kompenseres for dette. Forslaget vedrører 50 institutioner, der har åbningstid ud over 55 timer. Med forslaget undtages 1 institution pr. distrikt.
Teknisk korrektion af takster (1,9 mio. kr.)
Som følge af forslaget vedrørende optagelse af lån sker der en teknisk korrektion af taksterne, som ved en uændret forældretakstprocent i 2010 vil medføre en øget forældrebetaling svarende til 1,9 mio. kr. på helårsbasis. Dog er beslutningen om forhøjelse af takster foretaget så sent på året, at forhøjelsen først får effekt pr. 1. april 2010, da de skal varsles med 3 måneder, jf. dagtilbudsbekendtgørelsen.
Den tekniske korrektion skyldes, at de to forslag øger bruttodriftsudgifterne på dagtilbudsrammen. Såfremt takstprocenten forbliver uændret vil en stigning i bruttodriftsudgifterne betyde, at indtægterne fra forældrebetalingen stiger med 1,9 mio. kr.
Det bemærkes, at forslaget er udarbejdet under forudsætning af, at udgifterne til miljøledelse omplaceres fra administrationsrammen til dagtilbudsrammen.
Reduktion af dobbelt grundtildeling (8,0 mio. kr.)
Hovedparten af alle institutioner får deres budgetter udmeldt på baggrund af en budgettildelingsmodel, der tildeler dem et grundbeløb og et børnetalsafhængigt beløb. Grundbeløbet er et fast beløb møntet på den fysiske enhed. Der er institutioner der får tildelt to grundbeløb, da de er omfattet af to budgettildelingsmodeller. Årsagen til den dobbelte grundtildeling er, at hvis man i den nuværende model både har 0-9 års børn og klubbørn, så får man i udgangspunktet budget efter to modeller, som om man havde to adskilte institutioner. Dette er logisk i forhold til pladsafregningen, hvor der er forskel på, hvordan pladser og belægning afregnes. Men det vurderes, at der kan reduceres i dobbeltgrundtildelingen, da disse institutioner reelt har samme ledelse og andre grundlæggende ydelser under ét.
Det foreslås, at der sker en reduktion i de institutioners grundtildelinger, som er omfattet af to budgetmodeller og derfor modtager to grundtildelinger.
Med forslaget tilpasses de pågældende institutions grundtildeling, så de tilnærmer sig de gældende vilkår for de øvrige institutioner, der alene er omfattet af én budgettildelingsmodel.
Reduktion i centrale puljer (5,6 mio. kr.)
Med forslaget reduceres de centrale puljer med yderligere 5,6 mio. kr. En reduktion af pulje og budgetposter på hele BUF?s område, må forventes at få indirekte eller direkte indflydelse på serviceniveauet.
Det bemærkes i øvrigt, at udvalget i to omgange har godkendt pulje- og budgetpostbesparelser for i alt 58,3 mio. kr.
Stop for miljøledelse indtil finansiering er fundet (2,6 mio. kr.)
I BUU?s budgetforslag 2010 var der indarbejdet uomgængelig merudgift til fastholdelse og vedligeholdelse af miljøledelse. De 2,6 mio. kr. er den fulde budgetpost hertil. Med udmøntningen af besparelsen vil miljøledelse i BUF ikke kunne drives med de konsekvenser det har i forhold til indhentning af energibesparelser, sikring af miljørigtige kemikalier mv. Hertil kommer, at skoler og institutioner ikke vil kunne opretholde deres miljøcertificering, hvilket har betydning i forhold til målsætningen om, at alle enheder i Københavns Kommune skal miljøcertificeres.
Økonomi
Udmøntningen af de 47,6 mio. kr. fordelt på bevillinger fremlægges i særskilt sag for BUU.
For en oversigt over og fremstilling af den øvrige udmøntningen af budget 2010 henvises til BUU?s behandling af indstilling vedrørende udmøntning af budget 2010, der blev behandlet af BUU den 4. november 2009 (punkt 2).
Det skal understreges, at den endelige tekniske budgetudmelding til forvaltningens centrale og decentrale enheder kan ændre fordelingen mellem bevillingsområderne en smule, da det først er på det tidspunkt, at den præcise udmøntning af budgettet til de enkelte decentrale og centrale budgetansvarlige organisationer foretages.
Afslutningsvist bemærkes det, at udmøntningsforslagene godkendes, så vil der være afledte økonomiske konsekvenser i 2011 og frem som følge af forslag vedrørende optagelse af lån samt forslag vedrørende udskydelse af efteruddannelse på pædagogområdet. Der er endnu ikke fundet finansiering til disse afledte udgifter i 2011 og frem.
Videre proces
Når hele udmøntningen af budgettet er politisk godkendt kan forvaltningen påbegynde processen med at udmelde de konkrete budgetter til forvaltningens ca. 900 decentrale og centrale enheder. BUF forventer at budget 2010 vil blive udmeldt senest primo januar 2010. Udmøntningen af de 24,5 mio. kr., som finansieres ved internt lån, sker med forbehold for BR?s godkendelse.
Else Sommer /Georg Bartholdy
Oversigt over politisk behandling
Resterende udmøntning af Budget 2010
Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til den resterende udmøntning af budget 2010.
INDSTILLING OG Beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),
at besparelsen vedrørende kompensationsordninger på daginstitutionsområdet på i alt 47,6 mio. kr. udmøntes på følgende måde:
at BUU indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at der
optages internt lån på 24,5 mio. kr.,
at efteruddannelse på pædagogområdet udskydes - 1,0 mio. kr.,
at åbningstiden reduceres - 4,0 mio. kr.,
at der indarbejdes en teknisk korrektion af takster - 1,9 mio. kr.,
at dobbelt grundtildeling reduceres - 8,0 mio. kr.,
at centrale puljer reduceres - 5,6 mio. kr.,
at miljøledelse standses indtil anden finansiering er fundet - 2,6 mio. kr.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 30. november 2009
Forvaltningen fremlagde forslag om, at følgende indgår i besparelsen på centrale puljer, jf. indstillingens 1. at f): reduktion af efter- og videreuddannelse, fjernelse af fejlagtig dobbeltfinansiering inden for Faglighed for Alle og besparelse på profilskoler, som er kommet senere i gang end forudsat.
Indstillingens 1. at a) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat, idet der blev tilføjet: "og at tilbagebetalingen af lånet sker ved varige strukturelle effektiviseringer":
For stemte: alle
Indstillingens 1. at b), c), d) og f) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: A, B, F og Ø
Imod stemte 1 medlem: Jette Bergenholz Bautrup (løsgænger).
Indstillingens 1. at e) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 4 medlemmer: A, B, F
Imod stemte 2 medlemmer: Ø og Jette Bergenholz Bautrup (løsgænger).
Indstillingens 1.at g) blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 5 medlemmer: A, B, F og Ø
Imod stemte: ingen
1 medlem undlod at stemme: Jette Bergenholz Bautrup (løsgænger).
Jette Bergenholz Bautrup (løsgænger) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Jeg stemmer imod, fordi der er sparet ind til benet igennem mange år i daginstitutionerne - også på personalesiden."
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Det præciseres, at der anvises finansiering for det interne lån fra puljen til uforudsete udgifter på Økonomiudvalgets bevilling Fælles driftspuljer, funktion 6.45.51.1. Lånet afdrages med ca. 4,8 mio. kr. årligt over en planlagt afdragsperiode på 6 år fra 2011 og frem.
Økonomiudvalget anbefaler, at der i forbindelse med bevillingen af det interne lån frigives servicemåltal hertil.
Økonomiudvalget har ingen yderligere bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 8. december 2009
Indstillingen blev anbefalet.
Enhedslisten tog forbehold for så vidt angår 1. at-punkt e).
bilag
1.Tidligere politisk behandling i Børne- og Ungdomsudvalget
Borgerrepræsentationens beslutning den 14.01.2010
Der ønskedes afstemning om indstillingens 1. at-punkt litra (e).
Indstillingens 1. at-punkt litra (e) blev godkendt med 48 stemmer imod 5.
For stemte: A, B, C, F, O og V.
Imod stemte: Ø.
Indstillingen blev herefter godkendt med 47 stemmer imod 0. 6 undlod.
For stemte: A, B, C, 12 medlemmer af F (Iben Wiene Rathje, Camilla Burgwald, Klaus Mygind, Ayfer Baykal, Ninna Thomsen, Bo Asmus Kjeldgaard, Signe Goldmann, Sisse Marie Berendt Welling, Trine Schaltz, Peter Thiele, Neil Stenbæk Bloem og Marialise Rømer), O og V.
Følgende undlod at stemme: 1 medlem af F (Pernille Gaarde Bendix) og Ø.