Håndtering af medlemsforslag om mulighederne for at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum

Den 20. september 2018 vedtog Borgerrepræsentationen et medlemsforslag, stillet af Enhedslisten, om at pålægge Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling, der redegør for de juridiske muligheder og økonomiske konsekvenser for eventuelt at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum.

Økonomiforvaltningen har foretaget en fornyet vurdering af sagen. Det er fortsat Økonomiforvaltningens vurdering, at det vil forudsætte en lovhjemmel, såfremt Københavns Kommune skal kunne fritage de almene boligselskaber for betaling af tillægskøbesum.

Indstilling

Indstilling om,

1. at tage redegørelsen i Økonomiforvaltningens notat af 19. september 2018, jf. bilag 2, om at det kræver lovhjemmel at annullere Københavns Kommunes rettigheder vedr. tillægskøbesum, til efterretning,

2. at det godkendes, at medlemsforslaget, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

(Økonomiudvalget)

Problemstilling

Den 20. september 2018 besluttede Borgerrepræsentationen at vedtage følgende medlemsforslag stillet af Enhedslisten:

"Det foreslås,

at Borgerrepræsentationen pålægger Økonomiforvaltningen med inddragelse af andre relevante forvaltninger at udarbejde et forslag til politisk behandling, der redegør for de juridiske muligheder og økonomiske konsekvenser for eventuelt at kunne fritage de almene boligselskaber fra tillægskøbesum, som beskrevet nedenfor i motiveringen."

Medlemsforslag vedtaget af Borgerrepræsentationens den 20. september 2018 er vedlagt som bilag 1.

Ved sagens behandling i Borgerrepræsentationen indgik følgende bilag, jf. bilag 1:

• Artikel fra KABs hjemmeside den 12. december 2017 - Kommune spænder ben for billige boliger.
• Notat til BR om mulighederne for lovligt at annullere Københavns Kommunes rettigheder til tillægskøbesum af den 19. september 2018.

Løsning

På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning den 20. september 2018 om at vedtage ovennævnte medlemsforslag, har Økonomiforvaltningen foretaget en fornyet vurdering af mulighederne for fritagelse af de almene boligselskaber i forhold til betaling af tillægskøbesum.

Det er fortsat Økonomiforvaltningens vurdering, at det vil forudsætte en lovhjemmel, såfremt Københavns Kommune skal kunne fritage de almene boligselskaber for betaling af tillægskøbesum (i større omfang end forudsat i nedenstående lovforslag af den 2. marts 2018).

Økonomiforvaltningen henviser til notat af den 19. september 2018, hvor Økonomiforvaltningen konkluderer følgende i sin juridiske vurdering, jf. bilag 2:

"Kommunens rettigheder til at opkræve tillægskøbesum hviler enten på en servitut, som er tinglyst på ejendommen i forbindelse med kommunens oprindelige salg af grunden til opførelse af et konkret byggeri eller på en servitutstiftende bestemmelse i det tinglyste skøde om forudsætningen for beregningen og fastsættelsen af købesummen i forbindelse med kommunens oprindelige salg af grunden. Ved salget er grundkøbesummen således beregnet og aftalt på grundlag af omfanget af det planlagte byggeri, som grunden er solgt til under den forudsætning, at tilladelse til opførelse af yderligere m2 vil være betinget af betaling af tillægskøbesum. Det vil således ofte være bestemt i en skødeservitut, at opførelse af yderligere m2 vil forudsætte erlæggelse af tillægskøbesum, svarende til værdien af byggeretten på tidspunktet for opførelsen af yderligere m2. 

Der findes ingen love eller andre retsforskrifter, som regulerer spørgsmålet om kommunens adkomst til at kræve tillægskøbesum.

Kommunens ret til opkrævning af tillægskøbesum er imidlertid i flere konkrete sager fastslået i foreliggende domspraksis og i den forbindelse anerkendt på grundlag af aftaleretlige og forvaltningsretlige grundsætninger.

Kommunens rettigheder til tillægskøbesum er - på samme måde som kommunens tilbagekøbsrettigheder - et aktiv for kommunen, som er stiftet på privatretligt grundlag, og som kommunen efter de forvaltningsretlige og de almindelige kommunalretlige grundsætninger er forpligtet til at administrere med ansvar for lovlig og økonomisk forsvarlig forvaltningsvirksomhed.

Beslutning om og / eller aftaler om afståelse af opkrævning af tillægskøbesum vil således forudsætte enten direkte lovhjemmel eller hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne, herunder krav om varetagelse af lovlige kommunale interesser og økonomisk forsvarlig forvaltningsvirksomhed.

Dette er også tilfældet vedr. kommunens rettigheder til tillægskøbesum, som hviler på de almene boligorganisationers ejendomme, idet det er fast antaget, at en kommune ikke udenfor rammerne af almenboligloven og særlovsbestemmelser, f.eks. om boliger til flygtninge og ældre, har hjemmel til at bidrage til boligforsyningen, herunder tillige i form af frafald af økonomiske rettigheder.

 Dette er også lagt til grund af transport-, bygnings- og boligministeren i regeringens udkast til lovforslag af 2. marts 2018 om ændring af lov om almene boliger m.v. (Initiativer der modvirker parallelsamfund), der en del af ghettoplanen.

Udkastet til lovforslaget indeholder bl.a. forslag til flg. nye bestemmelse i § 27 b i lov om almene boliger:

"§ 27 b. Kommunalbestyrelsen kan indtil den 1. januar 2025 beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af en almen boligorganisations ejendom i et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, hvis afhændelsen sker med henblik på opførelse af private boliger."

 I de almindelige bemærkninger i udkastet til lovforslaget er der under afsnit 2.3.2. herom anført flg.:

"... ... Hvis boligorganisationen ønsker at afhænde en del af ejendommen til en privat investor med henblik på opførelse af private boliger mv., vil den, i de kommuner, som har tinglyst en servitut om betaling af tillægskøbesum, skulle betale en tillægskøbesum til kommunen. Der kan være tale om opførelse af tagboliger ovenpå en eksisterende almen boligafdeling eller et nyt privat byggeri på et restareal. Opkrævning af tillægskøbesum indebærer, at mange eksisterende grunde ikke udnyttes fuldt ud.

Idet en kommune ikke kan fravige kravet om lovhjemmel, foreslås det at indsætte en bestemmelse i almenboligloven, hvorefter kommunalbestyrelsen får mulighed for at undlade at opkræve tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af ejendomme i udsatte boligområder indtil den 1. januar 2025. Det vurderes ikke, at der er behov for, at forslaget omfatter hele den almene sektor. Forslaget rettes derfor kun mod de boligområder, hvor der er behov for en styrket indsats for at vende områdets negative udvikling... ..."."

Det anbefales, at redegørelsen i Økonomiforvaltningens notat af deb 19. september 2018, jf. bilag 2, tages til efterretning.

Økonomi

Indstillingen påvirker ikke værdien af Københavns Kommunes portefølje af rettigheder vedr. tillægskøbesum.

Peter Stensgaard Mørch               /Søren Tegen Pedersen

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at tage redegørelsen i Økonomiforvaltningens notat af 19. september 2018, jf. bilag 2, om at det kræver lovhjemmel at annullere Københavns Kommunes rettigheder vedr. tillægskøbesum, til efterretning,

2. at det godkendes, at medlemsforslaget, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2018  

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Indstillingen har ved en fejl været fortrolig på Økonomiudvalgets dagsorden. Dette er nu rettet og indstillingen er pr. den 5. december 2018 ikke længere fortrolig.

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. december 2018

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om at indstillingen erstattes af følgende:

”1. at det afvises, at medlemsforslaget er håndteret.

2. at overborgmesteren pålægges at rette henvendelse til regeringen om lovændringer, der muliggør fritagelse af de almene boligselskaber fra tillægskøbesummen.”

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 25 stemmer imod 22. 4 medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø, Å, B og O.

Imod stemte: A, V, C og I.

Undlod at stemme: F.

Selve indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.