Offentlig høring af Spildevandsplan 2018

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til at sende forslag til Spildevandsplan 2018 i offentlig høring.

Indstilling

 Indstilling om,

1. at forslag til Spildevandsplan 2018 (bilag 2) sendes i offentlig høring i otte uger,
2. at forslag til Projekttillæg 2019 (bilag 3) sendes i offentlig høring i otte uger.

Det bemærkes, i relation til anlæggelse af en kommende Lynetteholm, at der i principaftalen med staten er anført en mulighed for, at Renseanlæg Lynetten skal flytte. Når beslutning herom eventuelt er taget, og tidsplanen herfor er kendt, bør udbygningen af renseanlægget, og derved også spildevandsplanen, tages op til fornyet, konkret vurdering igen. Såfremt der ændres på spildevandsplanens forudsætninger, kan den justeres gennem vedtagelse af tillæg.

Der er, herudover, ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

Københavns Kommune skal jf. Miljøbeskyttelsesloven have en spildevandsplan, som fastlægger håndtering af spildevand, herunder regnvand. Spildevandsplan 2018, der gælder frem til 2028, er udarbejdet, da investeringsperioden for den nuværende Spildevandsplan 2008 udløber i 2020, og der er kommet ny viden om spildevandsområdets udfordringer. København har i dag udfordringer med at opfylde målsætninger for vandmiljø og badevandskvalitet, og over tid udfordres serviceniveauet for kloakken. Dette skyldes, at de to renseanlæg i København mangler kapacitet til at rense spildevandet og yderligere udfordres af, at byen vokser, men også at kloakken mangler plads til de øgede regnmængder.

Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til at sende forslag til Spildevandsplan 2018 og nye spildevandsprojekter i offentlig høring.

Løsning

Spildevandsplan 2018 sikrer plangrundlag for indsatser til at løse udfordringer på spildevandsområdet og de tilhørende investeringer, som finansieres via spildevandstaksterne. Planen indeholder målsætninger fra statens vandområdeplaner (vandmiljø i søer, vandløb og havvand), samt kommunens målsætninger om dels, at det skal være muligt at bade i hele Københavns Havn og Øresund, dels at opfylde serviceniveau for kloakken i forhold til, hvor ofte spildevand fra kloakken kommer op på overfladen (bilag 5). Spildevandsplanen skal desuden, jf. Planloven, understøtte byudvikling og hermed den gældende kommuneplan. I forhold til tidligere spildevandsplaner omfatter Spildevandsplan 2018 alt spildevand, hvilket betyder, at kloakering af kolonihaver og husbåde indgår som en ny del for at sikre, at alt spildevand håndteres miljømæssigt og hygiejnisk. Planen understøtter desuden København som en levende og ansvarlig by, jf. Fællesskab København, og havnen som en rekreativ attraktion, jf. En havn af muligheder.

Serviceniveau for kloakken og målsætninger for statens vandområdeplaner

Nye analyser peger på, at Københavns kloakker skal håndtere 25 % mere regnvand for, at byen kan opfylde serviceniveau for kloakken og målsætninger i statens vandområdeplaner. Dette kan ske enten ved separatkloakering (regnvand adskilles fra spildevand) eller ved udvidelse af kloakken (kloakken udvides for at opnå større kapacitet).

Forvaltningen anbefaler separatkloakering, da det er den billigste og mest fleksible metode til at opnå at opfylde serviceniveau for kloakken og målsætninger i statens vandområdeplaner, mens udvidelse af kloakken estimeres at væres dobbelt så dyrt og mindre fleksibelt.

Separatkloakering giver mulighed for at fjerne regnvand fra kloakken i områder af byen, hvor det ikke er muligt at afkoble regnvand i forbindelse med skybrudsprojekternes grønne løsninger. Separatkloakering supplerer derved skybrudsindsatsen, men ændrer ikke på grundlaget for skybrudsprojekter, og planlægges i overensstemmelse hermed sammen med HOFOR, jf. indstilling om Klimatilpasningsredegørelse 2018, som behandles på samme møde som denne indstilling. Separatkloakering medfører, at både offentlige og private ejere kan få påbud om at frakoble regnvand fra kloakken på deres matrikel. I København er der ca. 38.000 matrikler, heraf er ca. 2.000 matrikler offentligt ejet. Antallet af påbud vurderes at kunne holdes inden for de 3.000-9.000 påbud, som indgik i Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand, jf. Borgerrepræsentationen den 19. januar 2017. Spildevandsplanen ændrer desuden praksis for private stikledninger i offentlig vej, jf. Borgerrepræsentationens beslutning om ansvarsfordeling mellem kommune, forsyningsselskab og private grundejere den 9. december 1993. Ændringen betyder, at HOFOR fremover kan overtage private stikledninger i offentlig vej, hvilket kan reducere behovet for påbud til private. Spildevandsplanen har samme virkning for borgere og virksomheder. Teknik- og Miljøforvaltningen har derudover rettet henvendelse til de øvrige kommuner i oplandet til byens renseanlæg og samarbejdet om Harrestrup Å for at koordinere indsatserne.

Kvalitet af badevand

I Plan for badevandskvalitet, jf. Borgerrepræsentationen den 13. oktober 2011, indgik mål for kvaliteten af badevand i bestemte områder af Københavns Havn (god i Kalveboderne i 2016, samt henholdsvis god i Sydhavnen, tilfredsstillende i Frederiksholmsløbet og udmærket i Svanemøllebugten i 2020). Målene er endnu ikke opfyldt, og Teknik- og Miljøforvaltningens målinger viser en tendens til, at badevandskvaliteten er forringet siden 2012, fx var der i 2017 otte lukkedage i gennemsnit for badestederne i stedet for de af staten målsatte fem lukkedage. Grunden til dette er, at Københavns Kommune siden 2011 har ændret fokus fra primært at opfylde badevandskvalitet til at sammentænke indsatser og målsætninger inden for spildevandsområdet, herunder badevandskvalitet, med de overordnede indsatser inden for især klimatilpasning, men også skybrudssikring og byudvikling. Dette gøres for at sikre bedst mulig samfundsøkonomi og færrest muligt gener for borgerne. Konsekvensen er et længere tidsperspektiv for at opfylde målsætninger for badevandskvalitet. I planperioden for Spildevandsplan 2018 vil indsatser for at sikre eksisterende og planlagte badesteder have højeste prioritet. Opfyldelse af mål for badevandskvaliteten i Kalveboderne belyses sammen med HOFOR og forventes fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget ultimo 2019 for at iværksætte indsatser for at åbne badestranden i Valbyparken.

Kloakering af kolonihaver og husbåde

Ejere af kolonihaver og husbåde har pligt til at håndtere spildevand. Kolonihaver af typen overnatningshaver, dvs. hvor der må ske overnatning, skal kloakeres i planperioden. Forvaltningen har været i dialog med Kolonihaveforbundet vedrørende rækkefølgeplanen. Kloakering af husbåde gælder for området til husbåde i Kommuneplan 2015. På grund af lovgivningen er det ikke muligt at takstfinansiere kloakeringen af husbåde. Forvaltningen vil i planperioden gå i dialog med staten for at give HOFOR mulighed for at finansiere kloakering af husbåde. Indtil da skal husbådsejere opfylde deres pligt til at håndtere deres spildevand på anden vis. 

Spildevandsplan 2018 igangsætter 28 nye spildevandsprojekter

Spildevandsplan 2018 vil blive opdateret med projekttillæg, der indeholder aktuelle projekter, fx skybruds- og byudviklingsprojekter, som igangsættes det kommende år. Dette skal sikre en løbende politisk styring af investeringerne. 28 aktuelle projekter igangsættes sammen med Spildevandsplan 2018 (bilag 3). Projekterne omhandler: 1) ét skybrudsprojekt; 2) seks projekter, hvor regnvand afkobles fra kloakken; 3) ændring af kloakeringsformen i 21 byudviklingsprojekter. Nævnte projekter medfører ikke påbud til private grundejere. Derudover videreføres de 62 igangsatte projekter fra tillæg 1-8 til Spildevandsplan 2008 (bilag 3 og 4).

Økonomi

* Eksempler på gennemsnitsforbrug for lejlighed og hus i København.
** Prisstigningen fortsætter efter planperioden. Dette skyldes, at implementeringen af separatkloakering forøges. Til gengæld falder bidraget til udbygningen af renseanlæggene, som er færdige i 2025.
*** Jf. Budget 2019 (Borgerrepræsentationen den 4. oktober 2018) (A, B, C, F, I, O og V) mellemfinansierer Københavns Kommune kloakeringen af kolonihaver, som forventes at koste 400 mio. kr. Når et projekt igangsættes, afsættes der finansiering og anlægsmåltal. Lånet tilbagebetales over en 30-årig periode over lejen. Hertil kommer udgifter til installationer, renter og tilslutningsbidrag.
**** Den årlige leje for alle kolonihaver i København er 5,51 kr. pr. m2 nettoareal, jf. gældende aftale fra den 1. januar 2017.
***** Lejestigningen er afhængig af lokale forhold for kloakeringen, fx forurenet jord og eksisterende kloakker.

Økonomien for Spildevandsplan 2018 de næste 10 år er 4,51 mia. kr., som afholdes af forsyningsselskaberne BIOFOS og HOFOR. Udgifterne finansieres over spildevandstaksterne.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, sender Teknik- og Miljøforvaltningen forslag til Spildevandsplan 2018 og forslag til nye spildevandsprojekter i otte ugers offentlig høring. Efter høringsfasen vil forvaltningen gennemgå de modtagne henvendelser og på baggrund heraf udarbejde indstilling om endelig vedtagelse af Spildevandsplan 2018 og nye spildevandsprojekter. Denne forventes forelagt Borgerrepræsentationen i første kvartal 2019. 

Pernille Andersen               Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at forslag til Spildevandsplan 2018 (bilag 2) sendes i offentlig høring i otte uger,
2. at forslag til Projekttillæg 2019 (bilag 3) sendes i offentlig høring i otte uger.

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. november 2018  

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning. 

Et samlet udvalg følgende protokolbemærkning: 
“Partierne finder det nødvendigt, at man i den videre behandling er opmærksom på, hvilke ekstraregninger man udskriver til de københavnske borgere.” 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget bemærker, i relation til anlæggelse af en kommende Lynetteholm, at der i principaftalen med staten er anført en mulighed for, at Renseanlæg Lynetten skal flytte. Når beslutning herom eventuelt er taget, og tidsplanen herfor er kendt, bør udbygningen af renseanlægget, og derved også spildevandsplanen, tages op til fornyet, konkret vurdering igen. Såfremt der ændres på spildevandsplanens forudsætninger, kan den justeres gennem vedtagelse af tillæg.

Økonomiudvalget har, herudover, ingen bemærkninger til det planmæssige aspekt af sagen, eller at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2018

Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Et samlet Økonomiudvalg videreførte Teknik- og Miljøudvalgets protokolbemærkning fra mødet den 19. november 2018:

"Partierne finder det nødvendigt, at man i den videre behandling er opmærksom på, hvilke ekstraregninger man udskriver til de københavnske borgere."

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. december 2018

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

En samlet Borgerrepræsentation videreførte følgende protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:

”Partierne finder det nødvendigt, at man i den videre behandling er opmærksom på, hvilke ekstraregninger man udskriver til de københavnske borgere”.