Alment boligprojekt Store Solvænget med familieboliger på Remisevej 1-25, Amager Vest
Borgerrepræsentationen skal tage stilling til opførelse af et alment boligprojekt med familieboliger på Remisevej 1-25.
Indstilling
Indstilling om,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 66 familieboliger i overensstemmelse med bilag 1,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 16,20 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2018, jf. økonomiafsnittet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 115,40 mio. kr. for realkreditlån til projektet,
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum, under forudsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Det forudsættes, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
(Teknik- og Miljøudvalget)
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen udbød oktober 2014 kommunal grundkapital afsat i Budget 2014 (Borgerrepræsentationen (BR) 3. oktober 2013) (A, B, F, O og Ø) samt Overførselssagen 2013-2014 (BR 8. maj 2014) (A, B, F, O og Ø).
Borgerrepræsentationen skal på den baggrund tage stilling til opførelse af indstillede projekt, herunder kommunal støtte i form af grundkapital og garanti til realkreditlån.
Løsning
Projektet forudsætter Teknik- og Miljøudvalgets endelige vedtagelse af dispensation til lokalplan nr. 536 Solvangkvarteret, der udvalgsbehandles sideløbende i Teknik- og Miljøudvalget.
Det overordnede formål med udbud af grundkapital er at få opført almene familie- og ungdomsboliger til en rimelig husleje i en høj arkitektonisk og byggeteknisk kvalitet med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.
Det indstillede projekt er vurderet af et bedømmelsesudvalg med repræsentanter fra Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Bedømmelsesudvalgets samlede bedømmelse er sket ud fra en helhedsvurdering på baggrund af følgende kriterier: Arkitektur og boligkvalitet, placering og samspil med byen, boligudgift og økonomi samt energi og bæredygtighed, jf. bilag 2.
Projektet skal opfylde den relevante lokalplans krav og leve op til den arkitektoniske, boligmæssige og miljømæssige standard, som understøtter kommunens boligpolitiske målsætninger. Teknik- og Miljøforvaltningen kan fremsætte vilkår i forhold til den fornødne bearbejdning af eksempelvis bebyggelsesplan og planløsninger, jf. bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. § 18 stk. 2 og 3.
Det valgte projekt vil medvirke til et økonomisk og socialt varieret boligudbud i København. Projektet er placeret i et eksisterende byområde og vil bidrage med efterspurgte boliger og kvaliteter i form af rækkehuse i tre til fire etager. Boliger i stueplan har private forhaver, mens de øverste boliger har tagterrasser. Rækkehusene er placeret omkring et grønt gårdrum. Boligerne varierer i størrelse og udformning – fælles for dem alle er gode dagslysforhold og fleksibilitet i indretning med mulighed for, at beboerne kan sætte deres eget præg på boligen.
Økonomi
Kommunens grundkapitallån
Nye almene boliger finansieres i henhold til almenboligloven med 88 % realkreditlån, 10 % kommunalt grundkapitallån og 2 % beboerindskud. Grundkapitallånet etableres ved et kommunalt lån til Landsbyggefonden, som derefter udbetaler lånet til den almene driftsherre. Grundkapitallånet skal afdrages af den almene boligafdeling senest efter 50 år, men er rentefrit i hele perioden.
For det anbefalede projekt bliver det kommunale grundkapitallån 16,20 mio. kr. (inkl. 5 % til reguleringer), jf. tabellen nedenfor.
Økonomien i projektet fremgår af bilag 2.
Udvalg |
Aktivitet/projekt |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Beløb i 1.000 kr. (2018 p/l) |
|
År 2018 |
I alt |
||||
TMU |
Grundkapitallån til nye almene boliger |
Finansposter |
8.32.24.5 (Indskud i Landsbyggefonden) |
16.200 |
16.200 |
I alt |
- |
- |
- |
16.200 |
16.200 |
TMU = Teknik- og Miljøudvalget
Kommunens garantiforpligtelse
Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at garantien maksimalt vil udgøre op til 115,40 mio. kr. for projektet. Garantien medfører ikke i sig selv bevillingsmæssige konsekvenser for Teknik- og Miljøudvalget. Garantien kommer kun til udbetaling, såfremt boligafdelingen ikke selv kan betale ydelserne på lånet. Forvaltningen har ikke på nuværende tidspunkt indikationer på, at garantien vil komme til udbetaling.
Videre proces
Når Borgerrepræsentationens beslutning foreligger, vil Teknik- og Miljøforvaltningen orientere tilbudsgiver om beslutningen. Teknik- og Miljøforvaltningen vil meddele tilsagn til det accepterede projekt, når projektet opfylder kravene hertil. Teknik- og Miljøudvalget vil få forelagt de konkrete garantier til godkendelse.
Pernille Andersen Karsten Biering Nielsen
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at godkende opførelse af et alment boligprojekt med i alt ca. 66 familieboliger i overensstemmelse med bilag 1.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele tilsagn om kommunal støtte til de valgte driftsherrer i form af grundkapitallån på 10 % af anskaffelsessummen svarende til i alt op til 16,20 mio. kr. (inkl. 5 % regulering). Beløbet frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Finansposter i 2018, jf. økonomiafsnittet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at meddele kommunal garanti på op til 115,40 mio. kr. for realkreditlån til projektet.
- at Teknik- og Miljøudvalget bemyndiges til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessum, under forudsætning af at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 12. november 2018
Det Konservative Folkeparti fremsatte følgende ændringsforslag:
”At projektet genudbydes mhp., at der alene bygges ungdomsboliger.”
Ændringsforslaget blev ikke vedtaget med en stemme mod ni. Et medlem undlod at stemme.
For stemte: C.
Imod stemte: A, B, F, O, Ø og Å.
Undlod at stemme: I.
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med ni stemmer mod to. Ingen undlod at stemme.
For stemte: A, B, F, O, Ø og Å.
Imod stemte: C og I.
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. december 2018
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen med 9 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, F og O.
Imod stemte: V og C.
Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
"Venstre kan ikke støtte, at der opføres flere almene boliger i Urbanplanen."
Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
"Vi ønsker, at projektet genudbydes med henblik på, at der alene bygges ungdomsboliger."
Beslutning
Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. december 2018
Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At projektet genudbydes mhp., at der alene bygges ungdomsboliger”
Det af Det Konservative Folkeparti genfremsatte ændringsforslag blev forkastet med 46 stemmer imod 5. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: C og I.
Imod stemte: A, Ø, Å, B, F, V og O.
Herefter blev selve indstillingen godkendt med 41 stemmer imod 10. Ingen medlemmer undlod at stemme.
For stemte: A, Ø, Å, B, F og O.
Imod stemte: V, C og I.
Det Konservative Folkeparti videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Vi ønsker, at projektet genudbydes med henblik på, at der alene bygges ungdomsboliger”
Venstre videreførte deres protokolbemærkning fra udvalgsbehandlingen:
”Venstre kan ikke støtte, at der opføres flere almene boliger i Urbanplanen.”