Mødedato: 13.12.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Gate 21

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at Borgerrepræsentationen udpeger Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal til borgmesterforum i Gate 21 for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2013.

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

I henhold til vedtægterne for Gate 21 skal Borgerpræsentationen udpege et medlem til borgmesterforum for Gate 21. Borgerrepræsentationens tidligere udpegning udløber med udgangen af 2012.

Udpegningen skal ske blandt Københavns Kommunes borgmestre eller et andet medlem af Borgerrepræsentationen, jf. vedtægterne for Gate 21 pkt. 10.1.

Københavns Kommune er en tung og væsentlig partner i Gate 21, så der er grund til at udnytte posten bedst muligt som platform for Københavns synspunkter i partnerskabet.

Løsning

Gate 21 er et partnerskab mellem offentlige aktører, private virksomheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Foreningens formål er at fremme løsninger, erfaringsudveksling kompetenceudvikling og videnspredning indenfor klima, energi og miljø.

 

Gate 21's borgmesterforum består af borgmestrene eller et andet medlem af kommunalbestyrelsen fra Gate 21’s kommunale partnere. Borgmesterforum har til opgave at rådgive bestyrelsen om politiske prioriteringer i relation til den strategiske udvikling af Gate 21, kommende indsatsområder, strategiske samarbejdspartnere mv. Borgmesterforum udpeger desuden fire medlemmer til Gate 21’s bestyrelse.

Borgmesterforum i Gate 21:

  • Carsten Rasmussen, borgmester i Næstved Kommune
  • Hans Barlach, borgmester i Greve kommune
  • Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk kommune
  • Ib Terp, borgmester i Brøndby kommune
  • Jørgen Glenthøj, borgmester i Frederiksberg Kommune
  • John Engelhardt, borgmester i Glostrup Kommune
  • Joy Mogensen, borgmester i Roskilde kommune
  • Karin Søjberg Holst, borgmester i Gladsaxe kommune
  • Milton Graff Pedersen/Helle M. Adelborg borgmester i Hvidovre kommune
  • NN fra Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
  • Ole Bondo Christensen, Furesø Kommune
  • Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj kommune
  • Ove E. Dalsgaard, tidligere borgmester i Ballerup kommune
  • Søren P. Rasmussen. borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Steen Christiansen, borgmester i Albertslund kommune
  • Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev kommune
  • Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg kommune
  • Willy Eliasen, borgmester i Egedal Kommune

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal til Gate 21's borgmesterforum i perioden 1. januar 2013-31.december 2013.

Hvervet er ikke vederlagsberettiget.

Videre proces

Efter godkendelse af indstillingen orienterer Teknik- og Miljøforvaltningen sekretariatet i Gate 21 om processen for udpegning af et medlem fra Københavns Kommune til Gate 21’s borgmesterforum.


Hjalte Aaberg

                 / Dorthe Elise Svinth


Borgerrepræsentationens Sekretariats bemærkninger


Antal pladser

Der er 1 medlemsplads.


Særlige krav/valgbetingelser

Medlemmet skal være medlem af Borgerrepræsentationen.

 


Udpegningstype

Flertalsvalg.

 


Vederlag

Nej.

 


Funktionsperiode

Funktionsperioden løber fra 1. januar 2013 til 31. december 2013.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. december 2012


 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top