Mødedato: 13.12.2012, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Frigivelse af midler til skybrudssikring og klimatilpasning i 2013

Borgerrepræsentationen skal frigive midler afsat i budget 2012 til gennemførelse af en række skybruds- og klimatilpasningsprojekter som en del af implementeringen af Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012. 

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.      at der frigives en anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (2012 p/l) til det videre arbejde med skybrudsplanen og håndtering af ekstremregn. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013,

2.      at der frigives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. (2012 p/l) til demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter og hverdagsregn. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013.

3.      at der frigives en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (2012 p/l) til projektering af projekt for reduktion af risikoen for oversvømmelse ved skybrud på Østerbro og Lyngbyvej. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013, samt

4.      at der frigives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. (2012 p/l) til Harrestrup Å. Bevillingen anvendes til detailprojektering af delstrækning. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.48.71.3 i 2013.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I Budget 2012 blev der afsat 50 mio. kr. til klimatilpasningsprojekter. Beslutningen blev taget på baggrund af Borgerrepræsentationens vedtagelse af Københavns Klimatilpasningsplanden 25. august 2011 og de skadevoldende skybrud, der ramte København i sommeren 2011.

Borgerrepræsentationen bevilligede på deres møde den 8. marts 2012 10 mio. til påbegyndelse af implementering af klimatilpasningsplanen. Midlerne er blevet anvendt til udarbejdelse af skybrudsplan, helhedsplan for Harrestrup Å, udvikling af koncept for demonstrationsprojekt i Skt. Kjelds Kvarter og foranalyse omkring skybrudshåndtering på Ydre Østerbro/Lyngbyvej. 

For sikre fremdrift i implementering af klimatilpasnings- og skybrudsprojekter, foreslår forvaltningen at få frigjort midler fra Budget 2012 til videreførelse af påbegyndte projekter.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår, at de projekter, der blev påbegyndt i 2012 med henblik på at køre til 2015 fortsættes i 2013. Projekter gennemføres i samarbejde med Københavns Energi.

Projekterne er:

  • Skybrudsplan og ekstrem regn
  • Skt. Kjelds kvarter og hverdagsregn
  • Skybrud Østerbro – Lyngbyvej
  • Harrestrup Å

Indenfor projekterne iværksættes følgende:

Skybrudsplan og ekstremregn: Foranalyse af skybrudsløsning på Vesterbro i samarbejde med Frederiksberg Kommune. Herunder en analyse af mulighederne og fordele/ulemper ved åbning af Ladegårdsåen.  Endvidere udarbejdes der en konkretisering af skybrudsplanens løsninger for alle byområder.

Sammen med Københavns Energi planlægges der i 2013 gennemført en række ”mindre” projekter via takstmidler, såkaldt ”lavthængende frugter” der er identificeret i 2012. Disse ”mindre” projekter kan gennemføres inden den samlede skybrudsplans projekter er beskrevet i detaljer. Forarbejdet til disse projekter er enten gennemført i forbindelse med klimatilpasningsplanen eller skybrudsplanen. I 2013 gennemføres ligeledes en kortlægning af mulighederne for ”mindre” projekter, der kan gennemføres i 2014.

Skt. Kjelds kvarter og hverdagsregn: Udarbejdelse af masterplan med skitseprojekter for demonstrationsprojektet i området samt udbud og projektudvikling af enkelt projekter med særligt fokus på Tåsingeplads samt støtte til to byfornyelsesprojekter om grønne gårde.

Skybrud Østerbro-Lyngbyvej: Fortsættelse af analyse og forprojektering af løsning for håndtering af skybrud på Ydre Østerbro-Lyngbyvej

Harrestrup Å: Detailprojekt for delstrækningen af Harrestrup Å, der løber mellem Slotsherrensvej og Jyllingevej i Krogebjergparken. Erfaringer herfra vil indgå i detailprojektering af de øvrige delstrækninger.

De fleste projekter vil i 2013 være i forprojekteringsfasen, hvor der er fokus på analyse og udvikling. Gennemførsel af denne fase er en vigtig forudsætning for at tiltagene kan iværksættes koordineret og med størst mulig synergi med andre projekter. Det drejer sig f.eks. om koordinering med indsats i forhold til implementering af de kommunale vandhandleplaner, områdeløftprojekter og større kommunale anlægsprojekter.

Ud over samarbejde med Københavns Energi gennemføres nogle projekter i samarbejde med Frederiksberg-, Gentofte- og Gladsaxe Kommuner, Frederiksberg Forsyning og  Nordvand.

Økonomi

I forhold til håndtering af regnvand vil en stor del af de nødvendige projekter blive finansieret gennem spildevandstakster eller som et led i byudviklingen via private grundejere. Klimatilpasning og retningslinjer for finansieringen af klimatilpasnings- og skybrudstiltag er ved at blive indarbejdet i lovgivningen. Forvaltningen afventer afklaring af omfanget af lovændringer inden udgangen af 2012 (særligt ændringer i forhold til skatte – eller takstfinansiering) og søger derfor om trinvis frigivelse af budgetmidlerne. Projekterne som er omfattet af denne indstilling kan gennemføres på det eksisterende lovgrundlag.

 

Projekt[lykleo1] 

Procentvis fordeling af den samlede bevilling

Økonomi

     2012

 (mio. kr.)

Økonomi

2013

(mio. kr.)

Økonomi

  2014-2015

(mio. kr.)

I alt

(mio. kr.)

Skybrudsplan og ekstremregn

30 %

3,0

5,0

7,0

15,0

Skt. Kjelds kvarter og hverdagsregn

25 %

3,0

3,0

6,5

12,5

Skybrud Østerbro - Lyngbyvej

15 %

2,5

3,5

1,5

7,5

Harrestrup Å.

30 %

1,5

2,0

11,5

15

I alt (mio. kr.)

10,0

 13,5

 26,5

50,0

 

Principper for anvendelse af midlerne
Generelt arbejdes der med et loft på ca. 35 - 40 % for anvendelse af anlægsmidler til rådgivning og udvikling. Andelen af anlæg og udvikling vil være stor i de første år, mens anlæg vil vokse efterhånden som projekterne bliver udviklet og planlagt.

Der afsættes ca. 10 % af den samlede anlægssum på 13,5 mio. kr. til koordinering og projektstyring, svarende til projektansættelse af 2-3 årsværk.

For 2013 vil udgiftsfordelingen være følgende:

1.000 kr.

2013

Ekstern rådgivning

11.650

Interne udgifter

1.350

Anlæg af projektet

500

I alt

13.500

 






Videre proces

I forbindelse med Budget 2013 blev der afsat 42 mio. kr. (2013 p/l, Æ288) til skybruds- og klimatilpasningsprojekter, og af disse blev 8 mio. kr. (2013 p/l) stjernemarkeret med en fordeling på 2 mio. kr. i 2013 og 6 mio. kr. i 2014. Arbejdet med at klimasikre byen vil strække sig over en lang årrække. Der vil derfor være behov for bevillinger til området de kommende år.

Omfanget af behovet for yderligere bevillinger vil blive afklaret i løbet af 2012-2013, når erfaringerne med de første projekter foreligger og afklaringen af i hvilket omfang, projekterne kan takstfinansieres gennem spildevandsbidraget.

Forvaltningen vil fremlægge en statusrapport til Teknik- og Miljøudvalget i efteråret 2013.



Hjalte Aaberg                               /Jon Pape

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, anbefaler,

1.      at der frigives en anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. (2012 p/l) til det videre arbejde med skybrudsplanen og håndtering af ekstremregn. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013,

2.      at der frigives en anlægsbevilling på 3,0 mio. kr. (2012 p/l) til demonstrationsprojekt for klimatilpasning i Skt. Kjelds kvarter og hverdagsregn. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013.

3.      at der frigives en anlægsbevilling på 3,5 mio. kr. (2012 p/l) til projektering af projekt for reduktion af risikoen for oversvømmelse ved skybrud på Østerbro og Lyngbyvej. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.23.3 i 2013,

4.      at der frigives en anlægsbevilling på 2 mio. kr. (2012 p/l) til Harrestrup Å. Bevillingen anvendes til detailprojektering af delstrækning. Midlerne ønskes frigivet på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 0.48.71.3 i 2013.



Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 19. november 2012

Indstillingen blev anbefalet.


 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.


 

 Økonomiudvalgets beslutning på mødet den 4. december 2012

Indstillingen blev anbefalet uden afstemning.

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. december 2012

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top