Mødedato: 13.12.2007, kl. 17:30

Udbud af kommunale reklamepladser

Udbud af kommunale reklamepladser

Borgerrepræsentationen

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra Ordinært møde torsdag den 13. december 2007

 

Nr. 17           BR 613/07. Udbud af kommunale reklamepladser

Indstilling om,

 

1.                  at Økonomiforvaltningen sammen med KoncernService udbyder mulige koncessioner på kommunale reklamepladser på: 13 ejendomme, 110 biler i hjemmeplejen og ca. 350 køretøjer i Kommuneteknik København (KTK), Københavns Ejendommes stilladser samt sikkerhedsveste, der bæres af 150 renholdelses-medarbejdere i KTK i overensstemmelse med udbudsmaterialet (bilag 1), og at den enkelte medarbejder vil have ret til at afvise at bære uniform m.v. med reklame,

 

2.                  at Økonomiforvaltningen i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og KoncernService bemyndiges til efter udbud og positiv personalehøring f.s.v.a. biler og sikkerhedsveste, at indgå koncessionsaftale (bilag 2),

 

3.                  at KoncernService bliver driftsorganisation for reklameordningen med opgave- og ressourcerammer som beskrevet i bilag 3,

 

4.                  at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indgå driftsaftale med KoncernService om drift af reklameordningen indenfor rammerne beskrevet i bilag 3, når resultatet af udbudet foreligger, samt

 

5.                  at de bevillingsmæssige ændringer beskrevet i bilag 4 (lukket dagsorden) godkendes.

 

(Økonomiudvalget)

 

 

 

Det Konservative Folkeparti genfremsatte følgende ændringsforslag fra udvalgsbehandlingen:

"Det Konservative Folkeparti foreslår, at samtlige indtægter fra reklame skal tilfalde den enkelte forvaltning, der stiller reklameplads til rådighed."

 

 

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag:

"at medarbejderne oplyses om retten til at afvise at bære uniform m.v. med reklame, og at dette sker som minimum sker når tøjet udleveres."

 

 

Det af Det Konservative Folkeparti stillede ændringsforslag blev forkastet med 33 stemmer imod 10.

 

For stemte: C, C2, O og V.

Imod stemte: A, B, F, Wallait Khan (løsgænger) og Ø.

 

 

Det af Enhedslisten stillede ændringsforslag blev vedtaget uden afstemning.

 

 

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt med 31 stemmer imod 13.

 

For stemte: A, B, C, C2, O, Wallait Khan (løsgænger) og V.

Imod stemte: F og Ø.

 

 

 

Til top