Grøndalsvænge Allé - vilkår for bygherrekonkurrence ved grundsalg
Grøndalsvænge Allé - vilkår for bygherrekonkurrence ved grundsalg
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. december 2007
Nr. 13 BR 626/07. Grøndalsvænge Allé - vilkår for bygherrekonkurrence ved grundsalg
Indstilling om,
1. at vilkårene for den åbne konkurrence om bygherren til opførelse af ca. 270 boliger på kommunens grund på Grøndalsvænge Allé sker på nedenfor anførte udbuds- og salgsvilkår og med det almene boligselskab AKB København som valgt driftsherre for de ca. 135 almene boliger (50 %),
2. at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at indgå en aftale med AKB København om driften og udlejningsprincipperne af de ca. 135 almene boliger, samt
3. at Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til – efter evaluering af salget af Grøndalsvænge Allé – at udbyde kommunens grund ved Ragnhildgade til salg til opførelse af bl.a. almene boliger, fortsat med AKB København som valgt driftsherre for de almene boliger, og i øvrigt på samme hovedvilkår – evt. justeret – som Grøndalsvænge Allé.
(Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)
Anne Vang (A) deltog ikke ved behandling af sagen på grund af inhabilitet.
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti begærede afstemning ved navneopråb, jf. § 10, stk. 1 i Forretningsorden for Borgerrepræsentationen.
Indstillingen blev godkendt med 32 stemmer imod 11.
For stemte:
Imod stemte: Martin Geertsen (V),
Venstre
afgav følgende protokolbemærkning:
"Idet
Venstre konstaterer, at kommunen, jf. Statsforvaltningen, ikke må sælge
bygegrunde med vilkår om, at der bygges boliger til en bestemt målgruppe
(borgere med løn op til 600.000 kr.). Kommunen er også forpligtet til at sælge
byggegrunde til den højst opnåelige pris, og videre siger statsforvaltningen, at
der ikke må være restriktioner om bestemt huslejeniveau, der kan reducere
prisen, uden lovhjemmel.
Det er
således Venstres samlede konklusion, at der er en overhængende risiko for, at sagen
ikke er i overensstemmelse med loven og vi kan således ikke stemme for."