Mødedato: 13.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Udpegning til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole

Der skal udpeges to medlemmer til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,
  1. at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole, samt
  2. at Borgerrepræsentationen godkender, at direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Børner Stax udpeges som medlem til bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole

(Børne- og Ungdomsforvaltningen)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen behandlede på sit møde den 10. oktober 2013 et forslag til reviderede vedtægter for produktionsskoler. Ifølge vedtægterne for Den økologiske Produktionsskole skal Borgerrepræsentationen udpege to medlemmer til bestyrelsen.

Løsning

Den økologiske Produktionsskole er en selvejende institution med hjemsted i Københavns Kommune, der har til formål at drive produktionsskolevirksomhed efter produktionsskoleloven. Bestyrelsen består ifølge vedtægtens §3 af 9 medlemmer.

2 medlemmer udpeges af Københavns Kommune. Det ene medlem skal være politisk valgt. Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller, at direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Tobias Børner Stax, udpeges som det anden medlem af bestyrelsen for Den økologiske Produktionsskole.

Funktionsperioden følger den kommunale valgperiode.

Videre proces

Efter udpegningen giver Børne- og Ungdomsforvaltningen Den økologiske Produktionsskole besked om, hvem der er udpeget som medlemmer af bestyrelsen.
Borgerrepræsentationens bemærkninger til hvervet

Antal pladser
2 medlemmer

Særlige krav/ valgbetingelser
Der er krav om medlemsskab af Borgerrepræsentationen.
Den Økologiske Produktionsskole har tilkendegivet, at de gerne ser et medlem af Børne- og Ungdomsudvalget udpeget til bestyrelsen.

Udpegningstype
Forholdstalsvalg

Vederlag
Nej

Funktionsperiode
Funktionsperioden følger valgperioden for Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune


    Else Sommer

Beslutning

 

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. november 2014

 

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

 

Overborgmesteren blev bemyndiget til at modtage det manglende navn på det udpegede medlem af bestyrelsen for Den Økologiske Produktionsskole.

 

Fristen for indlevering blev fastsat til torsdag den 27. november 2014, kl. 12.00.

 

 

Til top