Mødedato: 13.11.2014, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. november 2014

 

Fraværende med afbud:

Ayfer Baykal, F, (sygdom).

Nishandan Ganesalingam, C, (arbejde).

 

Borgmester Pia Allerslev, V, ankom kl. 17.03 under punkt 1.

Rasmus Jarlov, C, ankom kl. 17.39 under punkt 8.

Stedfortræder:

Der forelå anmodning fra Socialistisk Folkeparti om, at Trine Schaltz (F) i henhold til § 15, stk. 1, nr. 1. i lov om kommunernes styrelse (sygdom) blev indkaldt som stedfortræder for Ayfer Baykal.

 

Borgerrepræsentationen konstaterede, at betingelserne for indkaldelse af stedfortræder var opfyldt, og at ovennævnte var rette stedfortræder.

Genoptagelse af hvervet som Borgerrepræsentant:

John Andersen, Ø, den 12. oktober 2014.

Ulrik Kohl, Ø, den 31. oktober 2014.

Dagsorden:

Der var torsdag den 13. november 2014 udsendt 1 sag til behandling uden for dagsorden vedrørende indkaldelse af stedfortræder og rokering i udvalg.

Sagen udenfor dagsorden blev besluttet behandlet efter punkt 1 på den udsendte dagsorden.

 

Forespørgsel til socialborgmesteren vedrørende Upload 18 (dagsordenspunkt 22) blev efter anmodning fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti taget af dagsordenen.

 

De to medlemsforslag om ”inddragelse af Naturstyrelsens analyse i igangværende initiativer for Københavns Havn” (dagsordenspunkt 25) og medlemsforslag om ”at Københavns Kommune skal modtage flygtninge for en midlertidig periode” (dagsordenspunkt 26) blev efter anmodning fra Radikale Venstre taget af dagsordenen.

 

Borgerrepræsentationen besluttede at behandle følgende sager under ét: nr. 8 (Cykelbaner og cykelsti på Gl. Jernbanevej) og nr. 9 (Cykelsupersti Albertslundruten, 2. etape).

 

Borgerrepræsentationen besluttede endvidere, at Charlotte Lund (Ø) var inhabil i forhold til behandlingen af dagsordenspunkt 2 (Omdisponering af midler givet i forbindelse med Nordisk Forum 2014) og derfor skulle forlade salen under punktets behandling, jf. § 14, stk. 1, i lov om kommuners styrelse.

 

Borgerrepræsentationens Sekretariat havde forud for mødet kontaktet Enhedslistens øvrige medlemmer, som oplyste, at der ikke ønskedes en stedfortræder for Charlotte Lund indkaldt under punktets behandling, jf. § 14, stk. 3, i lov om kommuners styrelse.

 

 

Dagsordenen blev herefter godkendt.

 

Mødet sluttede kl. 19.00.

 

 

 

Til top