Høringssvar vedrørende lovforslag om byfornyelse

Borgerrepræsentationen

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. november 2003

BR 527/03

Høringssvar vedrørende lovforslag om byfornyelse

Høringssvar vedrørende lovforslag om byfornyelse

Indstilling om, at det i sagsbeskrivelsen indeholdte høringssvar vedr. forslag til lov om byfornyelse og byudvikling godkendes som kommunens samlede høringssvar til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

(Økonomiudvalget)

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler

at det i sagsbeskrivelsen indeholdte høringssvar vedr. forslag til lov om byfornyelse og byudvikling godkendes som kommunens samlede høringssvar.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2003

Anbefalet.

V afgav følgende bemærkning: "Venstre er enig i hovedsigtet med udtalelsen, men mener også, at Københavns Kommune på en række områder selv kan træffe beslutninger for at sikre eksempelvis lejers interesser. Venstre vil vende tilbage til sagen ved behandlingen i Borgerrepræsentationen".

RESUME

Erhvervs- og Boligstyrelsen har fremsendt forslag til lov om byfornyelse og byudvikling i høring.

Økonomiforvaltningen har videresendt lovforslaget til Bygge- og Teknikforvaltningen samt Kvarterløftssekretariatet i Økonomiforvaltningen med henblik på en samlet kommunal besvarelse til Erhvervs- og Boligstyrelsen.

På baggrund af de indkomne høringssvar fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Kvarterløftssekretariatet har Økonomiforvaltningen formuleret et udkast til fælles høringssvar til forelæggelse på møde i Økonomiudvalget den 4. november 2003. Bygge- og Teknikforvaltningens bidrag til høringssvaret er behandlet på møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 29. oktober 2003, hvor udvalget besluttede at anbefale Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til høringssvaret. Bidragene medgår som bilag.

Som følge af den korte høringsfrist fra Erhvervs- og Boligstyrelsen er det i sagsbeskrivelsen indeholdte høringssvar fremsendt til Erhvervsboligstyrelsen d. 24. oktober 2003 med forbehold for behandling i Københavns Kommunes Økonomiudvalg og Borgerrepræsentation.

SAGSBESKRIVELSE

Erhvervs- og Boligstyrelsen har fremsendt forslag til lov om byfornyelse og byudvikling i høring.

På baggrund af de indkomne høringssvar fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Kvarterløftssekretariatet har Økonomiforvaltningen formuleret et udkast til fælles høringssvar til forelæggelse på møde i Økonomiudvalget den 4. november 2003. Bygge- og Teknikforvaltningens bidrag til høringssvaret er behandlet på møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 29. oktober 2003. hvor udvalget besluttede at anbefale Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til høringssvaret. Bidragene medgår som bilag.

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at det i sagsbeskrivelsen indeholdte høringssvar, jf. nedenfor, vedr. forslag til lov om byfornyelse og byudvikling godkendes som kommunens samlede høringssvar.

Københavns Kommunes høringssvar af 24. oktober vedr. forslag til lov om byfornyelse og byudvikling

Med skrivelse af 8. oktober 2003 har Erhvervs- o g Boligstyrelsen udsendt ovennævnte forslag i høring og anmodet om bemærkninger senest onsdag den 22. oktober 2003.

Høringsfristen har ikke muliggjort forudgående politisk behandling, og der tages således forbehold for høringssvarets behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Indledningsvis vil Københavns Kommune påpege, at der fortsat er ca. 40.000 boliger uden bad i kommunen, heraf ca. 24.000 i private andelsboligforeninger, og godt 7.000 uden indeliggende wc. Talrige ejendomme er dårligt vedligeholdt, og der er fortsat et stort behov for friarealforbedringer.

Det er derfor afgørende, at der afsættes betydelige midler til offentlig støttet byfornyelse, af hensyn til såvel den Københavnske boligmasses kvalitet og konkurrenceevne i forhold til det øvrige regionale boligmarked. Det er således utilfredsstillende, at indsatsen i høj grad er blevet forsinket af de seneste års nedskæringer.

Københavns Kommune vil ligeledes påpege, at lovforslaget vil medføre store huslejestigninger for lejerne i forbindelse med byfornyelsen, som følge af bortfaldet af huslejeloftet.

Ændring af beregningsgrundlaget fra bestemmelserne i den nugældende lov til lejelovgivningen vil medføre, at huslejen vil stige hurtigere og til et højere niveau end i dag. Konsekvensen vil være betydelige huslejestigninger, lejere der tvinges til at flytte og en markant stigning i antallet af genhusninger. De sociale konsekvenser heraf er betænkelige og resultatet må forventes at blive voksende problemer med genhusning, hvilket kan blive en bremse på byfornyelsesaktiviteten.

Den nugældende lovs regler, som giver lejerne vetoret, foreslås samtidig ophævet. Dermed fjernes grundlaget for, at lejerne kan indgå som forhandlingspart nogenlunde jævnbyrdigt med ejerne. Fratages lejerne muligheden for at øve indflydelse på bygningsfornyelsen, må det frygtes, at tidligere tiders konfrontationer mellem ejere og lejere vil genopstå.

Der opfordres til, at lejerne gives reelle muligheder for at forhandle med ejeren på lige vilkår, således som det f.eks. kendes fra aftalt boligforbedring.

I forslagets kap. 6 er den traditionelle karrevise byfornyelse videreført under overskriften "Friarealer". Der er fortsat mulighed for at foretage nedrivninger og friarealforbedringer i karreens indre, hvilket muliggør en videreførelse af den nuværende praksis, hvor en karreomfattende beslutning i større eller mindre grad suppleres med en fortrinsret til støtte til bygningsfornyelse.

Imidlertid er det ifølge forslaget ikke længere muligt at råde over ejendomme eller rive bygninger ned i forhusrækken, hvilket vil sige at ejendomme, der er for medtagne til at sættes i stand på et forsvarligt økonomisk grundlag og for gode til at kondemnere, ikke kan håndteres efter lovforslaget. Ej heller vil det være muligt at behandle ejendomme, hvor ejernes forhold gør det umuligt at gå til værks på sædvanlig vis. Sådanne ejendomme er få, men de har en ganske markant betydning, hvor de findes. Uden tvangsmidler vil byfornyelsen ikke kunne fungere optimalt som et planlægningsinstrument.

Også Kommunernes Landsforening har i skrivelse af 8. september 2003 talt for bevaring af råde-over bestemmelserne. Københavns Kommune har som boligpolitisk målsætning at skabe flere familieegnede boliger bl.a. ved sammenlægning af mindre lejligheder, der i København udgør næsten 50 pct. af boligmassen mod 18 pct. på landsbasis. Det er derfor utilfredsstillende, at forslaget medfører, at kommunens muligheder for at fremme sådanne centrale boligpolitiske målsætninger via byfornyelsen svækkes både ved bortfald af råde-over bestemmelserne og ændring af støttereglerne.

Det virker påfaldende, at regeringen viser en betydelig vilje til at tvinge lejerne i form af ophævelse af vetoregler m.m., men ikke en tilsvarende vilje til at give kommunerne muligheder for at tvinge selv den mest problematiske ejer.

Det foreslås, at almene ejendomme ikke skal kunne støttes efter loven. Det er en uhensigtsmæssig forskelsbehandling, og Københavns Kommune ønsker at tilkendegive, at støttemulighederne principielt bør gælde alle boliger uanset ejerform.

Samtidig må man fastholde den tidligere finanslovsaftale, hvorefter der som ekstraordinære rammer i 2002-2005 skulle øremærkes 4 x 25 mio. kr. til ældre almene ejendomme. I øvrigt har almene ejendomme dannet ramme om flere forsøgsprojekter, og man skal derfor foreslå, at der i den foreslåede forsøgsbestemmelse (§ 96) indføjes en mulighed for at støtte almene ejendomme.

Efter forslaget vil mulighederne for at gennemføre arbejder i ejerboliger og private andelsboliger være stærkt begrænset.

Eftersom der i København er 90.000 private andelsboliger, hvoraf næsten alle er fra før 1950, overstiger byfornyelsesbehovet i den sektor behovet i den private sektor, der indeholder færre boliger, som endda gennemsnitlig er bedre, idet 27 pct. af andelsboligerne mangler bad mod 14 pct. i gennemsnit for alle sektorer.

Forringelsen af andelsboligernes vilkår er således i direkte modstrid med den erklærede hensigt, at målrette støtten til de dårligste ejendomme. I Københavns Kommune er 41 pct. af byfornyelsesrammerne hidtil anvendt på andelsboliger.

Man skal derfor foreslå, at andelsboliger sidestilles med udlejningsejendomme for så vidt angår de arbejder, de r kan støttes, og da flere ejendomme har betydelige vedligeholdelsesproblemer, skal man foreslå, at støtten kan udgøre op til 50 pct. af de støtteberettigede udgifter.

Endvidere mangler lovforslaget en bestemmelse om garanti til andelsboligforeninger og ejerboliger, hvilket vil vanskeliggøre gennemførelsen af de besluttede arbejder, især i ejerlejlighedsejendomme, hvor der som regel er mindst 1 ejer, der ikke kan belåne sin lejlighed yderligere uden særlig sikkerhedsstillelse.

Såfremt det fastholdes, at kriteriet for at støtte en andelsboligforening er manglende wc, bør det i det mindste accepteres, at der etableres et egentligt badeværelse, hvilket svarer til gældende praksis ved påbud fra Boligkommissionen efter den nugældende lov.

Københavns Kommune vil fremhæve det positive i, at rammestyringen ændres fra aktivitetsrammer til udgiftsrammer, og vil ligeledes fremhæve det positive i, at Helhedsorienteret byfornyelse videreføres i styrket form under betegnelsen "Områdefornyelse".

Derimod finder Københavns Kommune det kritisabelt, at byrdefordelingen mellem stat og kommune, hvad angår områdefornyelse, forskydes til ugunst for kommunen. For de to kvarterløftsprojekter, som startede i Københavns Kommune i 2001 (Nørrebro Park Kvarter og Nord-Vest), refunderes 65 pct. af de kommunale udgifter af staten. Ifølge lovforslaget reduceres den statslige refusion fremover til 33,3 pct. af de kommunale udgifter.

Samtidig vil lovforslagets overgangsregler ikke tilgodese en række forhold af stor betydning for de igangværende kvarterløftsprojekter i Københavns Kommune. Det drejer sig om følgende:

· Ifølge tidligere tilkendegivelser fra det daværende By- og Boligministerie blev det stillet i udsigt, at Kvarterløftsprojektet for Holmbladsgadekvarteret fik en ekstraordinær byfornyelsesramme på 30 mio. kr. i 5 år (2002-2006) til fortsættelse af bygningsforbedringsindsatsen i området og at Kongens Enghave fik 20 mio. kr. om året i 10 år (2002-2011) primært til fortsættelse af lejlighedssammenlægningsstrategien i bydelen.

Ministeriet meddelte, at ministeriet ikke kunne forpligtes mere end et budgetår af gangen dvs. kommunen skulle hvert år søge ministeriet om tilsagn. Det blev gjort i 2002 og 2003 med positivt resultat og i september blev der igen søgt for 2004 om ekstraordinære rammer. Der er endnu ikke modtaget svar på ansøgningen. Såfremt kommunen modtager tilsagn herom de kommende år, forventes det, at rammen skal administreres efter den nye lovs regler.
Dette medfører, for Holmbladsgadekvarterets vedkommende, at mulighederne for områdets andelsboliger vil blive begrænset, jf. ovenfor.

· For Kvarterløftsprojektet for Kongens Enghave vil konsekvenserne blive mere markante. Her - hvor andelen af lejligheder på 1 og 2- værelses lejligheder er 72 pct. - er strategien at forøge andelen af lejligheder på 3 værelser og derover ved lejlighedssammenlægninger. Lejlighedssammenlægningsstrategien vil fremover næppe kunne realiseres som planlagt. Halvdelen af boligerne i bydelen er almene boliger, der – på samme vis som andelsboligerne – ikke vil kunne få støtte til lejlighedssammenlægning.

Der skal opfordres til, at der findes en løsning på disse problemer, således at de tidligere tilkendegivelser fra ministeriet kan følges op.

Kondemneringsbestemmelserne opretholdes nogenlunde uændret, men muligheden for at meddele påbud om udførelse af nærmere angivne arbejder afskaffes. Der mangler således en mellemting mellem forbud og intet indgreb.

Der bør fortsat være en påbudsbestemmelse, hvorefter Boligkommissionen kan påbyde visse arbejder. Herom henvises til vedlagte notat af 17. oktober 2003 fra Kontoret for Boligkommissionen.

Fristen for kommunens godkendelse af regnskaber for enkeltejendomme foreslås halveret fra 6 til 3 måneder med den begrundelse, at "det administrative styringssystem BOSSINF-BYF til styring og kontrol af byfornyelsesudgifterne siden fastsættelsen af 6 måneders fristen er blevet udvidet til at omfatte regnskabsgodkendelsen, hvilket betyder en lettelse i den kommunale sagsbehandling".

Hertil bemærkes at de statslige indberetningssystemer ikke hidtil har bidraget til lettelse af enkeltsagsbehandlingen, men bidrager til at skabe et løbende overblik.

En seriøs sagsbehandling kan ikke forventes i alle tilfælde inden for 3 måneder, og man skal foreslå, at dette forslag genovervejes.

Genhusningsretten – også den midlertidige – for ejere og andelshavere foreslås afskaffet med den begrundelse, at de pågældende efter de nye regler er gået ind for projektet og dermed selv er skyld i problemet. Efter de nugældende regler har også lejere indflydelse på projekterne, men har desuagtet genhusningsret. Det er ikke usædvanligt, at beboerne går ind for projektet alene fordi det udløser genhusningsret for de pågældende.

Man skal foreslå, at de nugældende regler opretholdes, hvorefter arbejdets omfang – ikke ejerforholdene – er afgørende for genhusningsretten. I det mindste må der fastholdes en genhusningsret for ejere eller andelshavere, der skal flytte som følge af en beslutning om nedrivning af boliger i forbindelse med etablering af fælles gårdanlæg.

Adgangen til at yde et tilskud til dem, der selv finder en ny bolig mangler i forslaget. Denne bestemmelse har hidtil givet mange administrative og økonomiske besparelser, hvorfor den ikke alene burde fastholdes, men udvides til at omfatte midlertidig genhusning.

Med den påtænkte hurtige ikræfttræden af loven vil et antal beslutninger om forbedringer af enkeltejendomme, der er truffet efter den gældende lovs § 11, stk. 5 ikke kunne opnå rammetræk i år, så de kan realiseres efter nugældende regler. For så vidt angår andelsboligforeninger kan tilsvarende beslutninger ikke træffes efter de foreslåede nye regler.

I betragtning af, at de ganske omfattende ændringer, der sker med kort varsel, griber ind i igangværende planlægningsforløb, skal man foreslå, at lovens ikrafttræden udskydes til 1. juli 2004, så rammerne i 2004 til dels kan anvendes til færdiggørelse af de igangværende sager. Hermed undgås et muligt planmæssigt hul, som det også er omtalt i skrivelse af 2. september 2003.

Bilag til fremsendt høringssvar – Boligkommisionens kommentarer

Kommentarer til kap. 9 – om afhjælpning af sundhedsfare og brandfare ved beboelse i Forslag til lov om byfornyelse og byudvikling, som dette er fremsat af økonomi- og erhvervsministeren.

Kap. 9 administreres i Københavns Kommune af Københavns Boligkommission.

Ifølge det nugældende Kap. 9 har Boligkommissionen 2 handlemuligheder når der konstateres boligforhold, som indebærer sundhedsfare eller brandfare:

§ 166 Der kan meddeles påbud om afhjælpning af sundhedsfare eller brandfare

§ 167 Der kan nedlægges forbud mod beboelse eller ophold.

Handlemuligheden efter § 166 (påbud) er bortfaldet i lovforslaget.

Ad § 167

Boligkommissionen har siden 1983 (efter fremkomst af den nye byfornyelseslov fra 1983) nedlagt forbud mod beboelse i 1680 boliger i 262 ejendomme. Alle disse boliger var sundhedsfarlige at bebo.

Ad § 166

Boligkommissionen har siden 1990 meddelt påbud om afhjælpning af sundhedsfare for 69 ejendomme med 1405 lejligheder, typisk påbud om indretning af wc i lejligheder, som delte wc med naboen eller flere. En mindre del af påbudene var dog alene for at afhjælpe brandfare, især ved korridorhuse, jf. nedenfor.

Alle disse påbud er dog først meddelt når ejendommens ejer og beboere ønskede påbudene (bortset fra påbudene om brandsikring), og for at dette har kunnet lykkes, har Boligkommissionen over længere tid vejledt de givne ejendomme om Boligkommissionens byfornyelse.

Boligkommissionens byfornyelse er således "frivillig byfornyelse" af lejligheder med fælles-wc'er.

De 69 ejendomme er alle blevet (eller er på vej til at blive) byfornyede tilsvarende det indtil nu almindelige byfornyelsesniveau, via supplerende byfornyelsesstøtte efter § 11, stk. 5.

Man kan sige, at Boligkommissionens påbud efter § 166 har igangsat byfornyelse af de klart dårligste ejendomme i København, og at Boligkommissionen herved har stor erfaring med gennemførelse af frivillig byfornyelse.

Boligkommissionen ønsker derfor at kunne fortsætte denne frivillige byfornyelse af Københavns dårligste ejendomme og dette også ved andelsboligforeninger med fælles-wc'er.

Boligkommissionen ønsker således at påbudsmuligheden i Kap. 9 bibeholdes, og at andelsboliger med fælles-wc'er stadig vil kunne opnå midlertidig genhusning, permanent genhusning og byfornyelse op til det indtil nu gældende niveau – tilsvarende lovforslaget om udlejningsejendomme – for med sikkerhed at kunne løse de dårligste boligforhold også i andelsboliger.

Boligkommissionen har forsøgt byfornyelse af ejerlejligheder med fælles-wc'er, men dette er ikke lykkedes.

Kontoret for Boligkommissionen skønner, at der i København stadig er 3.000 til 3.500 lejligheder, som deler wc med naboen eller flere. Lejlighederne er beliggende på Østerbro, på Ydre Nørrebro og på Ydre Vesterbro.

Ejendomme med fælles-wc'er er privatejede, andelsboligforeninger og ejerlejligheder, dog nok antalsmæssigt fordelt således, at der er flest andelslejligheder, derefter privatejede lejligheder og sidst ejerlejligheder.

Til støtte for bibeholdelse af Boligkommissionens påbudsmulighed efter § 166 skal der også peges på følgende 2 andre forhold fra "dagligdagen" i København:

A

Beboelsesbygningerne i København opført fra ca. 1850 til 1930, er opført med fugtsugende og fugttransporterende murværk helt ned til den udgravede grund, det vil sige helt ned til jord og vandførende lag i jorden.

Et sådant murværk suger og transporterer fugt nedefra og op til kælderlejligheder og til visse stuelejlighed er og kan dermed udgøre sundhedsfarlige forhold for beboere i kælder- og stuelejligheder.

Boligkommissionen har med den nugældende lov typisk

- efter § 167 nedlagt forbud med beboelse i kælderlejligheder med grundfugt i væggene, og

- efter § 166 meddelt påbud om udførelse af vandret fugtspærre mv. i stuelejligheder med grundfugt i væggene.

Den nye lov medfører, at stuelejligheder med sundhedsfare som følge af grundfugt nødvendigvis må nedlægges, og dette anses ikke for hensigtsmæssigt. Efter et forbud mod beboelse kan ejendommens ejer vælge at benytte lokaliteterne til andet end beboelse – det er det klart billigste – og herved kan der meget vel blive mange mere eller mindre ubenyttede stuelokaliteter i byen.

B

Den særlige lov om brandsikring af ældre beboelsesbygninger fra 1976 stiller krav om at korridorhuse ikke mere må forekomme. Korridorhuse er bygninger, hvor lejligheder kun har adgang til 2 trapper via fællesgange (korridorer – korridorlejligheder).

Denne lov har nedlagt flere hundrede korridorlejligheder i København, men det har via Boligkommissionens arbejder mod forventning vist sig, at der stadig findes korridorlejligheder i byen, især i tagetager, men også i alle etager i bygninger opført sidst i 1930'erne kort før Københavns byggelov fra 1939.

Det er sandsynligt, at der stadig findes ikke endnu kendte korridorlejligheder i København, og det anses derfor for hensigtsmæssigt at bibeholde påbudsmuligheden efter byfornyelsesloven, fordi nedlæggelse af korridorer kræver genhusning, og derfor ikke kan gennemføres efter brandsikringslovgivningen.

Hertil kommer at påbudsmuligheden efter byfornyelsesloven – som skal støttes med byfornyelsesmidler – indebærer, at man kan vælge dette fremfor påbud efter brandsikringsloven, som vil medføre huslejestigning for alle lejligheder i ejendommen, også for lejligheder som ikke måtte være omfattet af påbudet.

En større del af Boligkommissionens sager medfører i øvrigt såvel forbud mod beboelse (typisk i kælderlejligheder eller meget små lejligheder, som det ikke vil være rimeligt at byforny), som påbud for øvrige lejligheder med fælles-wc'er.

Muligheden for en kombinering af forbud og påbud ved frivillig byfornyelse har således vist sig hensigtsmæssig.

Overgangsbestemmelser

Boligkommissionen har efter den nugældende lovs § 166 meddelt påbud om indretning af wc i lejligheder med fælles-wc for 3 ejendomme ejet af andelsboligforeninger og samtidig stillet foreningerne i udsigt, at ejendommene efter § 11, stk. 5 vil kunne få byfornyelse op til det indtil nu almindelige byfornyelsesniveau.

De 3 andelsboligforeninger har for at opnå dette over flere år

- haft flere møder med Kontoret for Boligkommissionen,

- afholdt flere generalforsamlinger, og ændret vedtægter for at kunne lægge lejligheder sammen,

- planlagt og allerede nu påbegyndt lejlighedssammenlægninger, blandt andet for at begrænse byfornyelsesudgifterne og

- afholdt betydelige udgifter til rådgivere mv. for opnåelse af det indtil nu almindelige byfornyelsesniveau.

Det må således meget henstilles, at der ved dispensationsmulighed eller i overgangsbestemmelserne gives mulighed for, at ejendomme, som har fået påbud af Boligkommissionen, vil kunne få genhusninger og offentlig byfornyelsesstøtte efter de nugældende regler.

Ad § 79. Forbedringsforslag

Med lovforslagets § 79, stk. 1, er der indført et nyt begreb nemlig, at ejeren "kan søge kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forslag til ombygning", "som afhjælper forhold, der har begrundet kondemneringen".

Hvis man vil sætte et økonomisk bud på forskellen mellem o mbygning efter nævnte nye stk. 1 – og stk. 2, som er tilsvarende den nugældende bestemmelse – så må det skønnes, at ombygning efter stk. 1 vil udgøre en økonomi på 20 - 40 % af økonomien for ombygning efter stk. 2.

Det bør derfor ligesom i den nugældende lov være entydigt til hvilket niveau, der skal istandsættes efter kondemnering, og det skal derfor anbefales, at der i den nye lov ikke bliver nævnte ændringer, men at de nugældende bestemmelser for forbedringsforslag i det hele videreføres uændret.

Andet

Det må vel være en fejl når der i "Bemærkninger til lovforslaget" "Til § 81" angives: "Boligkommissionens afgørelser vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen". Ankemuligheden må alene være Byfornyelsesnævnet.

I kap. 3 angives, at indretning af wc og bad vil kunne opnå byfornyelsesstøtte. I kap. 4 angives, at indretning af wc – men ikke bad – vil kunne opnå støtte.

Uden at gå nærmere ind på denne forskel, kan det ud fra Boligkommissionens erfaringer orienterende oplyses, at indretning af 1 wc-rum, som koster ca. 130 – 140.000 kr., nok kan gennemføres uden midlertidig genhusning, men at indretning af 1 wc-baderum, som koster ca. 260 – 270.000 kr., vil nødvendiggøre midlertidig genhusning, jf. bemærkningerne til lovforslaget om, at midlertidig genhusning ved andelsboligforeninger ikke mere anses for nødvendig.

Forbehold

Københavns Boligkommission – der som nævnt administrerer byfornyelseslovens Kap. 9 – består (som loven foreskriver) af 3 politikere fra Borgerrepræsentationen, 4 teknisk sagkyndige, 1 repræsentant fra grundejerne og 1 repræsentant fra lejerne.

Der må således – som følge af den korte høringsfrist – tages forbehold overfor Boligkommissionens senere behandling af lovforslagets ændringer af Kap. 9.

ØKONOMI

MILJØVURDERING

ANDRE KONSEKVENSER

HØRING

Lovforslaget har været i høring i Bygge- og Teknikforfvaltningen samt Kvarterløftssekretariatet i Økonomiforvaltningen.

BILAG

Bilag 1 Høringssvar fra Kvarterløftssekretariatet.

Bilag 2 Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling vedr. udkast til lov om byfornyelse og byudvikling. behandlet på møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 29. oktober.

Bilag 3 Udkast til lov om byfornyelse og byudvikling

Bilag 4. Beslutningsprotokol vedr. Bygge- og Teknikudvalgets behandling af indstilling vedr. udkast til lov om byfornyelse og byudvikling - eftersendes.

Erik Jacobsen

/ Bjarne Winge

Til top