Medlemsforslag vedrørende dækning af Øksnehallens/Den Brune Kødbys underskud
Medlemsforslag vedrørende dækning af Øksnehallens/Den Brune Kødbys underskud
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. november 2003
BR 502/03
Medlemsforslag vedrørende dækning af Øksnehallens/Den Brune Kødbys underskud
Medlemsforslag vedrørende Den Brune Kødby
(Stillet af Jens Kjær Christensen (Ø) og Leslie Arentoft (V):
Borgerrepræsentationen bekræfter sin tidligere beslutning om, at såfremt overførslen af Den Brune Kødby med det forudsatte aktivitetsomfang medfører øgede udgifter til Kultur- og Fritidsudvalget, kompenserer Borgerrepræsentationen for disse øgede udgifter, således at overførslen er udgiftsneutral. Såfremt regnskaberne for de pågældende år viser, at den samlede drift af Den Brune Kødby medfører et underskud, finansierer Borgerrepræsentationen dette underskud ved et træk på kassen, således at driften af den Brune Kødby er udgiftsneutral for Kultur- og Fritidsudvalget.
INDSTILLING
Medlemsforslag om dækning af Øksnehallens/Den
Brune Kødbys underskud
(Stillet af Jens
Kjær Christensen (Ø) og Leslie Arentoft, (V)):
Borgerrepræsentationen
bekræfter sin tidligere beslutning om, at såfremt overførslen af Den Brune
Kødby med det forudsatte aktivitetsomfang medfører øgede udgifter til Kultur-
og Fritidsudvalget, kompenserer Borgerrepræsentationen for disse øgede
udgifter, således at overførslen er udgiftsneutral. Såfremt regnskaberne for de
pågældende år viser, at den samlede drift af Den Brune Kødby medfører et
underskud, finansierer Borgerrepræsentationen dette underskud ved et træk på
kassen, således at driften af den Brune Kødby er udgiftsneutral for Kultur- og
Fritidsudvalget.
Motivering
I forbindelse med
overførelse af Øksnehallen fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Kultur-
og Fritidsforvaltningen blev der ikke afsat midler til hallens drift.
Borgerrepræsentationen besluttede den 29.
marts 2001, at "såfremt overførslen af Den Brune Kødby med det forudsatte aktivitetsomfang
medfører øgede udgifter til Kultur- og Fritidsudvalget, kompenserer
Borgerrepræsentationen for disse øgede udgifter, således at overførslen er udgiftsneutral."
På denne baggrund dækkede Borgerrerepræsentationen Kultur- og Fritidsudvalgets
merudgifter i 2001. Tilsvarende må
Borgerrepræsentationen dække merudgifterne for 2002 og 2003. Det indstilles på den baggrund, at det
samlede underskud på Den Brune Kødby i 2002 og 2003 dækkes ved træk på kassen.
Nettounderskuddet
for hele Den Brune Kødby var i 2002 2,4 mio. kr. Tallene for 2003 er ikke endeligt
gjort op endnu.
Formålet med
medlemsforslaget er at sikre, at der findes en ordning på tilsvarende måde som
i 2001, således at merudgifterne ikke belaster Kultur- og Fritidsudvalgets
øvrige aktiviteter.