Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. november 2003

 

 

BR 493/03

Omlægning af støttepædagogområdet

Omlægning af støttepædagogområdet

 

 

Indstilling om, at forslag til ny fleksibel tildeling af støtteressourcerne til omlægning af støttepædagogområdet godkendes, samt at ordningen evalueres om et år på baggrund af en høring hos institutioner, forældre, støttepædagoger, pædagogiske konsulenter og organisationer

                                                                 (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)               

 

 

INDSTILLING

BILAG BR 406/03

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at budgettet til støttepædagoger opskrives med 7,4 mill. kr. i 2003 og frem, fordelt med 4,2 mill. kr. til budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov, og 3,2 mill. kr. til budgetområde 6 handicappede, samt at denne budgetopskrivning i 2003 finansieres ved en éngangs budgetoverførsel fra budgetområde 1 servicetilbud til børnefamilier og i 2004 og frem finansieres ved hhv. demografimidlerne på budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov, og ved DUT-midler og forældrebetaling på budgetområde 6 handicappede.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der indføres fuld forældrebetaling på tilbud til handicappede børn, dvs. betaling svarende til normalområdet, således at forældre til handicappede børn sidestilles med andre forældre.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder forslag til ny fleksibel tildeling af støtteressourcerne.

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at borgmesteren sender et svarbrev til 6 daginstitutioner på Indre Nørrebro i overensstemmelse med udvalgets beslutning.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 25. juni 2003

Bo Asmus Kjeldgaard (F) gjorde opmærksom, at indstillingens første ­at vedrørte en budgetoverførsel mellem budgetområder. Der burde derfor stå, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler at-punktet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

På baggrund af et møde med LFS havde Bo Asmus Kjeldgaard (F) følgende ændringsforslag:

"at ordningen evalueres om et år på baggrund af en høring hos institutioner, forældre, støttepædagoger, pædagogiske konsulenter og organisationer".

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ændringsforslaget med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Bo Asmus Kjeldgaard, F	X
Frank Hedegaard, F	X
Rikke Fog-Møller, Ø	X
Manu Sareen, B	X
Mona Heiberg, A				X
Finn Rudaizky, A			X
Hanne Nielsen, A				X
Michael Rosenmark, C				X
Jesper Schou Hansen, V				X
Majbritt Mamsen, C	X
Carl Christian Ebbesen, O	X
RESULTAT	6		1	4

 

Majbritt Mamsen (C) havde følgende ændringsforslag:

"at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen redegør for, hvad den resterende del af de 18 mill. kr. i DUT kompensation anvendes til. Herunder vurderer om der er mulighed for at omprioritere midler til støttepædagogområdet. Desuden udarbejdes en oversigt over, hvad forbedringerne på 7,4 mill. kr. betyder for de enkelte bydele".

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte ændringsforslaget med følgende stemmeafgivelse:

MEDLEM	FOR	IMOD	UNDLOD	FRAVÆRENDE
Bo Asmus Kjeldgaard, F	X
Frank Hedegaard, F	X
Rikke Fog-Møller, Ø	X
Manu Sareen, B	X
Mona Heiberg, A				X
Finn Rudaizky, A			X
Hanne Nielsen, A				X
Michael Rosenmark, C				X
Jesper Schou Hansen, V				X
Majbritt Mamsen, C	X
Carl Christian Ebbesen, O	X
RESULTAT	6		1	4

 

Et enigt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bad desuden Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om at give en kvartalsvis oversigt over anmodninger og tildelinger i de enkelte bydele.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte herefter indstillingen med ovennævnte ændringer.

 

Manu Sareen (B), Carl Christian Ebbesen (O) og Majbritt Mamsen (C) havde følgende protokolbemærkning:

"B, C og O er glade for, at der tilføres 7,4 mill. kr. til støttepædagogtimer, men ønsker at der bliver sat ekstra fokus på området. Det er uacceptabelt og kritisabelt, at dette område halter bagefter både hvad angår støttepædagogtimer og specialinstitutioner. Det vil vi ganske enkelt ikke acceptere".

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Med baggrund i ubalancen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetforslag for 2004 (jf. Forventet regnskab 2003, per juli 2003) foreslås det, at nærværende sag indgår i Økonomiudvalgets behandling af budget 2004"

 

Se vedlagte notat.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 19. august 2003

Økonomiforvaltningens indstilling blev anbefalet.

 

 

 

RESUME

Der har de seneste år været et voksende merforbrug på støttepædagogområdet. Merforbruget skyldes den demografiske udvikling med flere børn, et øget pres på forebyggelsesområdet, samt en stigning i andelen af børn med autisme. Hertil kommer meget lange udredningstider på børn, som venter på plads i en basisgruppe eller specialbørnehave. Det forventede merforbrug på støttepædagoger i 2003 er opgjort til 7,4 mill. kr., fordelt med 4,2 mill. på budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov, og 3,2 mill. kr. på budgetområde 6 handicappede.

 

Den nuværende organisering og udmøntning af støtteressourcerne, som er fastlagt i Støttehåndbogen, er ikke tilstrækkeligt fleksibel i forhold til de psyko-sociale og handicappede børns behov i dag. Der foreslås derfor en ny organisering, som samtidig giver en hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne. Støttepædagogordningen fortsætter som en central del af indsatsen på børneområdet, men de enkelte støttepædagoger kan fremover f.eks. indgå i smågrupper for børn med ensartede problemer. Indenfor rammerne af disse grupper skal kompetenceudvikles i bestemte institutioner eller aftales andre konkrete tiltag, som målrettes til de pågældende børns aktuelle støttebehov.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

1.      Formål med støttepædagogindsatsen

Formålet med støttepædagogindsatsen er, at børn med psyko-sociale vanskeligheder og handicappede børn, ved at modtage en særlig støtteindsats tilpasset deres individuelle behov, kan forblive i et ordinært dagtilbud, og dermed bevare tilknytningen til normalområdet samt lokalområdet.

 

Tilbud om støttepædagog sikrer, at de ordinære daginstitutioner bliver mere rummelige. Støttepædagoger er i mange tilfælde den bedste støttemulighed for såvel barnet som daginstitutionen, da støttepædagoger skal bruges til specifikke opgaver, der sigter mod at bringe det støttekrævende barn ind i en positiv udvikling. Støtten gives primært midlertidigt i 3-6 måneder.

 

Støtteressourcer gives i dag i form af fastansatte støttepædagoger og i form af støttetimer, dvs. en opnormering af institutionens personale. Ved sidstnævnte metode får daginstitutionen mulighed for at "frikøbe" én af dens egne medarbejdere, f.eks. barnets primærpædagog, til at varetage den særlige støtte til barnet. Ifølge Støttehåndbogen skal hovedparten af støttemidlerne (75 pct.) anvendes til fastansættelse af støttepædagoger, mens de resterende midler primært skal anvendes til vikardækning.

 

Ved indførelsen af teamorganisering og etablering af de fire handicapcentre besluttede Borgerrepræsentationen, at børnefamilie-teamene i lokal- og handicapcentre fremover skulle have det budgetmæssige, ledelsesmæssige og faglige ansvar for støttepædagogtilbuddet (for hhv. psyko-sociale og handicappede børn). Formålet var at sikre, at støttepædagogindsatsen overfor børn i daginstitutionen blev en integreret del af den indsats, der i øvrigt foretages overfor børnene og deres familier.

 

2. Budget og økonomisk udvikling på støttepædagogområdet

Budgettet på støttepædagogområdet var frem til 2002 placeret på budgetområde 1 servicetilbud til børnefamilier. I 2003 blev budgettet vedrørende støttetimer til psyko-sociale børn overflyttet til budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov, mens budgettet til støttepædagogtimer til handicappede børn blev overflyttet til budgetområde 6 handicappede. Budgettet til støttepædagogordningen reguleres hvert år med P/L-fremskrivning, samt en regulering udfra ændringen i antallet af daginstitutionspladser, via demografimidlerne.

 

Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i forbruget på støttepædagogordningen 2000-2003. Det ses, at forbruget er steget voldsomt, fra 25,3 mill. kr. i 2000, til forventet ca. 40 mill. kr. i 2003, resulterende i et forventet merforbrug på 7,4 mill. kr. 

 

Tabel 1: Forbrugsudvikling og budget på støttepædagogordningen 2000-2003, mill. kr.

	2000	2001	2002	2003
Lokalcentre (psyko-sociale børn)	10,8	12,1	26,7	22,3
Handicapcentre (handicappede)	8,4	11,9	11,7	17,4
De 4 forsøgsbydele*	6,1	7,9	0	0
Forbrug i alt	25,3	31,9	38,4	39,7
Budget i alt	27,9	33,2	31,2	32,3
Merforbrug i alt**	-2,6	-1,3	7,2	7,4

* Forsøgsbydelene ophørte pr. 1.1.2002. Forsøgsbydelenes støttepædagogbudgetter og -forbrug i 2000 og 2001 er usikre pga. mangelfuld dokumentation og kan være svære at sammenligne med de øvrige bydeles budgetter og forbrug. Forsøgsbydelenes støttepædagogordning dækkede også fritidshjem, hvilket FAF's ikke gør. Da det ikke har været muligt at fremskaffe budgettal for Indre Nørrebro og Valby for 2000, er her anvendt forbrugstallene.

** Merforbruget er for handicapcentrene baseret på centrenes egne prognoser, for lokalcentre på en fremskrivning af forbrugsudviklingen 2001-2002.

 

I tabel 2 ses budgetudviklingen, og fordelingen af denne 2000-2003. For både tabel 1 og 2 gælder, at forskydningerne i forbrug og budget mellem lokalcentre, handicapcentre og forsøgsbydele skyldes omflytning af sager i forbindelse med nedlæggelse af forsøgsbydelene. Alle sager og tilhørende udgifter er placeret korrekt i 2003. Det ses, at budgettet har været stort set uforandret siden 2001.

 

Tabel 2:  Udvikling i budget til støttepædagoger 2000-2003, mill. kr.

	2000	2001	2002	2003
Lokalcentre (psyko-sociale børn)	11,5	12,5	20,8	18,1
Handicapcentre (handicappede)	8,6	10,3< o:p>	10,4	14,2
De 4 forsøgsbydele	7,8	10,4	-	-
I alt	27,9	33,2	31,2	32,3

 

På baggrund af en undersøgelse fra 1998, der viste fordelingen af sager med psyko-sociale børn og handicappede børn på det tidspunkt var 60:40, blev det besluttet, at budgettet til støttepædagoger skulle fordeles mellem lokal- og handicapcentre efter samme nøgle. Denne fordeling blev ligeledes anvendt ved tilbageførslen af budgetmidler fra forsøgsbydelene.

 

I tabel 3 er opdelt merforbrug og forventet merforbrug 2000-2003 på lokal- og handicapcentre. Det forventede merforbrug i 2003 på 7,4 mill. kr. er fordelt med 4,2 mill. kr. på lokalcentrene (budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov), og 3,2 mill. kr. på handicapcentrene (budgetområde 6 handicappede).

 

Tabel 3: Merforbrug på støttepædagogområdet 2000-2002 samt forventet merforbrug 2003

	2000	2001	2002	2003
Lokalcentre (psyko-sociale børn)	-0,7	-0,4	5,9	4,2
Handicapcentre (handicappede)	-0,2	1,6	1,3	3,2
Forsøgsbydele	-1,7	-2,5	-	-
I alt	-2,6	-1,3	7,2	7,4

* Samme forbehold som angivet under tabel 1 er gældende.

 

 

3. Årsager til forbrugsudviklingen

Den voldsomme forbrugsudvikling beskrevet i afsnit 2 skyldes flere forhold:

a)      Generelt: Demografiske udvikling

b)     Psyko-sociale børn: Prisstigninger og generelt udgiftspres på forebyggelsesområdet.

c)     Handicappede børn: Stigende andel af børn, der visiteres til støttepædagog, især pga. stærkt stigende andel af børn med autisme.

 

a)     Generelt: Demografiske udvikling.

Støttepædagogordningen retter sig mod børn i førskole-alderen, og denne gruppe har været stærkt stigende i Københavns Kommune de seneste år.

 

Tabel 4: Demografisk udvikling i 0-8 årige, Københavns Kommune 1993, 2000-2006.

	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
0-8 årige	48.506	49.603	50.329	50.945	52.510	53.174	53.706
Indeks 2003=100	95,2	97,4	98,8	100,0	103,1	104,4	105,4

Kilde: Statistikbanken, Københavns Statistiske Kontor. Pr. 1.januar de pågældende år. 2004-2006 er prognosetal.

 

I tabel 4 ses, at antallet af børn i målgruppen for støttepædagogordningen er stigende, og alene 2003-2004 forventes stigningen at være 3,1 pct.

 

b) Psyko-sociale børn: Prisstigninger og generelt udgiftspres på forebyggelsesområdet

Forbrugsstigningen på dette område er en konsekvens af det generelle udgiftspres og aktivitetsstigning på forebyggelsesområdet på budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov. Det udvikling er foregået både i Københavns Kommune og på landsplan.

 

Forbrugsudviklingen og merforbruget på forebyggelsesområdet skyldes dels prisstigninger, dels en stigende aktivitet i forhold til de tilbud, der hjælper det enkelte barn og familierne til at bibeholde en kontakt til normalsystemet ved at støtte i hjemmet eller i daginstitutionerne. Konsekvensen er en stigning i antallet af børn, der via den forebyggende indsats i dag netop undgår døgnanbringelse. Barnet vil da typisk fortsat modtage dagtilbud, hvor støttepædagog kan indgå som del af den samlede indsats for at holde familien samlet.

 

I tabel 5 ses udviklingen i antallet af familier, der modtager støtte i hjemmet. Fra 2000 til 2002 har der været en stigning på 50 pct.

 

Tabel 5:

Udviklingen i antal familier, der modtager pædagogisk friplads og støtte i hjemmet 2000-2002.

Antal børn/familier	2000	2001	2002	Stigning       2000-2002	Stigning       2000-2002
Støtte i hjemmet	584	857	878	294	50 pct.

Kilde: BUS og KØR.

 

På grund af det øgede pres på området har det været nødvendigt at afvige fra de i Støttehåndbogen fastsatte 18,5 timer pr. barn, for med de givne ressourcer at kunne tilgodese flere børn. Der bliver i gennemsnit i lokalcentrene bevilget 14,5 støttepædagogtimer pr. barn. Selv med denne nedgang i timetallet for det enkelte barn, er der fortsat et stort pres på området. Dette ses dels i det forventede merforbrug (tabel 3, side 3), dels i at 66 pct. af børnene venter i gennemsnit på støtte i op til 12 uger, mens 20 pct. venter i mere end 16 uger. På indre Nørrebro er den gennemsnitlige ventetid på støtte oppe på  9 måneder.

 

c) Handicappede børn: Stigende andel af børn, der visiteres til støttepædagog, især pga. stærkt stigende andel af børn med autisme.

Merforbruget og forbrugsudviklingen på handicapområdet skyldes dels den demografiske udvikling, dels en voldsom stigning i antallet af børn diagnosticeret med autisme.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen råder p.t. over 55 basispladser i daginstitutioner og 142 specialbørnehavepladser. Som det fremgår af tabel 6 har pladstallet været uændret siden 2001. Pga. det stigende børnetal er der sket et reelt fald i dækningsgraden.

 

Tabel 6: Udviklingen i antallet af basispladser og specialbørnehavepladser på handicapområdet, 1999-2003.

	2000	2001	2002	2003
Basispladser	49	55	55	55
Specialbørnehavepladser	118	142	142	142
I alt*	167	197	197	197

* Heraf sælges aktuelt 26 udenamtsligt. Denne andel har været konstant i perioden.

 

Den nuværende kapacitet er ikke tilstrækkelig, idet p.t. 70 børn venter på en plads (se tabel 7). En stor del af børnene (29) får i ventetiden en normal daginstitutionsplads kombineret med støttepædagog. Disse børn er ofte betydeligt "tungere" end den målgruppe, som støttepædagogordningen oprindeligt var tiltænkt, hvorfor det ofte er nødvendigt at anvende et større antal timer pr. barn, end det oprindeligt var tiltænkt med ordningen. Alternativt er der også igangsat støtteforhold, hvor få støttetimer kombineres med, at en af forældrene passer barnet hjemme. Forældrene får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste.

 

Det aktuelle pres på støttepædagogområdet er illustreret i tabel 7 nedenfor. Aktuelt modtager 143 børn støttepædagog, men af disse modtager 29 støttepædagog som en midlertidig foranstaltning, mens de er på venteliste til en special- eller basisplads. Som vist ovenfor forventes i 2003 et merforbrug på støttepædagogordningen på handicapområdet på 3,2 mill. kr. Hvis den aktuelle venteliste på 9 børn skulle fjernes vil det medføre yderligere udgifter på 1,5 mill. kr.

 

Tabel 7: Antal handicappede børn med støttepædagog og på venteliste til støttepædagog eller basis/specialplads, pr. maj 2003.

Permanent støttepædagog	114
På venteliste til special- eller basisplads, med støttepædagog i ventetiden	29
Handicappede børn med støttepædagog i alt	143
På venteliste til støttepædagog	9
På venteliste til special/basisplads*	41
Handicappede børn på venteliste til støttepædagog eller special/basisplads i alt	50

* Her er modregnet de 6 basispladser, der er under etablering.

 

Det store pres på området skyldes især en stigning i antallet af børn med autisme. Dels er man pga. den faglige udvikling bedre til at diagnosticere, dels er målgruppen blevet udvidet.

 

Der sker i dag ingen særskilt registrering af børn med autisme i Københavns Kommune, så udviklingen over tid kan ikke direkte dokumenteres. Det er dog oplyst fra Børneklinikken, at et stigende antal børn får stillet diagnosen på Bispebjerg børnepsykiatrisk afdeling, ligesom en undersøgelse offentliggjort i The New England Journal of Medicine, viser, at forekomsten af børn med autisme i aldersgruppen 5–9 år er femdoblet i perioden 1990 til 2000[1].

 

Aktuelt er kun 18 ud af Københavns Kommunes i alt 197 basis- og specialpladser målrettet børn med autisme. Der er i udbygningsplanen for daginstitutionsområdet afsat midler til etablering af yderligere 6 basispladser målrettet børn med autisme[2], men behovet skønnes langt større. Aktuelt venter 4 børn med autisme på støttepædagog, mens 22 venter på basis- eller specialplads. Det antages, at yderligere 30 børn vil få diagnosen autisme i 2003[3], hvilket vil bringe antallet af børn med autisme op på 74. Center for Autisme anslår, at 60 ud af 10.000 børn i aldersgruppen 0–8 år vil få en diagnose indenfor autismeområdet, hvilket jf. befolkningstallet i Københavns Kommune på 50.945 0-8 årige pr. 1. januar 2003 (se tabel 4) svarer til 283 børn.

 

Der er således intet der tyder på, at presset på støttepædagogområdet vil aftage, især da børn med autisme generelt er betydeligt "tungere" end den målgruppe støttepædagogordningen oprindeligt var beregnet for.

 

4. Forslag til ændret udmøntning af støtteressourcerne for børn i daginstitution

Der er i dag to muligheder for at tildele daginstitutionerne støtteressourcer:

-         Støttepædagog i 18,5 timer pr. barn pr. uge, eller

-         Støttetimer (i begrænset omfang), d.v.s. en opnormering af institutionens personale.

 

For at skabe større fleksibilitet i forhold til det enkelte barns behov og for at opnå en bedre udnyttelse af de lokale centres økonomiske rammer foreslås det, at lokalcentrene og daginstitutionerne får en bredere vifte af alternative støtte muligheder, jf. vedlagte bilag "Forslag til ændret udmøntning af støtteressourcerne for  børn i daginstitution".

 

En alternativ støttemulighed kan f.eks. være etablering af smågrupper for børn med ensartede problemstillinger. Smågrupper anvendes bl.a. i Hvidovre Kommune, som i flere år har haft smågrupper med ned til 3 børn.

 

Børn med psyko-sociale vanskeligheder og handicappede børn kan have forskellige problemer som f.eks. talevanskeligheder eller psykiske problemstillinger. For at kunne imødekomme disse børns behov kan det være nødvendigt at tildele støtten i form af f.eks. en talepædagog, en audiologpæd eller en psykolog. Det afgørende for støtten er, at børnefamilieteamet eller handicapcentret har mulighed for på baggrund af en individuel vurdering af barnets behov at sammensætte det støttetilbud, der er optimalt for barnet.

 

Som en tredje mulighed kan børnefamilieteamene eventuelt vælge at bruge støtteressourcer til at kompetenceudvikle pædagoger i en række udvalgte institutioner, som ønsker at arbejde med støttekrævende børn.

 

De nye former for støtte er tænkt som alternativer til støttepædagog og støttetimer, og ikke som en erstatning. Støttepædagoger og støttetimer vil fortsat udgøre størstedelen af ressourceanvendelsen.

 

5. Budgetfordeling 2004

Aktuelt er budgettet til støttepædagoger på området for børnefamilier med særlige behov, fordelt efter den model, som blev anvendt da området var placeret på budgetområde 1 servicetilbud til børnefamilier. Denne model vægter sociale indikatorer med 60 pct. og sidste års budget med 40 pct.. Det foreslås, at budgettet i 2004 fordeles mellem lokalcentrene efter den gældende model, således at sociale indikatorer vægtes med 80 pct. og sidste års budget med 20 pct.

 

På handicapområdet er støttepædagogbudgettet fordelt i 2003 efter samme model som de øvrige decentrale budgetrammer, og dette princip videreføres i 2004. Den anvendte model er en 100 pct. objektiv model, baseret på handicap indikatorer og befolkningstal, udarbejdet i samarbejde med handicapcentrene.

 

6. Situationen på støttepædagogområdet på Indre Nørrebro

Indre Nørrebro har i 2003 et budget på 1,3 mill. kr. til støttepædagoger. Til sammenligning  havde de i 2002 et budget på 2,1 mill. kr., og et forbrug på 2,4 mill. kr.  Budgettet i 2003 er således reduceret med 0,8 mill. kr. Det skyldes at det lokale handicapcenter fra 2003 har overtaget ansvaret for tildeling af støtteressourcer til handicappede børn. Det betyder at både udgiften og budgettet for handicappede børn er overflyttet til handicapcentret.

 

Til behandling af ansøgninger om støttepædagogressourcer har Indre Nørrebro nedsat et visitationsudvalg, som består af en pædagogisk konsulent, 2 institutionsledere, en støttepædagog og en repræsentant fra lokalcenterets børnefamilieteam. Udvalget har foretaget visitation for perioden frem til oktober måned 2003, her der er indkommet 27 ansøgninger fra 13 institutioner med anmodning om støttetimer til et samlet timetal på 500 timer pr. uge. Lokalcentrets budget giver mulighed for at bevilge 161 timer pr. uge.

 

Visitationsudvalget har bevilget støttetimer til 10 børn, derudover har 2 institutioner fået tilbudt supervisionsforløb med psykolog og endelig er 9 børn skrevet på en prioriteret venteliste.

 

I undersøgelsen af støttepædagogordningen, og børnefamilieteamenes brug heraf i 2002, er den gennemsnitlige ventetid på Indre Nørrebro 9 måneder, samtidig gives der afslag i 50 pct. af alle ansøgningerne om støttepædagogressourcer. Indre Nørrebro er en af de bydele, der giver flest antal timer pr. barn i gennemsnit 15 pr. uge.

 

MILJØVURDERING

Indstillingen vurderes ikke at have væsentlige miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

I forbindelse med det aktuelle og stigende pres på støttepædagogområdet og det stadig voksende behov efter støttepædagogressourcer, foreslås en opjustering af budgetrammerne. En opjustering af budgettet vil betyde, at de børn, der reelt har et støttebehov, vil kunne modtage et tilbud tilpasset deres individuelle behov og samtidig bevare tilknytningen til normalområdet.

 

Det foreslås, at merforbruget på 7,4 mill. kr. i 2003 finansieres ved en éngangs budgetoverførsel fra budgetområde 1 servicetilbud til børnefamilier. I 2004 og frem finansieres mindreforbruget ved hhv. demografimidlerne på budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov, og ved DUT-midler og forældrebetaling på budgetområde 6 handicappede. Finansieringen ses nedenfor i tabel 8.

 

Tabel 8: Finansiering af merforbrug på støttepædagoger, 2003 og fremover, mill. kr. (P/L 2003).

	2003	2004+
Budgetmidler overført fra BO1 servicetilbud til børnefamilier	4,2	-
Demografimidler BO2 børnefamilier med særlige behov, 2004 *	-	4,2
Finansiering i alt fra Budgetområde 2 børnefamilier med særlige behov	4,2	4,2
Budgetmidler overført fra BO1 servicetilbud til børnefamilier	3,2	-
DUT-midler BO6 handicappede **	-	2,2
Ekstraindtægt ved forældrebetaling på tilbud for handicappede børn	-	Ca. 1,0
Mindre pres på støttepædagogområdet sfa. Støvsugerbanden ***	-
Finansiering i alt  fra budgetområde 6 handicappede	3,2	3,2
FINANSIERING I ALT	7,4	7,4

* BO2 børnefamilier med særlige behov har i budget 2004 modtaget demografimidler for i alt 32,3 mill. kr.

** På BO6 Handicappede vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i 2003 modtage en kompensation på ca. 18 mill. kr. pga. genoptagelse af en DUT-sag fra 2000/2001 (§77 handicaphjælpere). Det indstilles hermed, at en del af disse midler anvendes til at finansiere merforbruget på støttepædagoger.

*** Forventes at kunne modvirke en forventet fortsat stigning i presset på støttepædagogområdet, men ikke nedbringe det.

 

I 2004 og fremover skal finansieringen på handicapområdet delvist ske ved, at der indføres fuld brugerbetaling på pladser til handicappede børn, dvs. betaling svarende til normalområdet. Forældre til handicappede børn vil således blive sidestillet med andre forældre. Københavns Kommune råder p.t. over 142 specialbørnehaver (tabel 6). På 112 af pladserne er barnets ophold vederlagsfrit, mens det for de resterende 30 pladser gælder, at forældrene betaler halvdelen af hvad taksten er for en børnehaveplads på normalområdet.

 

Som det fremgår af tabel 8, vil de respektive budgetområder selv finansiere merforbruget fra 2004 og frem. I 2003 sker finansieringen via budgetmidler fra budgetområde 1 servicetilbud til børnefamilier. Overførslen mellem budgetområder fremgår af tabel 9.

 

Tabel 9: Omflytning af budgetmidler til at finansiere merforbrug på støttepædagogordningen i 2003 og fremover, mill. kr.

	2003	2004+
BO1 Servicetilbud til børnefamilier	-7,4	0
BO2 Børnefamilier med særlige behov	+4,2	0
BO6 Handicappede	+3,2	0
Netto	0	0

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

 

HØRING

Forslaget om forældrebetaling har tidligere været til høring i det Sociale Brugerråd. Rådet udtalte, at betalingen kun bør være 50 pct. af det en plads på normalområdet koster.

 

BILAG

·        Forslag til ændret udmøntning af støtteressourcerne

·        Støttehåndbogen

·        Referat af høringsmøde med LFS om forslag til ændret udmøntning af støtteressourcerne – 29. januar 2003 & baggrundsnotat

·        "Vedrørende støttepædagogbevillinger i Lokalcenter Indre Nørrebro": Klagesag fra 6 institutioner fra Indre Nørrebro

 

 

Grethe Munk

                                                                 /

                                                Carsten Stæhr Nielsen