Mødedato: 13.10.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Anlægsindstilling vedr. etablering af 16 alternative plejepladser i Bygning 10 S på Sundholm

Se alle bilag
Etableringen af de alternative plejepladser er en del af Hjemløsestrategien.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.              at Socialudvalget tildeles en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,898 mio. kr. (2011 p/l) på bevillingsområdet udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 samt at der gives en anlægsbevilling på 21,0 mio. kr. (2011 p/l) til ombygning og indretning m.v. af 16 alternative plejepladser i bygning 10S på Sundholm, idet der anvises finansiering på bevillingsområde udsatte voksne, funtkion 5.38.50.3.

2.              at der af bevillingen på 21,000 mio. kr. (2011 p/l) overføres 6,000 mio. kr. i 2011 og 12,600 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme fra bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3 til at dække ombygningsarbejderne

3.              at 2,400 mio. kr., som udgør den resterende del af bevillingen på 21,000 mio. kr. (2011 p/l), forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter til montering på 1,375 mio. kr., projektlederhonorar på 0,140 mio. kr. og husleje mv. i ombygningsperioden på 0,885 mio. kr. Udgifterne fordeler sig med 0,168 mio. kr. i 2011 og 2,232 mio. kr. i 2012.

Det forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme, idet der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget.

(Socialudvalget)

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 17. september 2009 ansøgning om satspuljemidler til reduktion af hjemløshed i København som en del af Hjemløsestrategien. Ansøgningen blev godkendt af Socialministeriet, og Socialforvaltningen er i gang med at implementere de forskellige indsatser.


Løsning

Formål
Hjemløsestrategiens indsats vedrørende alternative plejepladser har til formål at bidrage med ca. 40 pladser der omdannes fra § 107 pladser, og yderligere op til 40 nye alternative plejepladser. De 16 pladser som ønskes etableret med dette projekt er nye alternative plejepladser.

Status på etablering af pladser
Af de 40 nye plejepladser er 6 etableret på Fristedet på Sundholm, og 16 pladser ønskes etableret med dette projekt. Disse i alt 22 pladser kan grundet stordriftsfordele drives for et budget svarende til 20 pladser; der er jf. budgetaftale 2010 afsat varig drift til 20 pladser. 
De resterende 20 pladser er etableret som midlertidige pladser i projektperioden; 8 i Kollektivet på Sundholm og 12 i E-huset på Nørrebro. Disse pladser kommer i drift løbende i projektperioden.

Projektforslag
Bygning 10S på Sundholm er en kommunal bygning, som frem til 1. november 2011 huser nødboliger. Den nedslidte bygning skal herefter renoveres og indrettes til 16 nye alternative plejepladser. Målgruppen er plejekrævende hjemløse, samt stof- og alkoholmisbrugere, der ikke kan klare sig i eget hjem, og som optager pladser i de akutte og midlertidige botilbud.

Projektforslaget er udarbejdet af Arkitektfirmaet Friborg og Lassen A/S i samarbejde med Socialforvaltningen og Københavns Ejendomme. Projektet omfatter 1., 2. og 3. sal i bygning 10S, hvor der fordelt på etagerne etableres 16 boliger på ml. 27 - 34 m2 med eget handicaptoilet/bad. Herudover etableres personale- og administrationsfaciliteter, samt fælles opholdslokaler/anretterkøkkener.

Det samlede bruttoareal udgør 492 m2 pr. etage, i alt 1.476 m2.

Tidsplan
Under forudsætning af at byggetilladelse er givet, forventes renoveringen at gå igang i november 2011. De alternative plejepladser forventes at kunne tages i brug i juli 2012.
Københavns Ejendomme planlægger at tilføre sagen midler fra pulje afsat til energirenovering i 2011. Hvis sagen tilføres midler til nyt varme-/radiatoranlæg, vil byggetiden blive forlænget med ca. 1 måned.

Effekt
At målgruppens livskvalitet og tryghed forbedres, og at gruppen opnår et forbedret eller stabiliseret fysisk og psykisk helbred.

Økonomi

Der er afsat et budget på i alt 21,000 mio. kr. til renovering og indretning af bygning 10S på Sundholm.

Samlet økonomi i mio. kr.:

 Ombygning                 18,600
 Montering

 1,375

 Husleje i ombygingsperioden m.v.

 0,885

 Projektlederhonorar

 0,140

  Udgifter i alt

 21,000


Etableringen af de 16 alternative plejepladser finansieres af satspuljemidler til Hjemløsestrategien afsat i budget 2009 - 2012. Midlerne er placeret på Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3.

Af anlægsbevillingen på 21,000 mio. kr. overføres 18,600 mio. fordelt med 6,000 mio. kr. i 2011 og 12,600 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme til at dække ombygningsudgiften. Midlerne overføres fra Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme funktion 5.38.50.3. Beløbet indeholder honorar på 0,298 mio. kr. til Københavns Ejendomme, svarende til 1,5 % af udgiften til byggearbejder og montering.

Den resterende del af bevillingen på 2,400 mio. kr. forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgift til montering på 1,375 mio. kr., husleje mv. i ombygningsperioden på 0,885 mio. kr. og projektlederhonorar på 0,140 mio. kr.

Driftsudgifter til udgangen af 2012  afholdes via satspuljemidler givet ifm. Hjemløsestrategien. I budget 2010 blev der afsat midler til drift på bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.1 fra 2013 og fremadrettet til 20 alternative plejepladser; grundet stordriftsfordele på Sundholm vurderes det, at der kan driftes 22 pladser indenfor budgettet.

Enhedspriser pr. plads for projekter i Københavns Kommune (p/l 2011)

 

Anlæg

Drift*

Pris pr. plads

 1,200

 0,438

* finansieres i 2012 via midler afsat i hjemløsestrategien, og fra 2013 og frem fra kommunalt afsatte midler (Budgetaftale 2010)


Det er generelt vanskeligt at sammenligne enhedspriser for pladser som etableres i eksisterende bygninger, da bl.a. bygningernes stand og indretning er afgørende for, hvor omfattende ombygningen og renoveringen bliver. Pladserne i bygning 10S er relativ dyre i anlægsudgift, men stordriftsfordele gør til gengæld, at driftsudgiften er ca. 0,062 mio. kr. lavere pr. år end den budgetterede pladspris.

Videre proces

-

Oversigt over politisk behandling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives en anlægsbevilling på 21,000 mio. kr. (2011 p/l) til ombygning og indretning m.v. af 16 alternative plejepladser i bygning 10S på Sundholm. 19,102 mio. kr. er i dag placeret på Socialudvalgets bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 som ikke frigivne anlægsmidler. Grundet kapitalbevillingens omfang, skal der gives en yderligere indtægtsbevilling til anlægsbudgettet fra endnu ikke disponerede midler fra Hjemløsestrategiens oprindelige anlægsbudget på 1,898 mio. kr. til Bevillingsområde Udsatte Voksne, fkt. 5.38.50.3.

at der af bevillingen på 21,000 mio. kr. (2011 p/l) overføres 6,000 mio. kr. i 2011 og 12,600 mio. kr. i 2012 til Københavns Ejendomme fra bevillingsområde Udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Københavns Ejendomme, funktion 5.38.50.3 til at dække ombygningsarbejderne

at 2,400 mio. kr., som udgør den resterende del af bevillingen på 21,000 mio. kr. (2011 p/l), forbliver i Socialforvaltningen til at dække udgifter til montering på 1,375 mio. kr., projektlederhonorar på 0,140 mio. kr. og husleje mv. i ombygningsperioden på 0,885 mio. kr. Udgifterne fordeler sig med 0,168 mio. kr. i 2011 og 2,232 mio. kr. i 2012.


Socialudvalgets beslutning i mødet den 17. august 2011

Kontorchef Lars Østergaard overværede punktets behandling.

Indstillingen blev godkendt.


Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen om

 ·   Anlægsindstilling vedrørende etablering af 16 alternative plejepladser i Bygning 10 S på Sundholm

 gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til Kultur- og Fritidsforvaltningens administrative høringssvar af 6. juni 2011.

Økonomiforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

 Indstillingen første at-pkt. korrigeres og erstattes med nedenstående: 

1.        at Socialudvalget tildeles en indtægts- og udgiftsbevilling på 1,898 mio. kr. (2011 p/l) på bevillingsområdet udsatte voksne, funktion 5.38.50.3 samt at der gives en anlægsbevilling på 21,0 mio. kr. (2011 p/l) til ombygning og indretning m.v. af 16 alternative plejepladser i bygning 10S på Sundholm, idet der anvises finansiering på bevillingsområde udsatte voksne, funtkion 5.38.50.3.

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Socialudvalgets budgetramme, idet der tages forbehold for eventuelle bemærkninger fra Kultur- og Fritidsudvalget.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. september 2011

Indstillingen blev anbefalet.

 

 

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. oktober 2011

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top