Mødedato: 13.10.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Valg af bestyrelsesmedlem til Domea København

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen udpeger ét bestyrelsesmedlem til den almene boligorganisation Domea København.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

1.                  at Borgerrepræsentationen for den resterende del af valgperioden 2010-2013 udpeger ét bestyrelsesmedlem til den almene boligorganisation Domea København med hjemsted i Københavns Kommune.

(Teknik- og Miljøforvaltningen)

Problemstilling

Domea København er en nyetableret boligorganisation, der pr. 1. juli 2011 er en fusion mellem Boligselskabet Kærbo, Københavns Ældreboligselskab, Amagerbo og BSB København. Boligselskabet administreres af det almene forretningsførerselskab Domea.

I henhold til boligorganisationens vedtægter udpeger Københavns Kommune ét medlem til bestyrelsen.

Borgerrepræsentationen udpegede primo 2010 for valgperioden 2010-2013 Knud Johnsen og Lars Kramer Mikkelsen til bestyrelsesmedlemmer i Boligselskabet Kærbo samt Dorthe Skovgård og Jonas Bjørn Jensen som suppleanter. Borgerrepræsentationen har ikke udpeget bestyrelsesmedlemmer til de øvrige 3 nævnte boligselskaber i fusionen.

Ved etablering af Domea København nedlægges Kærbo´s bestyrelse. Tidligere ovennævnte udpegninger af Borgerrepræsentationen bortfalder derfor i forbindelse med fusionen.

Løsning

Udpegningen af bestyrelsesmedlem sker for den resterende del af Borgerrepræsentationens valgperiode.

 

Det er ikke et krav, at det valgte bestyrelsesmedlem skal være medlem af Borgerrepræsentationen.

 

Overborgmesteren, borgmesteren for Teknik- og Miljøforvaltningen og ansatte i den del af kommunens forvaltning, der udøver tilsynet med de almene boligorganisationer, kan ikke vælges.

Økonomi

Boligorganisationen har oplyst, at Domea påregner at udbetale de enkelte bestyrelsesmedlemmer et årligt vederlag på ca. 3.500 kr.  

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har udpeget det nye bestyrelsesmedlem meddeler Teknik- og Miljøforvaltningen dette til Domea København. Forvaltningen underretter endvidere den udpegede person om, at den pågældende snarest vil blive kontaktet af administrator, som sørger for indkaldelse til møder m.v.

 
         Hjalte Aaberg                                                      Simon Kjær Hansen

Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. oktober 2011

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.
Til top