Mødedato: 13.10.2011, kl. 17:30
Mødested: Borgerrepræsentationens mødesal

Midlertidig ekspropriation af en del af fortovet ejet af Svanemøllegården

Se alle bilag

Der skal gennemføres midlertidig ekspropriation af en del af fortovet foran ejendommen Strandvænget 1. Ekspropriationen er nødvendig for arbejdet med anlæg af Nordhavnsvej.

Indstilling og beslutning

Indstilling om,

  1. at der gennemføres midlertidig ekspropriation af en del af fortovet ud for ejendommen Strandvænget 1, som ejes af Svanemøllegården (se vedlagte skitse).

(Teknik- og Miljøudvalget)

Problemstilling

I forbindelse med anlæg af Nordhavnsvej skal en del af fortovet ud for Strandvænget 1 anvendes til midlertidig placering af forsyningsledninger. Det er tidligere antaget, at fortovet var ejet af kommunen. Det har nu vist sig, at en del af fortovet ligger på den matrikel, der ejes af Svanemøllegården (se skitse).  Ledningerne skal omlægges i oktober 2011 for ikke at forsinke projektet.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der straks gennemføres en midlertidig ekspropriation af arealet med virkning frem til anlægsarbejdets afslutning ultimo 2015.

Økonomi

Udgifterne til ekspropriation er dækket af tidligere givet bevilling og udgiftsføres på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg, funktion 2.28.22.3 (vejanlæg)

Videre proces

I løbet af de næste tre måneder vil projektet blive detailplanlagt i samarbejde med entreprenøren for Vej- og Tunnelentreprisen. Det vil i løbet af denne periode blive klarlagt om og i hvilket omfang, der er behov for yderligere midlertidige ekspropriationer.



Hjalte Aaberg                                            / Holger Spangsberg Kristiansen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender

  1. at der gennemføres midlertidig ekspropriation af en del af fortovet ud for ejendommen Strandvænget 1, som ejes af Svanemøllegården (se vedlagte skitse).


Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 22. august 2011

Indstillingen blev godkendt.




Beslutning

Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 13. oktober 2011

Indstillingen blev godkendt med 43 stemmer imod 0. 6 undlod.

 

For stemte: A, B, F, I, V, Ø  og Jaleh Tavakoli (løsgænger).

Følgende undlod at stemme: C og O.

Til top