Medlemsforslag vedrørende ligestilling
Medlemsforslag vedrørende ligestilling
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. oktober 2005
Nr. 30 BR 557/05. Medlemsforslag vedrørende ligestilling
(Stillet af
SF foreslår,
at der årligt offentliggøres en kønsopdelt kommunal lønstatistik,
at alle forvaltninger inden sommerferien 2006 udarbejder en strategi for, hvordan de traditionelt lavtlønnede kvindefag kan sikres lønstigninger og der kan tiltrækkes mandlige medarbejdere til disse fag,
at alle forvaltninger inden sommerferien 2006 udarbejder en strategi for, hvordan de vil sikre flere kvinder i ledende stillinger i kommunen. Målet skal være, at inden udgangen af 2010 skal mere end 40 % af alle kommunens ledere være kvinder.
Socialdemokraterne stillede forslag om at henvise medlemsforslaget til Økonomiudvalget.
Forslaget blev godkendt med 39 stemmer imod 9.
For stemte: A, B, F, V og Ø.
Imod stemte: C, C2, O og V2.