Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser
Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. oktober 2005
Nr. 21 BR 563/05. Børneplanen, kapitalbevilling til 5. del af etape 2 - Traditionelle pladser og fleksible pladser
Projekterne i 5. del af etape 2:
Ændring i forhold
til tidligere kapitalbevillinger:
Indstilling om, at den i Børneplanens etape 2, 3. del (lukket dagsorden) givne kapitalbevilling til køb og etablering af en daginstitution med 2 udflytterbørnehaver med i alt 72 børnehavepladser på Tranemosevej 27 i Ballerup (BR629/04) i alt 13.060.000 kr. afsluttes og gøres op med de udgifter der har været til køb og projektering af institutionen. Afslutning af bevillingen foreslås, da der ikke fra Ballerup kommune kunne opnås byggetilladelse til at opføre en institution til de 2 planlagte udflytterbørnehaver.
at den i etape 2, 3. del givne kapitalbevilling på i alt 2.000.000 kr. til yderligere omlægning af fritidshjemspladser til vuggestue- og børnehavepladser (BR628/04) afsluttes uden forbrug.
at den i etape 2, 3. del givne kapitalbevilling på i alt 450.000 kr. til merindskrivning af børnehavebørn til vuggestuetakst (BR628/04) afsluttes uden forbrug.
Genhusninger:
at anvendelsen af den under etablering værende institution i Randersgade 24 (BR 425/04) ændres fra specialdaginstitution med 18 pladser til udviklingshæmmede børn til genhusning af børnehaven Hvepsebo, Jagtv ej 153C, hvis kvaliteter herved bevares. Samtidig udvides Hvepsebo med 6 børnehavepladser og 6 basispladser.
at der gives en kapitalbevilling til renovering af vuggestuen Tusindfryd, Jagtvej 153C, og en udvidelse med en liggehal, i alt 6.500.000 kr.
at der gives kapitalbevilling til etablering og leje af pavilloner til midlertidig genhusning af vuggestuen "Spiren", Store Krog 98 og "Store Krogs børnehave", Store Krog 100. Genhusningen foretages tæt på de to institutioner i Gyldenrisparken, Sundbyvester, i alt 3.726.000 kr.
at der gives en driftsbevilling på 187.500 kr. 2006 og 62.500 kr. i 2007 på funktion 5.14.1 til dækning af lejemålet for grundarealet til den integrerede institution, Det Lille Univers, Njalsgade 101. Huslejen dækker perioden 1. april 2006 til 30. marts 2007, da forhandlingerne om køb af grundarealet først kan falde på plads i 2007.
Øvrige
at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens andel på 534.000 kr., af den samlede anlægsudgift til opførelse af et nyt parkeringshus med i alt 193 parkeringspladser på Indre Nørrebro, dækkes af Børneplanens anlægsmidler. Andelen dækker opførelse af 3 parkeringspladser, der i henhold til tinglyste deklarationer skal anlægges i tilknytning til den integrerede institution Blågård Sogn, Stengade 33-35 og den integrerede institution Kapelvej 7.
Tillægsbevillinger:
at der gives tillægsbevilling til afholdelse af udgifter i forbindelse med:
· Meromkostninger til håndværkerudgifter på Sct. Hansgade 27 (BR 315/04)
· Merudgifter ved omstrukturering af Skjulhøj Alle 52 (BR 475/03)
· Merudgifter til oprensning af Artillerivej 75 (BR425/04 og BR 378/05)
· Meromkostninger til jordbundsundersøgelser og udskiftning af jord i forbindelse med fundament, skatter, afgifter og montering i Ribegade 21 (BR314/04) i alt 1.917.646 kr.
Det præciseres, at kapitalbevillingen på 6,5 mill. kr. til renoveringen af vuggestuen Tusindfryd, kapitalbevillingen til genhusning af institutionerne "Spiren" og "Store Krogs Børnehave" på 3.726.000 kr., kapitalbevillingen på 534.000 kr. til opførelse af 3 parkeringspladser i tilknytning til bl.a. den integrerede institution Blågård Sogn samt tillægsbevillingen på 1.917.646 kr. til afholdelse af udgifter i forbindelse med Sct. Hansgade 27, Skjulhøj Allé 52, Artillerivej 75 og Ribegade 21, afholdes på Familie- og Arbejdsmarkedets budget for 2005, 2006 og 2007, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.3, integrerede institutioner.
Der er i indstillingens opgørelse over den samlede anlægsbevillings fordeling over årene ikke taget højde for, at to at-punkter er udsat. Den søgte kapitalbevilling udgør i alt 12.677.646 kr., og er fordelt med et forbrug på 5.544.646 kr. i 2005, 7.083.000 kr. i 2006 og 50.000 kr. i 2007.
Økonomiudvalget præciserer herudover, at der til den søgte driftsbevilling på 187.500 kr. i 2006 og 62.500 i 2007, til dækning af lejemålet for grundarealet til Njalsgade 101, forventes kassemæssig dækning på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget for 2006 og 2007, bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, funktion 5.14.1, integrerede institutioner.
(Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.