Ombygning af Dronning Ingrids Hjem til 96 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer
Ombygning af Dronning Ingrids Hjem til 96 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer
Borgerrepræsentationen
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra Ordinært møde torsdag den 13. oktober 2005
Nr. 10 BR 549/05. Ombygning af Dronning Ingrids Hjem til 96 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer
Indstilling om, at projekt for ombygning af Dronning Ingrids Hjem til 96 almene ældreboliger med tilhørende servicearealer godkendes, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i form af garanti for realkreditlån og kommunal grundkapital på 7 pct. af anskaffelsessummen for ældreboligerne. Der anvises kassemæssig dækning af Sundhedsforvaltningen på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden), at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til på statens vegne at give tilsagn om engangstilskud på 40.000 kr. pr. bolig til servicearealerne, at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele kommunal garanti på op til 100 % for realkreditlån til servicearealerne, at der gives en kapitalbevilling på 6.528.000 kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalget til montering af servicearealerne, samt at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
Det bemærkes, at ombygningen er en del af moderniseringsplanen på plejeboligområdet og indeholdes i den samlede økonomiske ramme.
(Bygge- og Teknikudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget)
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.