Mødedato: 13.10.2005, kl. 17:30

Plan for sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune

Se alle bilag

Plan for sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune

Borgerrepræsentationen

 

DAGSORDEN

for Ordinært møde torsdag den 13. oktober 2005

 

 

BR 525/05

Plan for sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune

Plan for sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune

 

 

Indstilling om, at Borgerrepræsentationen som opfølgning på hensigtserklæring H31 fra budget 2004 om, 'at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen', vedtager, 'at alle børn ved skolestart taler og forstår så godt dansk, at de kan deltage i skolens undervisning og øvrige aktiviteter, og at såfremt der generelt er børn, som har problemer med at kunne følge undervisningen, sikres de - efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov - fx støtte i dansk som andetsprog, specialundervisning eller forbliven i børnehave eller § 4a på grund af manglende modenhed.

(Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget,

at    det indstilles til Borgerrepræsentationen, at Borgerrepræsentationen som opfølgning på hensigtserklæring H31 fra budget 2004  om, 'at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen', vedtager, 'at alle tosprogede børn ved skolestart taler og forstår så godt dansk, at de kan deltage i skolens undervisning og øvrige aktiviteter'

at     Undervisningsministeriets sprogtest inddrages til vurdering af småbørns sproglige udvikling ved visitering, ved løbende vurdering samt i forbindelse med evaluering af børnene inden skolestart, når testene foreligger 

at      kommunen indtil da evaluerer sprogudviklingen hos tosprogede børn, der har fået sprogstimulering,  på samme måde som hidtil

at      forslag til principper for sprogstimuleringsindsatsen godkendes 

at     udvalgene godkender iværksættelse af følgende tiltag: A: Udarbejdelse af oplysningsskema i forbindelse med samarbejdet om børns overgang til skole/institution,  B: Kommunal vejledning om folkeskolelovens § 4a, C: Forældrepjece, D: Styrkelse af forældrevejledningen,  E: Styrkelse af indsatsen for at øge andelen af børn fra etniske minoritetsgrupper, der indmeldes i dagtilbud

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 7. september 2005

B og C stillede ændringsforslag til indstillingens første "at" om, at "alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen." Forslaget blev trukket af forslagsstillerne, men blev opretholdt af O.

 

Forslaget blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

 

 < /o:p>

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

 

 

X

Jakob Hougaard, A

 

 

X

Anna Saakwa, A

 

 

X

Klaus Bondam, B

 

 

X

Majbritt Mamsen, C

 

 

 

X

Bjarne Fey, F

 

 

X

Trine Schaltz, F

 

 

X

Louise Frevert, O

X

 

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Heidi Wang, V

 

X

 

Per Bregengaard, Ø

 

X

 

RESULTAT

1

3

7

 

 

 

A stillede ændringsforslag til indstillingens første "at" om, at ordet "tosprogede" udgår.

 

Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Klaus Bondam, B

X

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

X

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

X

 

 

Pia Allerslev, V

 

X

 

Heidi Wang, V

 

X

 

Per Bregengaard, Ø

 

X

 

RESULTAT

8

3

 

 

 

 

Indstillingens første "at" med det vedtagne ændringsforslag blev herefter vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Klaus Bondam, B

X

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

X

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

X

 

 

Pia Allerslev, V

 

 

X

Heidi Wang, V

 

 

X

Per Bregengaard, Ø

 

 

X

RESULTAT

8

 

3

 

A, B, C, F, V og Ø stillede forslag om følgende tilføjelse til indstillingens første "at": "Såfremt der generelt er børn, som har problemer med at kunne følge undervisningen, sikres de - efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov - fx støtte i dansk som andetsprog, specialundervisning eller forbliven i børnehave eller § 4a på grund af manglende modenhed."

 

Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

 

 

For

Imod

Undlod

Jesper Christensen, A

X

 

 

Jakob Hougaard, A

X

 

 

Anna Saakwa, A

X

 

 

Klaus Bondam, B

X

 

 

Majbritt Mamsen, C

 

X

 

 

Bjarne Fey, F

X

 

 

Trine Schaltz, F

X

 

 

Louise Frevert, O

 

 

X

Pia Allerslev, V

X

 

 

Heidi Wang, V

X

 

 

Per Bregengaard, Ø

X

 

 

RESULTAT

10

 

1

 

 

 

Indstillingens andet til femte "at" blev godkendt uden afstemning. 

 

Louise Frevert (O) ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "O ønsker at bevare ordlyden om, at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen, da O mener, at det er nødvendigt, at alle, og jeg må understrege alle børn, har et brugbart dansk. Dansk er et lille sprog, vi skal holde i hævd, og derfor skal der ikke være positiv særbehandling af nogle grupper i København. O kan ikke stemme for A, B, C, F, V og Ø´s forslag, da vi mener, at alle børn i København skal have den hjælp til det danske sprog, de har behov for, da vi anser al form for positiv særbehandling som negativt."

 

Venstre ønskede følgende tilført til beslutningsprotokollen: "Når indstillingen lyder på  "plan for sprogstimuleringsindsats i Københavns Kommune", så mener Venstre, at denne indstilling udelukkende handler om indsatsen for de tosprogede børn. Venstre betragter denne indstilling som et integrationstiltag – ikke et generelt uddannelsestiltag for alle børnene. "

 

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 14. september 2005

Udvalget tiltrådte indstillingen med følgende tilføjelse til indstillingens første at: "Såfremt der generelt er børn, som har problemer med at kunne følge undervisningen, sikres de - efter en konkret vurdering af det enkelte barns behov - fx støtte i dansk som andetsprog, specialundervisning eller forbliven i børnehave eller § 4a på grund af manglende modenhed."

Dansk Folkeparti tog forbehold.

Dansk Folkeparti ønskede protokolbemærkning fra behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget videreført:: "O ønsker at bevare ordlyden om, at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen, da O mener, at det er nødvendigt, at alle, og jeg må understrege alle børn, har et brugbart dansk. Dansk er et lille sprog, vi skal holde i hævd, og derfor skal der ikke være positiv særbehandling af nogle grupper i København. O kan ikke stemme for A, B, C, F, V og Ø´s forslag, da vi mener, at alle børn i København skal have den hjælp til det danske sprog, de har behov for, da vi anser al form for positiv særbehandling som negativt."

 

Venstre ønskede protokolbemærkning fra behandling i Uddannelses- og Ungdomsudvalget videreført: "Når indstillingen lyder på  "plan for sprogstimuleringsindsats i Københavns Kommune", så mener Venstre, at denne indstilling udelukkende handler om indsatsen for de tosprogede børn. Venstre betragter denne indstilling som et integrationstiltag – ikke et generelt uddannelsestiltag for alle børnene."

 

Enhedslisten ønskede følgende protokolleret: "Enhedslisten finder at der er en lang række konsekvenser af de kommende sprogtest, som vi endnu ikke kender. Derfor kendes konsekvenserne af nærværende indstilling ikke endeligt. Enhedslisten ønsker ikke tiltag der skræmmer to-sprogesfamilier fra at bruge kommunens institutioner og skoler."

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på møde den 27. april 2005 at sende indstillingen om plan for sprogstimuleringsindsatsen i høring i Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet samt Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte på møde den 11. maj 2005 indstillingen om plan for sprogstimuleringsindsatsen med den ændring, at ordet 'tosprogede udgår af første "at".

 

Udvalget sendte herefter sagen i  høring i Det rådgivende integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd har alle afgivet høringssvar. Desuden har Skole- og Samfund i København afgivet høringssvar.

 

De indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i forvaltningernes indstilling.

 

Forvaltningerne foreslår, at betegnelsen "tosprogede" forbliver i indstillingens første "at", idet sprogstimuleringsindsatsen i henhold til folkeskolelovens § 4a alene henvender sig til tosprogede børn. En udeladelse af ordet tosprogede vil endvidere betyde, at forvaltningerne fremover skal aflægge status for alle børns sproglige udvikling ved skolestart. En sådan sprogscreening vil kræve en selvstændig beslutning og have betydelige økonomiske konsekvenser. 

 

Forvaltningerne foreslår desuden, at udvalgene som opfølgning på hensigtserklæring H31 fra budget 2004 om, 'at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen', indstiller, at Borgerrepræsentationen vedtager, 'at alle tosprogede børn ved skolestart taler og forstår så godt dansk, at de kan deltage i skolens undervisning og øvrige aktiviteter'.

 

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med budgetforlig 2004 følgende hensigtserklæring (H31):

"Med henblik på at sikre at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen, skal der ske en tidlig opsporing af små børns sproglige problemer, og den sprogstimulerende indsats over for førskolebørn øges med henblik på at målet er nået senest ved skolestart 2006. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen udarbejder en plan for målets realisering, der tillige omfatter initiativer vedrørende kommunikation med forældrene om målet samt dokumentation."

I den forbindelse nedsatte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med U ddannelses- og Ungdomsforvaltningen en projektgruppe til at videreudvikle den nuværende indsats på sprogstimuleringsområdet.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på møde den 27. april 2005 (U 57/05) at sende indstillingen om plan for sprogstimuleringsindsatsen i høring i Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet samt Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte på møde den 11. maj 2005 (FAU 246/2005) indstillingen om plan for sprogstimuleringsindsatsen med den ændring, at ordet 'tosprogede udgår af første "at".

 

Udvalget sendte herefter sagen i  høring i Det rådgivende integrationsudvalg og Integrationsrådet.

 

Høringen er gennemgået nedenfor under afsnittet "Høring."

 

De afgivne høringssvar giver ikke anledning til ændringer, hvorfor de oprindelige at'er i indstillingen, som blev behandlet af Uddannelses- og Ungdomsudvalget den  27. april 2005 og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 11. maj 2005, fremlægges til beslutning.

 

Forvaltningerne foreslår, at udvalgene som opfølgning på hensigtserklæring H31 fra budget 2004 om, 'at alle børn kan tale alderssvarende dansk, når de starter i skolen', indstiller, at Borgerrepræsentationen vedtager, 'at alle tosprogede børn ved skolestart taler og forstår så godt dansk, at de kan deltage i skolens undervisning og øvrige aktiviteter'. Vedtagelsen vil på denne måde være i overensstemmelse med folkeskolelovens formål med indsatsen, ligesom målet vil være opnåeligt. Indstillingens første "at" forelægges derfor for Borgerrepræsentationen.

 

Den foreslåede indsats vedrører således specifikt de tosprogede børn, som sprogstimuleringen efter § 4 a retter sig imod. Der er ikke inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Uddannelses- og Ungdomsudvalgets eksisterende budgetter mulighed for sprogstimulering af alle børn. Hvis alle børn skal omfattes af denne indsats samt sprogtest inden skolestart, skal udgifterne hertil indgå i budgetdrøftelserne for 2006 og i budgetforslaget for 2007 for det nye Børneudvalg. 

 

 

Fremtidige principper for indsatsen

Sprogstimuleringsindsatsen i førskole-tilbuddene (§ 4a-ordningerne og dagtilbuddene) spiller en vigtig rolle for de tosprogede børns sproglige udvikling, og indsatsen er i stadig udvikling.

 

Det foreslås, at følgende to principper lægges til grund for de fremtidige tiltag på sprogstimuleringsområdet:

 

1.      Der skal være en rød tråd i indsatsen, der sikrer:

·        en sammenhæng på tværs af tilbud, bydele, forvaltninger og i forhold til nationale tiltag og beslutninger

·         at arbejdet med evaluering og dokumentation kan føre til sammenligninger på tværs af tilbuddene i Københavns Kommune og evt. andre kommuner

·         en sammenhæng mellem allerede eksisterende mål for indsatsen og de mål, som Københavns Kommune fremover opstiller

 

2. Forældreinddragelsen skal styrkes

·        i forbindelse med sprogvurderinger

·         i forbindelse med den daglige pædagogiske indsats

·         i forhold til forældre, der ikke opfylder forpligtelsen om obligatorisk sprogstimulering fx for børn, der er indmeldt i børnehave, men som ikke møder op

 

Forvaltningerne har vurderet tidspunktet for evalueringen af de tosprogede elevers sproglige udvikling. Det er forvaltningernes vurdering, at denne bør placeres så tæt som muligt på overgangen til skolen – dvs. i det sene forår inden barnet starter i børnehaveklassen. Forvaltningernes vurdering bygger på

·        Undervisningsministeriets vejledning om obligatorisk sprogstimulering af tosprogede småbørn, hvor det forudsættes at der finder en vurdering sted ved afslutningen af de sprogstimulerende aktiviteter i børnehave/§4a-ordning

·        Principperne i den kommunale plan for børns overgang fra børnehave/§4a til skole og fritidsinstitution, hvor der er fokus på overdragelse af relevant viden om det enkelte barn ved institutionsskift

·        Et ønske om at børnehaveklasseledere påbegynder en systematisk sprogstimulering af tosprogede børn, der har behov for det, fra første dag i børnehaveklassen. Dette forudsætter at børnehaveklasselederen på forhånd kender til den sproglige vurdering af det enkelte barn.

Skulle enkelte børn have foretaget et væsentligt kvalitativt spring frem i sin sprogudvikling fra evalueringstidspunktet til skolestart, vil børnehaveklasselederen naturligt lægge sin plan om for det pågældende barn.

 

Hensigtserklæringen

Forvaltningerne foreslår, at hensigtserklæringens ordlyd ændres, så den er i overensstemmelse med folkeskolelovens formål med indsatsen, og så målet er opnåeligt.

 

I forlængelse af ovenstående princip om en rød tråd i indsatsen foreslår de to forvaltninger følgende: 

 

1.   Hensigtserklæringens ordlyd ændres til, 'at alle tosprogede børn ved skolestart taler og forstår så godt dansk, at de kan deltage i skolens undervisning og øvrige aktiviteter'

2.   Københavns Kommune inddrager Undervisningsministeriets nationale sprogtest, når de foreligger

3.   Indtil da evalueres sprogudviklingen hos de tosprogede børn, der har fået sprogstimulering på samme måde som hidtil

 

  ;

Forvaltningerne foreslår, at den oprindelige plan for sprogstimuleringsindsatsen fastholdes, idet sprogstimuleringsindsatsen i henhold til folkeskolelovens § 4a alene henvender sig til tosprogede børn.

 

En udeladelse af ordet 'tosprogede' vil endvidere betyde, at forvaltningerne fremover skal aflægge status for alle børns sproglige udvikling ved skolestart, hvilket vil kræve en sprogscreening af alle skolestartere. En sådan sprogscreening vil have betydelige økonomiske konsekvenser og bør derfor fremlægges som et selvstændigt forslag. 

 

 

Plan for realisering af målet

Indsatsen med sprogstimulering af tosprogede børn varetages forskelligt i de to forvaltninger, idet målgruppen af børn er forskellige (børn i dagtilbud/børn, der ikke er i dagtilbud).

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlagde den 11. maj 2005 en særskilt indstilling om initiativer på daginstitutionsområdet til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Denne indstilling behandles efter endt høring af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget samtidig med herværende indstilling.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår en forløbsundersøgelse af de 117 børn, der indgik i evalueringen af sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune: De 117 børn i undersøgelsen testes igen i slutningen af 6. klasse i foråret 2008 og ved afslutningen i 9. klasse i foråret 2011.

 I forlængelse af ovenstående to principper foreslås tiltag igangsat i samarbejde mellem de to forvaltninger:

 

A. Forvaltningerne udarbejder i fællesskab et oplysningsskema for børn, der har modtaget sprogstimulering. Skemaet skal anvendes i forbindelse med samarbejdet om børns overgang til skole og skal bl.a. indeholde oplysninger om barnets andetsprogskompetencer. Forældreinddragelse og overholdelse af regler om tavshedspligt sikres.

B.   Forvaltningerne udarbejder i fællesskab en kommunal vejledning, der bl.a. indeholder lovgrundlaget samt konkrete forslag til indhold og metoder i sprogstimuleringen.

C.   Forvaltningerne udarbejder i fællesskab en pjece til forældrene med information om obligatorisk sprogstimulering, sproglig udvikling hos tosprogede børn samt hvilke overvejelser forældre til tosprogede børn bør gøre sig i forbindelse med valg af dagtilbud. Pjecen formidles gennem sundhedsplejen og dagtilbuddene til småbørns forældrene.

D.   Pædagoger, der varetager sprogstimulering i dagtilbud og § 4a-ordninger, skal sikre, at forældrene får kendskab til sprogstimulering og sproglig udvikling hos tosprogede børn. Emnet skal indgå i efteruddannelsesforløb.

E.   Indsatsen for at flere børn fra etniske minoritetsgrupper indmeldes i daginstitution styrkes via sundhedsplejen, § 4a-ordningerne, mor/barn ordningerne og daginstitutionerne.

 

Høring

Det rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen og Fællespædagogisk Råd og Skole og Samfund, København har afgivet høringssvar.

 

Det rådgivende Integrationsudvalg:

 Udvalget tager fællesindstillingen til efterretning. Endvidere bemærker Det rådgivende Integrationsudvalg, at de ikke har forholdt sig til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning om at lade ordet "tosprogede" udgå af den ny formulering af hensigtserklæringen om børn og aldersvarende dansk ved skolestart, idet Uddannelses- og Ungdomsudvalget ikke har forholdt sig til dette.

 

Integrationsrådet:

Rådet finder den eksterne evaluering positiv og bakker forvaltningernes initiativ om fremtidig plan for sprogstimuleringsindsatsen op.

 

Fællesrådet for Folkeskolen:

1.      Peger på den manglende registrering i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,

2.      Betænkelighed ved at ikke uddannede varetager sprogstimulering  < /p>

3.      Opfølgende evaluering i 6. klasse.

 

Forvaltningernes kommentarer til Fællesrådets udtalelser:

Ad 1) Det fremgår af indstillingen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremover vil registrere børn, der har modtaget sprogstimulering.

Ad 2) Sprogstimulering skal i henhold til Folkeskoleloven varetages af pædagoger eller lærere med særlige kvalifikationer. Der foregår i begge forvaltninger løbende efteruddannelse af de pædagoger, der varetager sprogstimulering.

Ad 3) Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i indstillingen foreslået en opfølgningsundersøgelse i 6. klasse og 9. klasse af de børn, der indgik i evalueringen af sprogstimuleringsindsatsen i Københavns Kommune.

 

Fællespædagogisk Råd:

Tager planen til efterretning og fremhæver en række af indstillingens hovedpunkter:

 

1.      Positivt at flere tosprogede kommer i dagtilbud og møder det danske sprog inden skolestart. Sikre at alle børn kommer i dagtilbud

2.      Inddrage forældrene

3.      Registrering i daginstitutioner, der skal skabes mulighed for sammenligning af forskellige grupper af børn,

4.      Styrkelse af dansk som andetsprog,

5.      Styrkelse af samarbejdet ved overgang til skole og fritidsinstitution,

6.      Fastholdelse af modersmålsundervisning,

7.      Børnene må ikke hindres i af og til at anvende modersmål i undervisningen.

Forvaltningernes kommentarer til Fællespædagogisk Råds udtalelser:

Ad 1) Det fremgår af indstillingen, at forvaltningerne vil intensivere arbejdet med at øge andelen af tosprogede børn, der indmeldes i dagtilbud.

Ad 2) Forældreindsatsen styrkes bl.a. gennem udarbejdelse af en informationspjece om obligatorisk sprogstimulering og indgår som element i efteruddannelse.

Ad 3) Der vil fremover ske registrering af alle børn, der modtager sprogstimulering. Sammenligning af forskellige grupper af børn bliver mulig ved anvendelse af centralt udarbejdet evalueringsmateriale fra Undervisningsministeriet.

Ad 4) Styrkelse af undervisningen i dansk som andetsprog sker bl.a. gennem efteruddannelse af børnehaveklasseledere og lærere, der underviser heri.

Ad 5) Uddannelses- og Ungdomsudvalget vedtog den 26. maj 2004, at den afgivne institution har ansvar for at understøtte sårbare børns overgang til fritidsinstitution/skole ved - under forudsætning af forældrenes accept - at overdrage relevante informationer til den modtagende institution/skole. Tosprogede børn, der har modtaget sprogstimulering, er i denne sammenhæng defineret som "potentielt sårbare børn".

Ad 6) Københavns Kommune tilbyder modersmålsundervisning.

Ad 7) Oplysninger om børns rettigheder indgår som et led i den løbende efteruddannelse.

 

Skole og Samfund i København:

Skole Og Samfund ser positivt på målsætningen om alderssvarende dansk ved skolestart.  Herefter fremhæves især tre indsatsområder: Den løbende efteruddannelse, ensartet niveau for undervisningen herunder valg af sprogansvarlig i  institutioner med tosprogede børn og endelig videnskabelig evaluering med henblik på justering af målsætningen.

 

 

Økonomi

Udgifterne deles mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget. Fordelingsnøglen sættes til 80/20 svarende til andelen af børn med behov for sprogstimulering hørende under henholdsvis Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget samt den bu dgetfordeling der er, for de to områder.

Midlerne afholdes inden for rammen af de to udvalgs budget til sprogstimulering 2005.

 

A: Oplysningsskema: børns overgang

 Udgift

 Første år i kr.

 Løbende i kr.

 Honorar arbejdsgruppe

       12.000 kr.

 

 Konsulentbistand

         15.000 kr.

 

 Tryk

         10.000 kr.

    10.000 kr.

 Kursusdag

       133.000 kr.

 

 I alt

       170.000 kr.

    10.000 kr.

 

B: Kommunal vejledning

Udgift

 Første år i kr.

 Løbende i kr.

 Konsulentbistand

         15.000 kr.

 

 Honorar arbejdsgruppe

         12.000 kr.

 

 Tryk og layout og foto 

         55.000 kr.

 

 tryk

 

    10.000 kr.

 I alt 

         82.000 kr.

    10.000 kr.

 

C: Forældrepjece

Udgifter til tryk, layout og oversættelse: 141.300 kr. det første år. Herefter løbende 10.000 kr. årligt.

 

D: Efteruddannelse af pædagoger

Ingen økonomiske konsekvenser, emnet vil indgå i eksisterende efteruddannelsesforløb.

 

E: Styrkelse af indsatsen for at øge andelen af tosprogede i dagtilbud

·        Temadag for ledende sundhedsplejersker: 2000 kr.

·        Efteruddannelse af pædagoger: Ingen økonomiske konsekvenser, da emnet vil indgå i eksisterende efteruddannelsesforløb.

·        Fokus på målet med mor/barn-ordningerne, fx via temadage. 10.000 kr. Midlerne findes inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets pulje til mor/barn undervisning.

 

Samlet budget: 405.300 kr. (2005 niveau)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets andel: 324.240 kr. afholdes via Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets sprogstimulering- og integrationspulje, konto 5.14.1.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens andel: 81.060 kr. afholdes på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 3.01 Folkeskoler.

Enhedsomkostninger 152 kr. pr barn.

< p class=MsoNormal style='mso-margin-top-alt:auto;mso-margin-bottom-alt:auto; text-align:justify'>Enhedsomkostningerne er beregnet ud fra det samlede antal af tosprogede børn med behov for sprogstimulering (2666 børn).

Når undervisningsministeriet udsender sit evalueringsmateriale, vil der være udgifter forbundet hermed, bl.a. til efteruddannelse af pædagoger samt til tryk og forsendelse.

 

 

Miljøvurdering

 

Sagstypen er ikke omfattet af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivlister over sager, der skal miljøvurderes.

 

 

 

BILAG VEDLAGT

 

·        Høringssvar fra Det Rådgivende Integrationsudvalg, Integrationsrådet, Fællesrådet for Folkeskolen, Fællespædagogisk Råd samt Skole og Samfund

 

 

 

                               Peter Rasmussen                  Grethe Munk

 

Til top