Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns Kommune
Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns Kommune
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. oktober 2005
BR 527/05
Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns Kommune
Personalepolitisk regnskab 2005 for Københavns
Kommune
Indstilling om, at Borgerrepræsentationen tager Personalepolitisk Regnskab 2005 og supplerende redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne til efterretning.
(Økonomiudvalget)
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget tager:
·
Personalepolitisk
Regnskab 2005 og supplerende redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne
til efterretning.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 20. september 2005
Taget til efterretning.
Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen også tager Personalepolitisk Regnskab 2005 og supplerende redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne til efterretning.
RESUME
For femte gang
foreligger det personalepolitiske regnskab, som er resultatet af en
spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte medarbejdere i alle kommunens
forvaltninger.
Siden 1997 har
Københavns Kommune hvert andet år udarbejdet Personalepolitisk Regnskab (PPR). I forbindelse med budgetvedtagelsen for 1999
blev det besluttet, at der i tilknytning til det personalepolitiske regnskab
skulle udarbejdes en redegørelse om etnisk ligestilling på arbejdspladserne.
Resultaterne fra PPR
2005 giver generelt et øjebliksbillede, som i store træk ligner det fra sidste
regnskab i 2003. Der er dog forbedringer vedr. gennemførelse af lokale
trivselsmålinger og medarbejderudviklingssamtaler. Derudover er antallet af
faktorer, der belaster de ansatte psykisk forøget.
Udviklingen siden
det første regnskab må betegnes som positiv
Redegørelsen om
etnisk ligestilling på arbejdspladserne indeholder bl.a. statistik over andelen
af ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk set i
relation til sammensætningen i arbejdsstyrken i kommunen. Denne opgørelse viser
en klar fremgang, idet andelen af ansatte fra tredjelande er steget mere end
den tilsvarende andel i arbejdsstyrken. Der er dog stadig store forskelle
mellem de forskellige forvaltninger.
PPR har til formål
at afdække evt. problemstillinger og give anledning til debat og initiativer i
forvaltningerne, men det giver ingen forklaringer eller løsningsforslag. At
komme med forklaringer kræver en videre bearbejdning og analyse i de enkelte
forvaltninger. Det væsentligste "produkt" af PPR er derfor den opfølgning, de
enkelte forvaltninger er forpligtet til foretage, idet det er forvaltningerne
selv, der iværksætter og gennemfører de initiativer, de vurderer som nødvendige.
Den årlige HR- redegørelse
til Økonomiudvalget vil indeholde forvaltningernes afrapportering om, hvorledes
der følges op. HR- redegørelsen indeholder en oversigt over de målsætninger, initiativer
og resultater, der eksisterer i de enkelte forvaltninger.
Den første HR-
redegørelse forelægges Økonomiudvalget primo november 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Dette er det femte
personalepolitiske regnskab, Økonomiforvaltningen i samarbejde med Københavns
og Frederiksbergs Fællesrepræsentation (KFF) har udarbejdet for Københavns
Kommune. Regnskabet måler på værdigrundlaget og på medarbejdernes trivsel og
tilfredshed med deres arbejdsplads. Spørgsmål og svar er inddelt i kategorierne:
effektivitet, samarbejde, udvikling, værdsættelse, arbejdsmiljø, mangfoldighed
og løn.
Regnskabet bygger på
godt 3.100 spørgeskemaer udsendt til tilfældigt udvalgte ansatte.
Besvarelsesprocenten er ca. 54%, hvilket giver et statistisk sikkert grundlag
for at vurdere tallene. Herudover indgår statistiske oplysninger om bl.a.
sygefravær, personaleomsætning samt kønsmæssig - og etnisk ligestilling.
Generelt kan man
ikke aflæse en voldsom udvikling siden PPR 2003, men betragter man udviklingen
helt tilbage til de første regnskaber, understøttes det positive indtryk.
Københavns Kommune er blevet en bedre arbejdsplads – samlet set. Men billedet
på kommuneniveau dækker over udsving i både forvaltningsresultater og resultater
for de enkelte faggrupper.
I 2005-regnskabet
har medarbejderne svaret på to nye spørgsmål: om de kan se meningen med deres
arbejdsopgaver og om de føler, at de yder en vigtig arbejdsindsats. Det
gennemsnitlige svar på begge disse spørgsmål ligger meget højt og sender et
klart budskab om, at de ansatte over en bred kam synes, deres arbejde er
vigtigt og meningsfyldt.
Det er et positivt
resultat, at det er blevet mere udbredt at gennemføre lokale trivselsundersøgelser
på kommunens arbejdspladser – andelen af medarbejdere som svarer ja til at have
deltaget i sådan en undersøgelse er steget fra 49% i PPR 2003 til 59% i PPR
2005. De lokale trivselsmålinger kan støtte forvaltningernes proces mht. at finde
baggrunden for resultaterne i PPR.
Medarbejderudviklingssamtaler
er obligatoriske i Københavns Kommune. Andelen af medarbejdere, som har
deltaget i en medarbejderudviklingssamtale på deres arbejdsplads indenfor det
seneste år er steget fra 49% i 2003 til 55% i 2005.
I Københavns Kommune
skulle alle ansatte også have en udviklingsplan ved udgangen af 2002. I PPR 2003
svarer 36%, at de har en udviklingsplan. Antallet af medarbejdere, der har en
udviklingsplan er faldet til 34% i PPR 2005.
< o:p>
Mange medarbejdere
oplever - ligesom ved sidste måling - det psykiske arbejdsmiljø som belastende.
Listen over faktorer, som belaster mere end 25% af medarbejderne psykisk er
blevet længere. Det er især arbejdsmængden og arbejdstempoet, der nævnes som
psykiske belastninger, men også usikkerhed om arbejdsmæssig fremtid og utryghed
i ansættelsen nævnes gentagne gange.
Hvad angår det
fysiske arbejdsmiljø, kan der spores en let fremgang, bl.a. hos folkeskolelærerne,
de sociale sagsbehandlere og pædagoger i døgninstitutioner - faggrupper, som
normalt vurderer deres arbejdsmiljø relativt lavt. Fremgangen opleves både mht.
indretningen af arbejdspladsen og indeklimaet samt muligheden for at holde
pauser, når man har brug for det. Desuden føler de sociale sagsbehandlere og
pædagogerne i døgninstitutionerne sig mindre belastet af støj og
uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
For tredje gang
foreligger der en statistisk redegørelse om etnisk ligestilling, som er
udarbejdet i samarbejde med Danmarks Statistik.
Fra redegørelsen kan
følgende hovedtræk nævnes:
·
13,9 % (13,1 % i
2003) af arbejdsstyrken i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end
dansk, heraf er 9,9 % (9,2 % i 2003) fra tredjelande og 4 % (3,9 i 2003) fra
EØS-landene m.m.
·
10,8 (9,5 % i
2003) af de ansatte i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end dansk.
Heraf er størstedelen fra tredjelande, i alt 8,2 % (6,9 i 2003), og 2,6 % (2,6
% i 2003) fra EØS-landene m.m.
Samlet set er dette
en klar fremgang. Man skal dog være opmærksom på, at tallene dækker over store
forskelle mellem forvaltninger og faggrupper.
Personalepolitisk
Regnskab bliver uddybet med forvaltningsspecifikt materiale, som viser svarene
for de største faggrupper i hver enkelt forvaltning. Dette materiale tilsendes
forvaltningerne, ligesom det samlede datamateriale lægges på kommunens intranet.
Herefter er det den enkelte forvaltnings forpligtelse at iværksætte og gennemføre
de initiativer, der af forvaltningen vurderes som nødvendige.
Økonomiforvaltningen
følger også op på regnskabet med et temanummer i september på Lederportalen på
intranettet. Derudover bliver regnskabet fremlagt på møder i leder- og netværksgrupper,
ligesom der tilbydes særlige arrangementer til SU, grupper af sikkerhedsledere
m.fl.
ØKONOMI
De initiativer, den
enkelte forvaltning måtte finde nødvendig at igangsætte som opfølgning på
Personalepolitisk Regnskab 2005, afholdes indenfor egne budgetrammer.
MILJØVURDERING
ANDRE KONSEKVENSER
HØRING
BILAG
1. Personalepolitisk Regnskab for Københavns
Kommune 2005, pjece.
2. Redegørelse om etnisk ligestilling på
arbejdspladserne i Københavns Kommune 2005 med bilag.
Erik
Jacobsen /
Hans
Simmelkjær